Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Godkendte' cykellygter er ofte ikke godkendt af nogen

Producenterne sætter selv ’godkendt’-stempel på emballagen.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De lyse aftener er gået på hæld, og det er tid til at sætte lys på cyklen igen. Men der kan være god grund til at tage en snak med sin forhandler, inden man køber nye lygter.

Butikker over hele landet sælger nemlig cykellygter, der ifølge emballagen er ’godkendt’ til at leve op til færdselslovens krav. Ifølge loven skal en cykellygte for eksempel kunne ses på 300 meters afstand både forfra og fra siden og må ikke blænde.

Men i Danmark er det meget ofte producenterne selv, der sætter et ’godkendt’-stempel på, og det er derfor udelukkende deres ansvar, at lygterne lyser, som de skal.

Varefakta kan som uafhængig tredjepart godkende cykellygter og teste dem på et uafhængigt og godkendt laboratorium efter lovens krav. Men det sker sjældent.

LÆS ARTIKEL

Og det er et »kæmpe problem«, mener direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.

»Når der står ’godkendt’ på emballagen, regner cyklisterne med, at lygterne lever op til sikkerhedskravene i loven. Hvis de bevæger sig rundt efter mørkets frembrud med lygter, de tror er godkendt, men ikke er det, kan det være farligt både for cyklisterne og den øvrige trafik«, siger han.

Trafikstyrelsens markedskontrol fører tilsyn med cykellygter, og de har fundet adskillige lygter, som ikke lever op til lovens krav eller ikke har denne rette mærkning på emballagen, oplyser ingeniør Martin Larsen.

Det drejer sig ofte om kraftige lygter beregnet til mountainbikekørsel, men også lygter med et almindeligt udseende, som ikke har lang nok batterilevetid til at kunne bruges som cykellygter.

Falsk tryghed

Den forkerte mærkning er ikke kun et spørgsmål om trafiksikkerhed. Det er også et spørgsmål om forbrugertryghed ifølge Varefakta, der kontrollerer og producerer varedeklarationer.

De tester blandt andet, om cykellåse og cykelhjelme lever op til lovens krav, men med cykellygter er det ikke nemt for forbrugerne at gennemskue mærkningen, mener souschef Jens Kristian Weidlich.

»Der er gået inflation i ordet godkendt. Det kan godt være, at lygterne lever op til lovens krav, men forbrugerne kan ikke være sikre. Nogle virksomheder bruger meget aggressiv markedsføring og skriver godkendt, bare fordi det lyder godt. Forbrugerne tror, det er et pålideligt produkt, men det kan være en falsk tryghed«, siger han.

Han bakkes op af Forbrugerrådet, som også kritiserer mærkningen.

»Det er meget vildledende. Det giver indtryk af, at en tredjepart har vurderet dem, men der findes ingen godkendelsesordning for cykellygter«, siger seniorrådgiver Helen Amundsen og opfordrer Trafikstyrelsen til at gribe ind.

Skærpet kontrol

Trafikstyrelsen har ifølge ingeniør Martin Larsen indskærpet over for et par forhandlere, at det ikke er så smart, at der står godkendt på lygterne. Han tror, der er tale om en misforståelse, men understreger, at Trafikstyrelsen vil tage den forkerte mærkning alvorligt.

»Hvis vi fremover finder formuleringer på emballagerne, der kan misforstås, vil vi tage kontakt til forhandlerne og sige, at de skal rette op på det«, siger han.

Hos lygteproducenten Reelight, der producerer ’godkendt’-mærkede lygter, kan direktør Kenneth Linnebjerg godt forstå, at mærkningen kan virke misvisende.

»Det kommer an på, hvad man lægger i ordet godkendt. Vi skriver det, fordi vi står inde for, at vores produkter lever op til lovens krav. Jeg kan ikke se, at det offentlige skal have krav på ordet godkendt«, siger han.

Kenneth Linnebjerg garanterer, at alle Reelights lygter lever op til lovens krav og understreger, at de ikke er blevet kontaktet af Trafikstyrelsen.

»Men jeg vil gerne erkende, at man skal passe på med ordet godkendt. Hvis Trafikstyrelsen henvender sig til os og siger, at det er dårlig kommunikation, vil vi selvfølgelig rette ind«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden