Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsøg. To elcykler fik familien Hviid-Hansen til at droppe bilen i tre uger. De sparede en halv times transport hver dag ved at undgå bilkøerne.
Foto: Miriam Dalsgaard

Forsøg. To elcykler fik familien Hviid-Hansen til at droppe bilen i tre uger. De sparede en halv times transport hver dag ved at undgå bilkøerne.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Byrotter med hjælpemotor: Frisk luft og frihed er det bedste ved elcyklerne

Familien Hviid-Hansen skrottede bil og offentlig transport i tre uger og testede elcykler i stedet. Men det kan være svært at ændre vaner for alvor.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ville gerne styrke deres sundhed og slippe for svedigt arbejdstøj. Men en fasttømret fordom skulle overvindes, før familien Hviid-Hansen helhjertet besteg elcyklerne og testede dem som transportmiddel i tre uger.

»Jeg forestillede mig et kæmpe kassebatteri og forbandt elcyklen med en gammel dame, der havde brug for at røre sig«, siger Henriette Hviid, da vi møder hende i lejligheden på Frederiksberg efter treugers testperioden.

Men billedet af den gråhårede dame, der bremser trafikken på cykelstien, blev hurtigt gjort til skamme.

LÆS ARTIKEL

Elcyklen, der bærer mærket Hercules, minder mest af alt om en almindelig damecykel, og den lille Bosch-motor er diskret placeret på kranken ved pedalerne. 2-årige Ella sad i prøveperioden i damecyklens barnesæde, mens 7-årige Villads cyklede selv.

Morten Hviid-Hansen testede en spansk trekkingcykel af mærket BH, der især egner sig godt til langturscykling. Og der skulle kun et par kilometer til, før fordommene var aflivet.

»Jeg har altid haft en drengedrøm om at eje en Vespa. Det er en scooter, der signalerer storby, og elcyklen giver faktisk nogenlunde samme oplevelse. Jeg kommer susende som en anden byrotte, mens de andre cyklister halser efter helt gasblå i hovedet«, siger Morten Hviid-Hansen, der er begejstret for, at han som elcyklist slap for at have store svedplamager på skjorten, når han ankom til arbejdspladsen Saxo Bank i den københavnske Sydhavn.

Cykling gør fri og sund

Fornemmelsen af frihed er det næstbedste ved elcyklen, forklarer Henriette Hviid, der er selvstændig forældreterapeut og hidtil har benyttet bil eller offentlig transport, når hun skulle af sted til kontoret på Østerbro eller til kundemøder rundt omkring i byen. De lange bilkøer og problematiske parkeringsforhold savner hun ikke.

»Det er en virkelig skøn oplevelse, når motoren skyder dig af sted. Den friske luft i kinderne, synet af søens svaner og de løbende unger i morgensolen fungerer ligesom mindfulness. Jeg føler mig renset, når jeg kommer frem til min destination«, siger hun og fortæller, at selv fridagene indbyder til, at hun sætter sig på elcyklen for at »fortsætte i det uendelige«.

De hektiske morgener i børnefamilien har også ændret karakter, indskyder Morten Hviid-Hansen. Familien slipper for bilkøen i myldretiden og får derfor en halv time mere om morgenen, som bruges på hygge i nattøj med den yngste, når storebror er afleveret i skole.

Fornemmelsen af rolige morgener og et renset sind kan de fleste cykelpendlere sikkert genkende. Når du tager cyklen til arbejde, påvirker det din generelle sundhed, viser en ny stor undersøgelse. Cykelpendlere spiser sundere og føler sig mindre stresset. Og de ryger og drikker mindre end deres medtrafikanter, konkluderer ’Cycling 10:10’, der er udarbejdet af den engelske pendant til Cyklistforbundets kampagne ’Vi cykler til arbejde’.

Cykelpendlere undgår desuden en række sygdomme, der i sidste ende fører til for tidlig død. Hvis alle danskere skiftede bilen ud med cykel, ville antallet af dødsfald være en tredjedel mindre hvert år, siger idrætsprofessor Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet:

»Når du cykler, får du mere motion, og det mindsker din risiko for sygdomme som cancer, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Som cyklist slipper du også for de store koncentrationer af udstødning, som bilister får ind gennem deres ventilationsanlæg, fordi de holder lige bag udstødningen på bilen foran«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hjælpemotor giver god motion

Selvom familien cykler med hjælpemotor, får de god motion. Displayet på Morten Hviid-Hansens cykel viser, at han i testperioden tilbagelægger 250 kilometer med en gennemsnitshastighed på 25 kilometer i timen. Han er overrasket over, hvor forpustet han bliver, når han træder hårdt nok i pedalerne, og et pulsur dokumenterer, at elcyklen har en god indvirkning på hans kondition. Hans puls kommer op på næsten 160 på de hurtigste ture, og gennemsnittet i testperioden ligger på 132.

»Han får stor sundhedseffekt ud af at cykle – selvom han har hjælpemotor på. Sundhedseffekten er lige så god, som hvis han havde taget en almindelig cykel, fordi han sørger for at træde nok til. Tallene viser, at cykling på elcykel giver intensitet svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger«, konkluderer idrætsprofessor Lars Bo Andersen.

Testcyklerne er momentstyrede elcykler. I modsætning til de rotationsstyrede modeller mærker motoren, hvor meget vægt, cyklisten lægger i pedalerne. Motoren på begge cykler kan levere omkring tre gange den kraft, cyklisten selv bruger. Motorens styrke bliver justeret på cyklens display. Vil du svede, skruer du ned eller slukker for styrken. Familien valgte at skrue op for fuld styrke det meste af testperioden. Men når de kom op på 25 kilometer i timen, slog motoren automatisk fra.

Pas på fartdjævlen

Ifølge Trafikstyrelsen er det ulovligt at køre med hjælpemotor, når du når over de 25 kilometer i timen. Elcyklen giver altså hjælp til at komme i gang, når lyssignalet er grønt. Når du kommer op i tempo, kører du ved egen kraft.

Selvom familien er begejstret for de hurtige lyn, har de dog alligevel valgt at opgive elcyklerne efter testperioden. Prisen er den afgørende faktor. De 37.000 kroner, som de to elcykler koster tilsammen, kan de ikke hive ud af budgettet. Men de fremhæver også andre årsager, der trækker ned. Det lille display, der styrer hastigheden fra styret, skal de huske at tage med sig, når de parkerer. Motoren skal oplades en gang om ugen. Og den indre fartdjævel bekymrer især Henriette Hviid:

»På elcykel skal jeg være ekstra opmærksom på trafikken. Bilerne er ikke forberedt på, at jeg kommer så hurtigt over krydset, når lyset bliver grønt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Morten Hviid-Hansen forklarer, at han på elcykel blev en af de mænd, han plejede at hade: »Jeg kan nemt overhale de andre cyklister. Jeg mangler bare lycratøjet og sportshjelmen«, griner han.

Distributøren Move-Easy lånte Politiken to testcykler i tre uger. Herrecyklen er en BH Easy Motion Evo Cross, mens damecyklen er en Hercules Roberta ZR 7R.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden