Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

HALLOWEEN. Salget af græskar, pynt og udklædning til Halloween-fejring stiger år for år.
Foto: THOMAS BORBERG

HALLOWEEN. Salget af græskar, pynt og udklædning til Halloween-fejring stiger år for år.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver anden børnefamilie går op i Halloween

Vores indkøbsvaner viser, at Halloween for alvor har vundet danskernes hjerter - og pengepunge.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uhyggelige heksekostumer, snørklede spindelvæv og græskar på størrelse med menneskehoveder fyldes i indkøbsvognene, når danskerne handler ind i disse dage.

Halloween er nemlig for alvor slået igennem som en højtid, der markeres herhjemme.

56 procent af familier med børn under 12 år gør noget særligt for at fejre Halloween, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. De udhuler græskar, klæder sig skrækindjagende ud eller køber uhyggelige oplevelser. Af hele befolkningen udgør det Halloween-fejrende folkefærd hver femte husstand.

Butikkerne gør mere og mere ud af at lave oplevelser og happenings omkring Halloween.

Det er helt i tråd med den udvikling i danskernes traditioner og familieliv, som Dansk Folkemindesamling har observeret.

»Halloween rammer kærkomment i en efterårsperiode, som ellers er ret traditionstom. Vi kan se en udvikling fra, at Halloween hovedsageligt blev fejret i børneinstitutioner og skoler, til også at blive fejret i familierne, og i dag har det bredt sig så meget, at også kollegier, beboerforeninger og andre fællesskaber pynter op, laver mad og holder temafester omkring Halloween«, siger Caroline Nyvang, der er forsker ved Dansk Folkemindesamling.

Nordisk Halloween-fejring

En af årsagerne til, at Halloween har fået så godt tag i danskerne, er ifølge Caroline Nyvang, at traditionen vækker genklang i den nordiske kultur.

»Selvom Halloween kommer fra USA, så har traditionen en vis klangbund hos danskerne. Ser man langt tilbage i tiden, har vi haft tradition for at sætte roemænd med lys ud om efteråret, ligesom vi har fejret Allehelgensaften. Så på den måde er højtiden både ny og gammel for os«.

Halloween, som vi kender det i dag, er dog overvejende en amerikansk tradition, der fejres den 31. oktober med udhulede græskar og uhyggelig udklædning til børn, der går fra dør til dør og tigger om slik - det såkaldte 'trick og treat'.

Traditionen fik sit tag i Danmark i slutningen af 90'erne, godt hjulpet på vej af amerikanske film og tv-serier, som den yngre generation af danskerne er vokset op med.

Men Caroline Nyvang understreger, at vi i Norden i høj grad fejrer Halloween på vores egen måde.

»Der er mange, der tror, at det er en blind overtagelse af amerikanske traditioner, men vi kan se, at danskerne tilpasser traditionen til deres egne behov og fællesskaber. I USA er der stort fokus på uhygge og 'trick or treat', mens vi i Danmark fejrer Halloween i tråd med de skandinaviske traditioner med fokus på hygge og efterår«, siger Caroline Nyvang.

En drivkraft fra detailhandlen

En del af årsagen til traditionens massive indtog i den danske højtidskalender kommer dog også fra detailhandlen.

»Der har været en ihærdig indsats fra erhvervsdrivende, der siden 90'erne har haft rigtig meget held med at fortælle danskerne, hvordan traditionen skal fejres. Biografer holder Halloween-maraton med gyserfilm, forlystelsesparker pynter op og supermarkeder reklamerer med varer, der hører den amerikanske Halloween-tradition til«, siger Caroline Nyvang.

Der er mange, der tror, at det er en blind overtagelse af amerikanske traditioner, men vi kan se, at danskerne tilpasser traditionen til deres egne behov.

Danskernes begejstring for højtiden kan ses direkte i supermarkedernes omsætning. Salget af græskar er steget med 25 procent, og mængden af Halloween-udklædning og -legetøj er fordoblet i løbet af de sidste to år, vurderer Dansk Supermarked.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bilka, som er den af Dansk Supermarkeds butikker, der satser mest på Halloween-salget, beretter om tocifrede vækstrater tre år i træk, hvis man ser isoleret på salget af Halloween-artikler, såsom pynt, udklædning og slik.

»Det er noget, vi bruger mere og mere plads på i vores butikker. Vi laver et specielt torv til Halloween med dekorationer og Halloween-varer, som virker rigtig godt ude i butikkerne. Vi regner fortsat med tocifrede vækststigninger i vores indkøbsprognoser for næste år«, siger Morten Villum, chef for Bilkas non-Food afdeling.

Martin Barfoed, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv, fortæller, at butikkerne i løbet af de seneste år har satset mere på flere af de amerikanske traditioner som eksempelvis Halloween.

»Butikkerne gør mere og mere ud af at lave oplevelser og happenings. Det hænger også sammen med konkurrencen som følge af den stigende internethandel, der ofte kan tilbyde billigere varer. Så de tilbyder i højere grad en helhedsoplevelse, for de kunder, der kommer i butikkerne«, siger Martin Barfoed.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden