razzia. Københavns politi skal ifølge kontrakten rejse mindst 29.350 sigtelser for trafikfarlige færdselsforseelser i 2014. Her tæller det at krydse fodgængerovergangen på Strøget på cykel, mens der er rødt, på lige fod med spirituskørsel i bil som en ’trafikfarlig færdselsforseelse’.
Foto: JENS DRESLING

razzia. Københavns politi skal ifølge kontrakten rejse mindst 29.350 sigtelser for trafikfarlige færdselsforseelser i 2014. Her tæller det at krydse fodgængerovergangen på Strøget på cykel, mens der er rødt, på lige fod med spirituskørsel i bil som en ’trafikfarlig færdselsforseelse’.

Din transport

Cyklister, pas på - politiet ligger på lur

Færdselspolitiet i København kører lige nu razzia mod folk, der kører over for rødt, sms’er i trafikken eller på anden måde bryder loven. Politiet har på fire dage sigtet mere end 500 cyklister.

Din transport

»Brug dog kræfterne på at fange nogle rigtige forbrydere«.

Sådan lyder en af standardkommentarerne, når politibetjente fra færdelspolitiet og andre af politiets afdelinger i disse dage trækker cyklister ind til siden og uddeler bøder. Mange steder er det for forseelsen at køre over for rødt. Indsatsen har kørt siden mandag og forventes af vare ugen ud.

»Folk er selvfølgelig hamrende irriterede og siger ’har I ikke andet at bruge jeres tid på’. Men så fortæller vi, at knap 80 pct. af dem, der kommer til skade, er bløde trafikkanter, og langt flest cyklister – derfor er du blevet standset og forhåbentlig kører du ikke over rødt de næste to måneder. Og så accepterer de fleste det«, siger vicepolitiinspektør Lars Haugaard, der er operativ leder i færdselsafdelingen.

LÆS ARTIKEL

Men flere cyklister har lagt mærke til, at politiet ofte placerer sig på steder, hvor det er relativt ufarligt at køre over for rødt og mange derfor gør det. F.eks. ved højresving ind på en cykelsti på Christianshavn, over en bivej til Borups Allé, hvor der stort set ikke kører biler, tværs over Strøget ved Gammel Torv, hvor man højst kan ramle ind i en fodgænger, over en fodgængerovergang uden biler på Kongen Nytorv og andre steder, hvor der tilsyneladende ikke er liv og lemmer på fare.

Det har skabt en udbredt teori om, at politiet primært laver razziaerne for at opfylde et måltal i den resultatkontrakt, de har indgået med Rigspolitiet.

Københavns politi skal ifølge kontrakten rejse mindst 29.350 sigtelser for trafikfarlige færdselsforseelser i 2014. Her tæller det at krydse fodgængerovergangen på Strøget på cykel, mens der er rødt, på lige fod med spirituskørsel i bil som en ’trafikfarlig færdselsforseelse’.

»Godt for bødekassen, skidt for ens respekt for politiet«, skriver en bruger på Facebook. I kølvandet på razziaerne er der opstået protestgrupper som ’Cykelrazzia’ på førnævnte Facebook,

Det kan virke, som om I vælger steder, hvor der er ringe fare for alvorlige ulykker, men hvor I kan knalde mange cyklister?

»Vi står også der, hvor der er mange ulykker. F.eks. på de store indfaldsveje til byen – Åboulevarden, Østerbrogade, Gml. Køge landevej. Men det er klart, at der er ingen grund til at stå på en vej, hvor der kommer cykler hver 5 minut. Vi vælger de steder, hvor der er mange cyklister«, siger operativ leder Lars Haugaard.

Men giver det meget mening trafiksikkerhedsmæssigt at tage nogle, der kører ulovligt over fodgængerovergangen på Strøget, en gågade?

»Det er rigtig, at nogle af vores folk har stået ved Strøget. Men fodgængerne har også krav på en vis beskyttelse fra cyklister, og skal kunne gå ugeneret over«.

Mange mistænker, at det er fordi I skal nå visse mål?

»Det er ikke derfor, vi gør det. Vi skriver også bøder ud i disse dage til cyklister, som vi synes er trafikfarlige, men som ikke er det ifølge resultatkontrakten og derfor ikke tæller med. I dag har vi været ude og skrive folk op for at have placeret sig forkert på cykelstier, der er opdelt med svingbaner og pileafmærkninger. Et andet eksempel er brug af håndholdt mobil. Du ser rigtige mange, specielt unge kvinder, der sms’er eller taler i håndholdt mobil, og dem skriver vi også en del af. Og det er ikke en trafikfarlig færdselsforseelse i resultatkontrakten«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kan du afvise, at det ikke er for at nå målet på de 29.350 sigtelser?

»Det er det ikke for os«.

Men det er vel sandt, at man på kort tid kan udskrive flere sigtelser mod cyklister, der kører over for rødt, end mod spiritusbilister?

»Det er din beregning. Men ja, det er klart, det er logik for enhver. Men det er ikke noget, vi fokuserer voldsomt på. Vi prøver at sprede vores indsats, hvor det giver mening, og det giver mening, hvor der er mange overtrædelser, hvor der er farlige situationer, og så prøver vi at underbygge det med statistik. Vi har også andre kampagner, f.eks. mod biler med for høj hastighed. Der stiller vi os ikke på Toftegåards Plads i myldretiden, hvor alle overholder hastighedsbegrænsningen på grund af trafikken, men på Gammel Køge Landevej eller på en andet sted om aftenen, hvor folk kører stærkere«, siger Lars Haugaard.

Det koster 1.000 kroner at køre over for rødt på cykel.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden