Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: FRANDSEN FINN
Din transport

Statsrevisorer giver rejsekortet tørt på

Trafikselskaberne bag rejsekortet kender deres kunders problemer med kortet, men løfter ikke en finger for at løse dem.

Din transport

Rejsekunderne er i tvivl om, hvad prisen på deres næste rejse er. Deres generelle tilfredshed med kortet, som det har kostet op mod to milliarder kroner at udvikle, er lav til middel.

De kritikpunkter fremhævede Statsrevisorerne, da de i eftermiddag tog trafikselskabernes håndtering af problemerne med rejsekortet under behandling.

Rejsekortet er et elektronisk billetsystem, som skulle gøre det lettere og billigere for kunderne at rejse overalt i Danmark, og som skulle give trafikselskaberne bedre data til planlægning af den kollektive trafik. Det har kostet ca. 2 mia. kr. at udvikle rejsekortsystemet.

»Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Transportministeriet og parterne bag rejsekortet hverken har sikret, at rejsekortet er brugervenligt, eller at Rejsekort A/S’ økonomi er tilfredsstillende. Parterne bag rejsekortet har brugt tid og kræfter på at være indbyrdes uenige frem for at løse problemerne med rejsekortet«, lyder det blandt andet i den skarpe kritik af Rejsekortet.

Og Peder Larsen, statsrevisorernes formand (SF) tilføjer:

»Ministeren har handlet på nogle af problemerne med brugervenlighed, men ikke, når det handler om at få styrket ledelsen af Rejsekortet. Vi forventer at få et svar på, hvad han vil gøre ved det inden for to måneder, men måske bliver han kaldt i samråd om sagen forinden«.

LÆS ARTIKEL

Statsrevisorernes kritik kan sammenfattes i fire hovedpunkter:

  • At rejsekortsystemet bliver 6 år forsinket. Det har bl.a. haft den konsekvens, at rejsekortet er langt mindre udbredt end forudsat, og at indtægterne i perioden 2011-2014 kun har været ca. halvdelen af det budgetterede.
  • At Rejsekort A/S og trafikselskaberne ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret at løse brugernes problemer med rejsekortet, bl.a. glemt tjek-ud og tank op. Transportministeriet burde tidligere have engageret sig i sagen med henblik på at sikre løsninger på brugerproblemerne.
  • At Transportministeriet først foreslog en mere holdbar finansieringsmodel, da der var risiko for, at Rejsekort A/S ville træde i betalingsstandsning. Transportministeriet har været vidende om, at Rejsekort A/S’ økonomi var utilfredsstillende, og at organiseringen gav trafikselskaberne ringe incitament til selv at løse problemerne vedrørende økonomi og kundetilfredshed.
  • At Transportministeriet ikke har fulgt op på, om forudsætningerne i aktstykkerne om kapitalindskud i Rejsekort A/S er blevet overholdt. Således har kapitaltilførslen været større end forudsat i det seneste aktstykke fra 2011. En del af kapitaltilførslen er ? uden hjemmel ? sket som forøgede lån fra DSB og Metroselskabet til Rejsekort A/S.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at trafikselskaberne – som en reaktion på den manglende brugervenlighed – har svækket rejsekortets økonomi, bl.a. ved ikke at udfase eksisterende billetprodukter med den forudsatte hastighed. Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at trafikselskaberne ikke har sikret, at nye tidssvarende løsninger til fx mobiltelefon blev udviklet af Rejsekortet A/S frem for af de enkelte trafikselskaber.

Bag kritikken var en beretning fra Rigsrevisionen, som blandt andet har set på rejsekortets egne tilfredshedsmålinger for at finde ud af, om kortet fungerer godt nok.

Revisionen sendte i sidste uge sin beretning til Statsrevisorerne og trafikselskaberne, som ejer rejsekortet, og som sidder i bestyrelsen for Rejsekort A/S.

Og her ligger en stor del af problemerne begravet.

Lige siden ideen om et fælles kort, der skulle dække rejser i hele danmark, blev besluttet, har det været klart, at trafikselskaberne blev nødt til at ændre og ensrette deres uoverskuelige takstsystemer. Et problem, som statsrevisorerne ikke ville komme ind på i dag, da takstspørgsmålet er under behandling hos Rigsrevisionen netop nu med en forventet beretning i juni måned.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også andre beslutninger omkring kortet har krævet enighed omkring bordet i bestyrelseslokalet. Men den har manglet.

DSB, Movia, Mestroselskabet og en række andre trafikselskaber har med indblanding fra 1 ministerium, 5 regioner og 87 kommuner ikke kunnet give klare retningslinjer.

»Trafikselskaberne har vist sig at være meget dårlige til at samarbejde, og selv om de kender kundernes problemer, får de dem ikke løst. Og hvis de gør, går det meget langsomt«, hedder det blandt andet i Rigsrevisionens beretning.

I DSB har koncernen i de seneste kvart- og halvårs rapporter pointeret, at der er brug for, at nogen sætter sig for bordenden, når det handler om at få styr på rejsekortprojektet.

Statsrevisorerne undrer sig over, at der ikke er en målsætning for kundetilfredshed og brugervenlighed.

Også Mette Boye, der leder passagerorganisationen Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk, finder det mærkeligt, at kundernes velvære ikke er mere i fokus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vildt, at man bruger over en milliard på at udvikle et rejsekort, uden at der overhovedet findes nogen mål for kundetilfredsheden«, siger Mette Boye.

»Vi har forsøgt at råbe op i årevis, men trafikselskaberne har ganske enkelt ikke kunnnet blive enige om at gennemføre nogle af de ændringer på rejsekortet, som deres kunder har så meget brug for«, siger hun.

»Set med passagerernes briller er der brug for at få sat nogle rammer og mål for, hvordan man får kortet til at fungere bedre«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce