bestilling. Flere sager har vist, at der er tyve, som går målrettet efter de her cykler. Det er bestillingsarbejde, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

bestilling. Flere sager har vist, at der er tyve, som går målrettet efter de her cykler. Det er bestillingsarbejde, lyder det fra Forsikringsoplysningen.

Din transport

Forsikringsbranche advarer mod hæler-Christianiacykler

De trendy ladcykler er så populært tyvegods, at mange hælercykler er i omløb.

Din transport

Hvert år stiger antallet af Christianiacykler, der bliver hugget.

Sådan lyder meldingen fra Alka forsikring, som oplever en generel stigning af det beløb, man udbetaler i snit per cykeltyveri. De dyre cykler trækker prisen op.

»Særligt Christianiacykler er i høj kurs, og der bliver stjålet flere og flere af dem år for år. Det er et kæmpe problem«, siger kommunikationschef i Alka Forsikring, Lise Agerley.

De senere år er den gennemsnitlige erstatning for en stjålet cykel steget fra 2.493 kroner i 2009 til 3.153 kroner sidste år, et tal der blandt andet også omfatter stjålne montainbikes.

»Flere sager har vist, at der er tyve, som går målrettet efter de her cykler. Det er bestillingsarbejde«, siger konsulent i Forsikringsoplysningen, Riccardo Krogh Pescatori.

Ladcykler er blevet mainstream Forår og sommer er generelt højsæson for tyveri af ladcykler, men i år har det været særligt slemt.

»Christianiacykler er generelt blevet mere mainstream at køre på, og så er de dyrere og giver mere prestige. Derfor er det lettere for tyvene at få dem afsat«, siger Lise Agerley.

LÆS ARTIKEL

Mens andre typer cykler ofte sendes videre til salg i udlandet, hvis de stjæles af organiserede bander, sker det sjældent med Christianiacyklerne.

»De er et 'brand' i Danmark, men ikke så meget i udlandet. Jeg regner med at mange danskere mere eller mindre uvidende kører rundt på stjålne Christianiacykler, som de har købt brugt«, siger Lise Agerley.

Forsikring dækker kun delvist

Tyverierne er dyre for forbrugerne, som ofte taber en del af udgiften til en ny cykel, fordi forsikringsselskaberne afskriver en del af værdien, og fordi mange har selvrisiko. Andre oplever, at forsikringen bliver dyrere eller selvrisikoen sat op, hvis de får stjålet dyre cykler gang på gang.

Men de er også dyre for selskaberne påpeger konsulent i forsikringsoplysningen, Riccardo Krogh Pescatori.

»Det er frustrerende, for tyverierne koster millioner af kroner. Det er ikke endnu lykkedes at finde den perfekte tekniske løsning, som kan forhindre dem«, siger Riccardo Krogh Pescatori.

LÆS OGSÅ

I en af de sager, hvor tyve er blevet afsløret, har de forsøgt at præge cyklerne med nye stelnumre, fortæller Københavns Politi. Andre tyve har prøvet at skabe falske kvitteringer.

Politiet har kun tal for de samlede cykeltyverier, men har godt øje for, at nogle varer er populære hos tyve.

»Der er bare nogen varer, om det så er oksekød i køledisken, iPhones eller Christianiacykler, der er dyre at købe og nemme at omsætte. De er oplagte tyvekoster«, siger vagtchef hos Københavns Politi, Dannie Rise.

Pas på hælercykler

Alligevel opfordrer politiet til at man tjekker stelnummeret, når man vil købe en Christianiacykel brugt.

»Man er med til at holde tyverierne i gang, hvis man lukker øjnene for at få en cykel til den halve pris. Man skal hellere trække sig fra handlen, hvis man fornemmer, at der ikke er rent mel i posen«, siger Dannie Rise.

Lise Agerley opfordrer ejere af Christianiacykler til at gemme en lille chip på deres cykel, for eksempel i sadelpinden.

»Vi oplever stadig oftere, at folk finder deres cykel igen, fordi de har en chip i den. Det vil gøre det mindre attraktivt for tyvene at gå efter den slags cykler«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden