Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trafik. 14 procent af danskerne har flippet fingeren eller kastet andre negative håndtegn efter deres medtrafikanter. (Arkiv)
Foto: Linda Johansen

Trafik. 14 procent af danskerne har flippet fingeren eller kastet andre negative håndtegn efter deres medtrafikanter. (Arkiv)

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver anden føler sig overfuset i trafikken

Ny undersøgelse viser, at danskerne er aggressive i trafikken. Det øger risikoen for ulykker.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Halvdelen af danskerne har oplevet at blive verbalt overfaldet i trafikken.

Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring.

Det er omkostningsfrit at give en fuckfinger eller råbe grimt, når man sidder i bilen

Ifølge et forskningsprojekt udgivet i det amerikanske videnskabelige tidsskrift PNAS, kan vredesudbrud i trafikken ligefrem mangedoble risikoen for ulykker.

Således var 90 procent af de trafikuheld, den amerikanske undersøgelse har kigget på, sket som følge af det, de kalder chauffør-relaterede faktorer.

Kim Rud-Petersen, der er koncerndirektør i Gjensidige Forsikring i Danmark og Sverige, mener, at undersøgelserne sætter fornyet fokus på nogle vigtige problemstillinger.

»Vi har længe vidst, at uopmærksomhed, spiritus og træthed har været blandt de primære årsager til trafikuheld. At ny forskning viser, at vredesudbrud skal regnes med i dette, understreger blot, hvor vigtigt det er, at vi viser mere hensyn til hinanden i trafikken«.

Vi gør det også selv

Mens hver anden har oplevet at blive verbalt angrebet svarer 37 procent, at de også selv har råbt af andre.

14 procent siger, at de har sendt negative håndtegn, og 11 procent har bremset hårdt op, når de har følt, at nogen har kørt for tæt på dem.

Ifølge Det Kriminalpræventide Råd er der et par hyppige årsager til, at folk bliver aggressive i trafikken.

Det sker blandt andet, når andre kører for langsomt, holder for længe, når det er blevet grønt, er for længe om at parkere eller ikke overholder deres vigepligt.

Lunten er kortere

Kirsten Ott Moos er psykolog og arbejder med konfliktløsning og stresshåndtering.

Hun tror den aggresive adfærd i trafikken oftest kommer i myldretiden.

»Hvis man hænger i en klokkestreng, skal skynde sig hjem og kan se, at det hele skrider, kan det være svært at håndtere sin frustration«, forklarer hun.

Generelt oplever hun et større pres fra arbejdsmarkedet, og det gør, at »folks lunter bliver kortere«.

TEST DIG SELV:

At det særligt kommer til udtryk i trafikken kan have noget med den fysiske situation at gøre.

»I en bil er der en afstand til den, man overfuser. Man kommer ikke i direkte dialog med folk. Det er omkostningsfrit at give en fuckfinger eller råbe grimt, når man sidder i bilen«, siger Kirsten Ott Moos.

Hun forklarer, at det står i kontrast til at råbte af andre på en cafe.

»Så kan du jo risikere at komme i fysisk kontakt med dem, du siger noget til«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden