0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hverdagsanalysen: Da jeg blev coronasmittet, kom skylden og skammen

Efter at jeg selv var syg, blev jeg sgu træt af folk, der skælder ud på befolkningsgrupper og personer, der er blevet smittet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jon Lund
Foto: Jon Lund

Når jeg skulle sætte mit eget brugte service i opvaskeren, var det på med maske og afsprittede gummihandsker. Det lykkedes at være i hjemmekarantæne, uden at nogen i familien - eller andre - blev syge.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den sad som en knugende fornemmelse i maven, de første fem dage efter at jeg var konstateret positiv med covid-19 i juni måned. Skyldfølelsen. Skammen.

Min diagnose kom en fredag formiddag, kun fire dage før min yngste skulle til sin afsluttende studentereksamen. Tænk, hvis han var smittet, og hele eksamen og de efterfølgende uger med vogntur og fester var afblæst. Dertil kom resten af familien, kolleger og mere end 30 personer i mit kor, som jeg havde været sammen med om tirsdagen.

Selv var jeg efter alt at dømme blevet smittet under bilkørsel, mens jeg var på arbejde. Men uroen lod sig ikke stoppe af, at den fordømte sygdom ikke skyldtes voldsomt uansvarlig opførsel.

I min isolation på soveværelset havde jeg masser af tid til at tænke igennem: Fik jeg siddet for tæt på Marianne, mens vi drak en øl efter den ellers ultrasikrede øver i koret? Havde jeg rørt ved noget under frokosten på arbejdet, som andre bagefter skulle røre?

Jeg havde mest lyst til at krybe i flyverskjul, men det duede jo ikke. Jeg havde advaret alle inden for de første timer af, at testsvaret kom, og sagde også ja til, at mine kolleger måtte få at vide, at det var mig, der var den smittede. De bekymrede spørgsmål væltede ind – sammen med ønsker om god bedring.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce