Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Generationskamp. Unge er mindst tilbøjelige til at ønske lovgivning mod musik i ørerne hos cyklister, mens danskere over 40 år ifølge Megafons undersøgelse i højere grad vil have et forbud på området.
Foto: Peter Klint

Generationskamp. Unge er mindst tilbøjelige til at ønske lovgivning mod musik i ørerne hos cyklister, mens danskere over 40 år ifølge Megafons undersøgelse i højere grad vil have et forbud på området.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange ønsker lov mod musik på cykelstien

44 procent af danskerne ser gerne et forbud mod musik i cyklisternes ører. S advarer mod »regelhelvede«, men vil undersøge området.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op imod halvdelen af de adspurgte danskere i en Megafon-undersøgelse for Politiken ønsker et forbud mod, at cyklister hører musik, mens de kører i trafikken.

Som Politiken skrev i går, viser Megafons undersøgelse om cykelvaner, at over halvdelen af de yngre under 29 år regelmæssigt lytter til musik med in-ear- eller almindelige høretelefoner, mens de cykler.

Halvdelen af de unge svarer, at de af og til også taler i telefon via headsettet på cykelturen.

Problemet er, at musikken kan få cyklisterne til at fokusere mindre på trafikken, end de burde.

Det hollandske institut for analyse af trafiksikkerhed (Swov) anslår således, at risikoen for at køre galt er 30 procent højere for cyklister, som altid bruger sin mobil og hører musik på køreturen, end for cyklister, som aldrig gør det.

Men den udbredte brug af musik og telefon på cykelturen og mange danskeres ønske om et lov imod adfærden får ikke Rasmus Prehn (S), der er både medlem af Retsudvalget og trafikordfører for Socialdemokraterne, til at gå ind for lovgivning på området.

»Vi skal passe meget på, at vi ikke laver en lov i stil med knivloven, som er skruet sådan sammen, at den straffer folk som lystfiskere og spejdere, der bruger en kniv som en del af deres hobby, fordi der er nogle andre, der ikke kan finde ud af at omgås knive«, siger Rasmus Prehn.

Han mener, at man skal »holde lidt igen med at lave love om alt muligt, så vi ikke ender i et regelhelvede«. Alligevel vil trafikordføreren dog ikke helt afvise, at det kan komme på tale med en lovændring på området fra cyklistadfærd.

»Men først skal vi sende sagen på værkstedet i Justitsministeriet og få undersøgt, hvor stort problemet egentlig er«, siger Rasmus Prehn, der sammen med Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, nu bede justitsminister Karen Hækkerup (S) om at sætte gang i en undersøgelse, der kan afdække problemets omfang.

»Men jeg tror nu, at en kampagne kan gøre det«, siger Rasmus Prehn. Han henviser til kampagnerne mod spritkørsel, som efter hans mening for mange har gjort det til noget nær et tabu at køre spritkørsel i dag.

Af Megafons undersøgelse – der er foretaget blandt 1.292 repræsentativt udvalgte danskere, heriblandt 1.054 cyklister – fremgår det, at det er de unge, der hører mest musik på cykelturen, der er mindst indstillet på et forbud.

En femtedel af de 18 til 29-årige ønsker et forbud, mens ønsket om et forbud gælder langt over halvdelen, når man spørger dem over 40 år.

Ifølge trafikordfører Rasmus Prehn kan da være en oplagt forklaring på, hvorfor mange danskere ønsker lovgivning mod brug af musikafspillere og telefoner på cykelturen:

»Jeg tror, at de 44 procent af danskerne, der ønsker et forbud mod musik på cyklen, har tænkt på de situationer i byerne, hvor cyklisterne kører mellem fodgængere og busser, og hvor det kan være helt uansvarligt at høre musik. Men mange andre steder er det helt sikkert og trygt at høre musik på cyklen for eksempel på de nye supercykelstier, hvor cyklisterne kun sjældent eller aldrig kommer i kontakt med andre typer trafikanter«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden