Chå Vestergaards hjemmelavede mundbind er slet ikke et mundbind. Det er en guldfarvet maske i bioplast, som hun har printet i en 3D-printer, og som ligner noget fra en apokalyptisk science fictionfilm. Den kunne optræde i den næste ’Mad Max’.
I ’snuden’ af masken sidder et udskifteligt filter, der er lavet ved at tage et engangsmundbind og klippe det i passende stykker. Filtrene kan genbruges efter at have ligget og luftet i seks dage i en papirspose efter retningslinjerne fra den amerikanske sundhedsstyrelse. Det hele er tænkt så bæredygtigt som muligt.
»Der er mange grunde til at bruge masker, men bør vi ikke tage os af miljøet og hinanden på samme tid?«, siger Chå Vestergaard, der er 100 pct. selvlært i materialevidenskab, kemi, kodning og 3D-printning og arbejder med videnskabsformidling.
Chå Vestergaards maske er et af de seneste bud på en perfekt coronamaske i den lille 500 mands facebookgruppe med det ikke særlig mundrette navn ’DK Corona Mundbind og masker GDS’. GDS står for ’gør det selv’.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind