Både på Køge Bugt Banen og især på hovedstrækningen over Østfyn til Odende bliver der hårdt brug for mange togbusser forår og sommer.
Foto: LÆRKE POSSELT

Både på Køge Bugt Banen og især på hovedstrækningen over Østfyn til Odende bliver der hårdt brug for mange togbusser forår og sommer.

Din transport

Togpassagerer skal køre i togbusser til sommer

Banedanmark renoverer skinnestrækninger både mod Køge og mellem Roskilde og Odense.

Din transport

Foråret og sommeren kommer til at stå i bussernes tegn på lange strækninger, som normalt opereres af tog eller S-tog.

Det er det statslige Banedanmark, der fornyer og vedligeholder banestrækningerne, men samtidigt gør livet surt for passagererne med flere skift mellem tog og bus og længere rejsetider uanset om det skyldes indsættelse af togbusser eller det skyldes, at togene må køre med reduceret hastighed.

Og det kommer til at ske både i Kristi Himmelfartsferien, i pinsen og henover sommeren på både hovedstrækningen mellem Roskilde og Odense og på Køge Bugt Banen.

LÆS ARTIKEL

Det fortæller Banedanmark, der har planlagt det sådan, at visse strækninger bliver lukket totalt i længere tid og transporten af passagererne udføres af togbusser i stedet for at lukke ned i kortere men gentagne perioder.

Køge Bugt Banen kommer til at lukke i otte uger hen over sommeren fra den 4. juli og frem til den 28. august. Strækningen, der dagligt befordrer 76.000 passagerer fra Skelbækgade til Køge Station, skal sporfornyes fra Hundige til Køge, ligesom broerne på strækningen skal sættes i stand, og kørestrømsanlægget på hele strækningen bygges om.

»Vi kan sikre en mere robust afvikling af trafikken på strækningen ved at udskifte anlægget og lave kortere afstand mellem de nye master og tillige få spændt de nye køreledninger hårdere op. Det arbejde udfører vi samtidig med, at vi foretager den nødvendige sporfornyelse, hvor det er nødvendigt at lukke sporet for S-tog«, siger projektchef i Banedanmark Anlæg og Fornyelse, Tom Møller Rasmussen.

Færrest pendlere om sommeren

Han fortæller, at arbejdet foregår i sommerperioden, fordi der der er færrest pendlere. Og for at genere passagererne mindst muligt har Banedanmark pakket alle arbejder i de otte uger.

»Så vi kun forstyrrer én gang i stedet for at tage projekterne hver for sig«, siger han.

Kørestrømsanlægget gøres færdigt i lange natspærringer frem mod udgangen af 2017. Det gælder blandt andet for strækningen København-Hundige.

Kørestrømsanlægget på strækningen er udført i etaper fra 1972, hvor den første etape blev anlagt ved Københavns Hovedbanegård og til 1983, hvor det nåede frem til Køge Station.

Men anlægget kan ikke lide kraftige vindstød, og desuden opfylder det i følge Banedanmark heller ikke andre nutidige krav til et kørestrømsanlæg.

På jorden skal der skiftes både skinner og sveller på en strækning af 44 ud af de i alt 80 km på strækningen, der skal udskiftes 31 sporskifter og i alt 24 broer skal sættes i stand.

Arbejderne betyder ikke, at samtlige 80 km er lukket alle otte uger. I perioden vil strækningen mellem Åmarken og Køge være spærret fra 4. juli til 20. juli, og fra den 20. juli til den 28. august kommer turen til strækningen mellem Køge og Hundige.

Østfyn bliver hårdest ramt

På toglinjerne mellem landsdelene vil sporarbejdet ramme strækningen mellem Roskilde og Odense og gå mest ud over strækningen på Østfyn mellem Nyborg og Odense.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil ske i Kristi himmelfartsferien, hvor broer, spor og stationer skal fornyes flere steder på strækningen. Ved Ringsted skal to broer fjernes, og der skal åbnes en ny vejbro over jernbanen.

På stationerne i Viby Sjælland og Borup samt på Odense Station skal perronerne fornyes. Man vil kunne komme til Odense med tog fra vest, men strækningen fra Roskilde til Odense vil være spærret for togtrafik fra den 4. maj til den 8. maj. I stedet indsættes der også togbusser her.

Det går løs igen i pinsen fra den 13. maj til den 17. maj, hvor trafikken spærres fra Nyborg til Odense, hvor arbejdet gøres færdigt på Odense Station.

Men allerede fra den 4. maj til den 8. august sker der en omfattende sporfornyelse mellem Nyborg og Odense. Her skal 17 km skinner, 30 km sveller og 31 sporskifter skiftes ud. Desuden udskiftes der kabler på strækningen, som dog kun lukkes halvt for togtrafik. Der vil køre tog i det ene spor, mens der arbejdes i det andet med undtagelse af Kristi himmelfartsferien og pinsen.

»Vi ved godt, at det bliver en stor mundfuld for passagererne, men hele forårets og sommerens arbejder på Østfyn er nødvendige for at sikre en velfungerende jernbane over Fyn«, siger direktør for Anlæg og Fornyelse i Banedanmark Steen Neuchs Vedel«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce