Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Risikabelt. Ligesom så mange andre plejede paramediciner og falckredder Torsten Fugmann Kristensen at høre musik, når han cyklede. Nu har han set så mange eksempler på, at det er gået galt, at han er holdt op.
Foto: PETER KLINT

Risikabelt. Ligesom så mange andre plejede paramediciner og falckredder Torsten Fugmann Kristensen at høre musik, når han cyklede. Nu har han set så mange eksempler på, at det er gået galt, at han er holdt op.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Falckredder: »I hver anden ulykke er folk blevet distraheret af musik eller telefoner«

Trafikanter overhører hinanden og ambulancers udrykning, fortæller falckredder.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torsten Fugmann Kristensen og kollegaerne kan godt se, at den er gal, da de når frem til ulykkesstedet en tidlig efterårsmorgen.

Men det er først, da lægen har erklæret den unge kvinde død, og falckredderne løfter hende op på båren, at de får øje på to tynde, hvide ledninger, der stikker ud under hendes hår og fortsætter ned i lommen.

Hendes ipod er ødelagt, men høretelefonerne sidder stadigvæk, som da hun steg på cyklen for at køre på arbejde.

»Det var en bil, der kørte over for rødt, og hvis ikke hun havde haft musik i ørerne, havde hun i hvert fald kunnet høre, at den kom«, siger paramediciner og falckredder Torsten Fugmann Kristensen.

Den unge kvinde er ikke den eneste, der har haft lyst til lidt god musik på cykelturen.

I en undersøgelse, Megafon har lavet for Politiken, svarer hver fjerde cyklist, at de nogle gange finder høretelefonerne frem, når de skal ud på cykelstierne.

Blandt de unge mellem 18 og 29 år gælder det lidt over halvdelen, og her svarer godt hver fjerde, at de kan finde på at tale i telefon med høretelefoner, mens 15 procent siger, at de nogle gange sms’er på den tohjulede.

Det er et problem, mener Torsten Fugmann Kristensen. For han oplever ofte, at der har været telefoner eller musik indblandet, når han kommer ud til en ulykke.

»Jeg vil næsten sige, at omkring hver anden gang, vi kommer ud til en trafikulykke, oplever vi, at folk er blevet distraheret af musik i bilen eller på cyklen, eller at den ene af de involverede har snakket i telefon«, siger han.

»Men folk er tit lidt flove over det, så det er ikke altid, de fortæller det. I stedet nøjes de med at sige, at de er blevet kørt ned«, fortæller Torsten Fugmann Kristensen.

»Man ved godt, at det er forkert«

Jens Jespersen, der er chef for Københavns Politis færdselsafdeling, mener ikke, at høretelefoner med musik er noget kæmpe problem, men han er ikke et sekund i tvivl om, at mobiltelefonerne er det.

»Jeg kan ikke se nogen grund til, at mobiltelefoner skulle være mindre farlige for cyklister end for bilister. Man ser næsten hver dag cyklister, der placerer sig underligt eller slingrer. Og så er det, fordi de har mobiltelefonen oppe ved øret eller har høretelefoner, som de snakker i«, siger han.

Alligevel er det svært at finde ud af, hvor mange cyklister, der kommer til skade på grund af telefonerne.

Vejdirektoratets rapport 'Dødsulykker 2012' fortæller, at 78 cyklister blev dræbt i trafikken fra 2010 til 2012. I et enkelt tilfælde var en af de involverede så distraheret, at det var en af årsagerne til ulykken.

I otte andre ulykker er det registreret, at cyklisten var distraheret, typisk af radio eller mobiltelefon, men Vejdirektoratet vurderer, at det ikke havde betydning for, at ulykken opstod.

Men i rapporten står der også, at det især ved dødsulykker er svært at slå fast, hvor ofte et uheld skyldes, at folk er blevet distraheret. Da man ikke kan spørge den dræbte, kræver det nemlig en dommerkendelse at finde ud af, om vedkommende har talt i mobiltelefon, da ulykken skete.

TV

Og fordi man ikke ved, hvor ofte mobiltelefoni og musik på cykelstien fører til ulykker, har Rådet for Sikker Trafik endnu ikke lavet kampagner imod det.

»Vi er usikre på omfanget af uheld, og vi er nødt til at have et bedre grundlag, før vi kan gå ind i det. Men det er noget, vi vil begynde at kigge nærmere på«, siger Morten Kramer Nielsen, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Desuden tror han ikke alene, at det er mangel på oplysning, som får os til at cykle af sted med høretelefoner på hovedet og mobilen i hånden.

»Jeg tror, at spørger du cyklisterne, så ved de udmærket godt, hvad der er op og ned i det her. Man ved godt, at det er forkert«.

Retsordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen er villig til at se på, om loven skal strammes, men vil i første omgang bede justitsminister Karen Hækkerup (S) undersøge, hvad der bedst kan få folk til at fokusere på trafikken:

»Vi kan godt starte med at stramme loven, men hvis folk bare fortsætter, var det måske bedre at tage nogle andre virkemidler i brug«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folk kan ikke høre ambulancerne

Også på vej ud til ulykkesstederne oplever Torsten Fugmann Kristensen og kollegaerne problemer med folk, der hører høj musik.

»Næsten hver gang, vi kører med udrykning, er vi nødt til at lave en hård opbremsning, fordi der kommer en cyklist eller en fodgænger, som ikke har hørt os«, siger han.

Og det er, selvom sirenerne er så høje, som de kan blive, uden at falckredderne får høreskader, og selvom de bruger specielle horn, som også kaster lyden til siderne.

»Vi har næsten en nærdødsoplevelse hver gang. Ikke for os selv, men for de cyklister og fodgængere, som ikke hører os«, siger han.

Jens Jespersen fra Københavns Politi kan godt kende billedet af cyklister og fodgængere, der ikke flytter sig for sirenerne.

»Om det er hovedtelefonerne, ved jeg ikke, men det er ikke sjældent, at cyklister og fodgængere er ved at brage ind i udrykningskøretøjer«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden