0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carsten Ingemann
Foto: Carsten Ingemann

Også for fremtidens pensionister vil folkepensionen fylde meget for de økonomiske muligheder i pensionistlivet.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uden folkepensionen skulle halvdelen af lønnen gå til pension

Folkepensionen er ved at have udspillet sin rolle, i takt med at flere og flere for velpolstrede pensionsordninger, lyder det ofte. Men for 3 af 4 pensionister er folkepensionen stadig hovedhjørnestenen i pensionistlivet.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke småpenge, der skal lægges til side, hvis man selv skal spare op til folkepension.​​

En 25-årig lønmodtager skal lægge omkring 70.000 kroner om året til side til pension gennem et mere end 50 år langt arbejdsliv, hvis han eller hun vil have en pension, der svarer til en årlig indtægt på 180.000 kroner. De 180.000 kroner er, hvad en pensionist kan få i dag, hvis vedkommende er berettiget til folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse i form af ældrechecken.

Det viser et regnestykke fra pensionsselskabet ATP, hvor alle lønmodtagere har en pensionskonto. Analysen er blevet offentliggjort i ATP’s nyhedsbrev, Faktum.

»Vores analyser viser, at skal folkepensionen erstattes af en opsparingsbaseret pension, vil en 25-årig i dag skulle lægge meget mere til side til sin samlede pension«, forklarer analysechef Michael Jørgensen fra ATP, der er manden bag beregningen.

»Beregningerne viser, at det kræver meget store opsparinger selv at spare op til sin folkepension. Dette er også årsagen til, at folkepensionen, ATP Livslang Pension, boligydelse og varmetillæg – også kaldet grundpensionen – i gennemsnit i dag udgør 77 procent af pensionsindkomsten. Og selv i fremtiden, når de nye arbejdsmarkedspensioner er modnet, forventes grundpensionen stadig at udgøre halvdelen af pensionen«, siger Michael Jørgensen videre.

Et godt regnestykke

Folkepensionen består som tidligere nævnt af tre elementer. Folkepensionens grundbeløb får de fleste, mens pensionstillægget og ældrechecken er afhængig af, om pensionisten har andre indtægter såsom løn eller pension fra andre ordninger. I dag er det 15 procent af folkepensionisterne, som blot får grundbeløbet.​​

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) betegner direktør Lars Andersen regnestykket fra ATP som meget illustrativt.

»Det er i høj grad relevant at se på, hvor meget folkepensionen fylder i pensionisternes økonomi. Det er ofte de højtuddannede med gode lønninger og fine pensionsordninger, som præger debatten. Og her kan man godt få indtryk af, at folkepensionen efterhånden ikke betyder så meget længere«, siger Lars Andersen.

En butiksassistent med en årsindkomst på 225.000 kroner får typisk 12 procent af sin løn ind på sin arbejdsmarkedspension, men skal betale yderligere 31 procent ind på en pensionsordning, altså i alt 43 procent af sin løn ind på en pensionsordning, hvis butiksassistenten vil have, hvad der svarer til en folkepension plus egen arbejdsmarkedspension som pensionist.

Så meget vil ingen betale

Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm kalder regnestykket ’urealistisk’.

»Der er jo næppe nogen, som vil betale næsten halvdelen af sin løn ind på pensionsordning gennem årtier og leve et meget sparsommeligt liv, for så at gå markant op i levefod som folkepensionist«, siger Louise Aggerstrøm og tilføjer straks:

»Men det ændrer ikke ved, at folkepensionen har en enorm betydning for rigtig mange og navnlig for mange med indkomster i den lave ende«.

ATP’s regnestykke viser ifølge Lars Andersen, at vi har et solidt pensionssystem i Danmark

»Bunden bliver lagt med folkepension, så er der lidt ekstra med ATP’s livslange pension, og dertil lægger lønmodtagerne selv noget til side i deres arbejdsmarkedspensioner. Det betyder, at den samlede pension nærmer sig indkomsten fra arbejdslivet«, siger Lars Andersen.

Staten betaler hvert år mere end 100 milliarder i folkepension. Hvis der ikke længere skulle betales folkepensioner, ville skatten altså kunne lettes betragteligt for den enkelte lønmodtager.

Annonce

»Hvis skatten blev lavere, så ville der selvsagt blive frigjort midler, som kunne bruges til pensionsopsparing«, siger Lars Andersen fra AE.

»Men der ville være stor forskel på mulighederne for at spare op«, siger Lars Andersen og henviser til føromtalte butiksassistent.

Det er urealistisk, at en butiksassistent vil bruge næsten halvdelen af sin løn på pension. Hun eller han skulle leve i meget små kår, mens de var yngre og måske havde børn«.

Den skattefinansierede folkepension flytter penge fra de velbeslåede pensionister til dem, der har tjent mindre gennem livet, peger Lars Andersen.

»De vellønnede er simpelthen med til at betale for de dårligere lønnedes pension. Og det fungerer, vi har stort set ikke pensionister, som lever under Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse«, siger Lars Andersen.

Regnestykkerne bygger på de nuværende samfundsforudsætninger, som for eksempel renteniveau, afkast på aktier og obligationer og ejendomsinvesteringer.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?