Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cyklerne har haft stor betydning for byernes udvikling.
Foto: Tage Christensen

Cyklerne har haft stor betydning for byernes udvikling.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trafikrådgiver: »Man skal lægge følelserne til side, hvis man vil planlægge byen efter det potentiale, cyklen har«

På 200-året for cyklens opfindelse roser eksperter den tohjulede trafiks effekt på livet i byern.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På 200 år har cyklen ændret byer, samfund og måden, vi kan transportere os selv på.

Den første cykeltur fandt sted 12. juni 1817. I dag fylder efterfølgeren til den første træcykel godt i trafikken i byer som Amsterdam og København, der er internationalt anerkendte som førende, når det gælder om at sikre den tohjulede trafik.

På cyklens runde fødselsdag har Politiken spurgt tre eksperter, hvad den har betydet for samfundet, hvad cyklen kan i dag, og hvad fremtiden vil bringe for det veltjente transportmiddel.


  • Pablo Celis. Trafikingeniør i Aarhus Kommune. Manden bag hjemmesiden Cykeltrafikken.dk. Tidligere teknisk rådgiver i Cyklistforbundet og tidligere direktør i Trafik og Veje (Dansk Vejtidsskrift).

»Den har betydet enormt meget i forhold til at levere mobilitet. Der bidrager biler ikke så meget. Cyklen bidrager til det byliv, vi gerne vil skabe - som gør byen attraktiv at være i. Og så er den et demokratisk transportmiddel. Sidder du i en Mercedes, har du måske en småarrogant holdning til dem i Toyotaen ved siden af. I bil sidder man bag panser og glas og har den som en udvidelse af sin egen stue. Det giver en anden adfærd«.

Direktøren møder rengøringsassistenten på samme niveau og i øjenhøjde, når de mødes på cykelstien.

»Men direktøren møder rengøringsassistenten på samme niveau og i øjenhøjde, når de mødes på cykelstien. Samtidig med at det sikrer et attraktivt bymiljø, hvor folk hilser og smiler til hinanden«.

»Den gav de fattige et transportmiddel i industritiden. En mobilitet, der sikrede, at de kunne have et arbejde. At kvinder kunne komme ud. Det har haft en enorm betydning. På samme måde som at mennesker i den tredje verden kan begynde at sørge for sig selv, hvis de får en cykel og dermed får adgang til billig mobilitet«.

»Den har også haft stor betydning for børn. Der er ikke mange steder i verden, hvor børn kan bryste sig af at have den mobilitet, de har i et land som Danmark med cyklerne. Det har givet frihed og selvstændighed, når de kunne køre rundt på de interne stisystemer, der er anlagt mange steder«.

»Det, de alle misunder os, er, at vi i så stor stil har integreret cykelkulturen. De taber kæben, når de ser en by, der fungerer så fint - en by, hvor man kan bevæge sig uden hele tiden at skulle orientere sig efter biltrafikken. Vi har en midtby, som på ingen måde er præget af biltrafik. Det giver en helt anden stemning«.

»De får materiellet og skinnerne til at bygge fremtidens transport med inspiration fra Danmark«.

»Den har erobret så stor en markedsandel, at det bliver selvforstærkende. Det vil gå op for mange byer - ikke kun i Danmark - at der er åbenlyse fordele. Cykeltrafikken vil komme til at brede sig til hele verden. Vi kan allerede se det i USA og andre dele af verden. Hvis man vil grøn omstilling, mindskede CO2-udslip og en øget indsats mod klimaforandringerne, så er det den vej, de skal bevæge sig«.

»Lige nu er der kamp om pladsen, fordi man ikke har fundet ud af, hvilket ben man vil stå på. Men det vil løse sig, efterhånden som der kommer flere cyklister til«.


  • Harry Lahrmann. Lektor ved Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet. Forfatter til en række videnskabelige artikler om bl.a. cykeltrafik. Var med i Trængselskommissionen.
Cyklen løser rigtig mange af de problemer, der er med at sikre mobilitet i byerne.
Foto: Jan Grarup

Cyklen løser rigtig mange af de problemer, der er med at sikre mobilitet i byerne.

»Den er blevet et byfænomen - et storbyfænomen - hvorimod betydningen på landet falder«.

»Bilejerskabet stiger - mest på landet, hvorimod der er trængsel i byerne, så fordelen ved cyklen er langt større. Hvis vi ser på det samlede antal kørte kilometer på cykel, så stagnerer tallet. Men ser man på København og til dels de andre store byer, så stiger det. Det har noget med trængsel og parkeringsmuligheder at gøre«.

»Set fra byens side giver cyklen ikke så meget forurening og umiddelbart ikke utryghed for omgivelserne. Så kan man diskutere, om lidt for mange cyklister er lidt for aggressive, sådan som nogle fodgængere mener. Men cyklismen har styrker for bylivet«.

»Det er faktisk lidt farligt at køre på cykel. Flere gange farligere end i bil. Det kan man næste sige sig selv,  hvis man ser på den konstruktion. Det er da blevet bedre, da 'væltepeteren' blev afskaffet, men dybest set er den stadig elendig sikkerhedsmæssigt med et højt tyngdepunkt, smalle dæk og 70 kilo cyklist. Det kan næsten kun gå galt. Men det er vel en af omkostningerne ved cyklen, som den er konstrueret i dag«.

»Den har stor betydning i vore byer. Jeg er sikker på, at den på mange måder gør vore storbyer værd at leve i. Det gør dem mere venlige og betyder, at der ikke er så mange biler eller brede veje igennem dem. Det skal man ikke undervurdere betydningen af«.

Jeg tror helt sikkert, at cyklismen med den rette politik kan komme til at spille en større rolle i byerne. Det kan lade sig gøre, men det kræver et aktivt valg.

»Det kommer meget an på den politik, man kommer til at føre. Jeg tror helt sikkert, at cyklismen med den rette politik kan komme til at spille en større rolle i byerne. Det kan lade sig gøre, men det kræver et aktivt valg«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Med de selvkørende biler vil en stor del hoppe af cyklen, fordi de pludselig kan tage bilen. Men det kan være svært at sige præcist, hvad det vil betyde for cykeltrafikken«.

»Med elcykler kan man lave turlængder, som er helt anderledes end dem, vi har i dag. Der er et stort potentiale i dem«.


  • Andreas Røhl. Trafikrådgiver hos Gehl Architects. Tidligere leder af cykelsekretariatet i Københavns Kommune.

»Da cyklen kom, var det et kæmpe spring frem for folk, der ikke havde så mange penge. Nu kunne de cykle fra Kolding til Holstebro, hvis de ville. De ændrede måden, de kunne bo og arbejde i byen på. De kunne komme frem og tilbage forholdsvis hurtigt. Det er dét, cyklen har tilfælles med bilen: Den individuelle frihed«.

»Jeg har ikke fundet eksempler, hvor man investerer i forhold til alt det, cykeltrafikken kan, hvis den bryder ud af nichen og når det næste niveau. Vi har til gode at se, hvad der vil ske med den by, der gjorde det«.

»Cyklen har et uudnyttet potentiale«.

Det er et tegn på en moden trafikpolitik, når også børn og ældre tør færdes ude på vejene. Her ses børn cykle i København.
Foto: Lærke Posselt

Det er et tegn på en moden trafikpolitik, når også børn og ældre tør færdes ude på vejene. Her ses børn cykle i København.

»Det er påfaldende interessant, det cyklerne kan i byerne. Den kan transportere mange, men forurener ikke. Den forbindes af brugerne meget ofte med livskvalitet. Den kan meget omkring sundhed, noget der er meget fokus på i den vestlige verden. Det er en nem måde at få motion på. Tager man bare fem kilometer ud og fem kilometer hjem fra arbejde, så betyder det meget sundhedsmæssigt«.

Nu er vi ved et sted, hvor vi skal begynde på diskussionen om pladsen til biler og hvilken adgang, de skal have.

»Cyklen kan bidrage til at klare problemer. Det er en dagsorden, der findes i mange byer«.

»Dem, der fremhæver cyklen mest, er ofte udlændinge, der flytter til København. De nævner den ikke som noget med miljø eller sundhed, men som en del af kvaliteten ved at bo i byen«.

»Hvilken rolle skal den spille i deres byer? Ikke alle kan være Amsterdam eller København. Skal den være et supplement til den kollektive trafik som i Berlin eller Wien eller skal den være en hovedtransportform som i København?«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Da jeg var i Københavns Kommune var spørgsmålet, hvornår cykelnettet var færdigt. Det er det, når et barn kan cykle i myldretiden og har haft en god oplevelse«.

Man skal lægge følelserne til side, hvis man vil planlægge byen efter det potentiale, cyklen har.

»Nu er vi ved et sted, hvor vi skal begynde på diskussionen om pladsen til biler og hvilken adgang, de skal have. Skal vi nå 50 procent, kræver det skarpe restriktioner på biltrafikken. Hvis vi vil have en højere markedsandel for cyklerne, så skal vi diskutere, hvilken adgang vi giver bilerne i byen«.

»Man skal lægge følelserne til side, hvis man vil planlægge byen efter det potentiale, cyklen har«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden