Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Minister: Unge skal stadig blive bedre trafikanter

Selv om antallet af trafikdræbte unge daler, skal kampagner og andet fortsætte.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om færre unge mellem 18 og 24 år dør i trafikken, ser transportministeren plads til forbedring.

Det går den rigtige vej. Men der er stadig for mange unge, der ikke tænker sig om, når de begiver sig ud i trafikken.

Sådan lyder det fra transportminister Magnus Heunicke (S), efter at Vejdirektoratet har præsenteret sin seneste statistik over dødsulykker.

Ifølge Vejdirektoratet er antallet af unge, der mister livet på de danske veje, faldet med 40 procent på tre år.

»Det går den rigtige vej, og det er selvfølgelig godt«, siger Magnus Heunicke og tilføjer:

»Men vi skal fortsætte arbejdet, fordi der stadig er for mange unge mellem 18 og 24 år, som omkommer i meget tragiske trafikulykker«.

I 2013 mistede 25 unge mellem 18 og 24 år livet i trafikken, mens tallet tilbage i 2010 var 42.

Ifølge transportministeren er det ofte en kombination af for høj fart og påvirkning af spiritus eller hårde stoffer, som ender med at slukke lyset hos de unge trafikanter.

»Det går bare galt, og de mister simpelthen livet på det«, siger han.

Sidste år udgjorde de unge 13 procent af de trafikdræbte, mens andelen i 2010 lå på 16 procent.

Til gengæld har de unges andel i antallet af tilskadekommende ved trafikuheld ligget stabilt omkring de 20 procent i den samme periode.

»Som samfund kan vi ikke acceptere, at der er en overrepræsentation af unge mennesker i trafikdødstallene. Vi skal længere ned, før jeg er tilfreds«, lyder det fra Magnus Heunicke.

Ministeren understreger, at der skal arbejdes videre med at udrydde de 'sorte pletter' langs de danske veje. Det er for eksempel steder, hvor der er dårlige oversigtsforhold, eller hvor folk kommer kørende for stærkt.

»Noget andet er at påvirke de unges holdning. Det er på ingen måde acceptabelt, hvis man for eksempel er spirituspåvirket og sidder sig bag rattet. Men der er åbenbart stadig nogen, der gør det. Det kan vi se ikke bare i statistikkerne, men også når der bliver skrevet om dødsulykker på vores veje, hvor helt unge mennesker er indblandet«, siger transportministeren.

I alt blev der sidste år dræbt 191 personer i den danske trafik. Det er en stigning fra 167 personer i 2012, men alligevel 25 procent under niveauet i 2010.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden