Her poserer Lars H.U.G. i vinduet til auktionsfirmaet Lauritz.coms filial i Bredgade.
Foto: NICOLAI SVANE

Her poserer Lars H.U.G. i vinduet til auktionsfirmaet Lauritz.coms filial i Bredgade.

Forbrugersikkerhed

Hul i sikkerheden på netauktionen lauritz.com

En journalist fra 24timer kunne under falsk identitet presse prisen op på sin vare. Det er der forholdsregler imod, hævder netauktionen.

Forbrugersikkerhed

Du bliver let fuppet på landets største netauktion, lauritz.com

En sikkerhedsbrist betyder, at opdigtede personer uhindret kan presse priserne op på deres egen vare.

Det skriver 24timer.

Ingen risiko Sælgerne kan ganske uhindret oprette falske identiteter og på den måde byde deres egne varer op – helt uden risiko for selv at vinde og betale dyre salærer.

For at dokumentere den manglende sikkerhed satte en journalist fra 24timer en telefon til salg på lauritz.com og pressede ganske problemfrit prisen op med en opdigtet identitet.

Flere sælgere bekræfter over for 24timer, at snyderiet er udbredt, og økonomiprofessor Flemming Hansen kalder det "uhæderlig forretningspraksis", at lauritz.com ikke kræver at se identifikation, inden man får lov til at oprette sig som køber.

Lauritz.com erkender brist
Hos lauritz.com er ørerne rødglødende.

»Vi må erkende, at 24timer har afsløret en sikkerhedsbrist i vores system. Det indrømmer vi, og det er ikke noget, vi er stolte af,« siger konceptchef hos lauritz.com, Anders Jensen.

I auktionshuset har man dog altid været opmærksom på problemet med falske bud. Derfor er der et sæt forholdsregler, siger Anders Jensen.

Stikprøver

Blandt andet laves der stikprøver af kunderegistreringer, og viser de sig at være falske, lukkes adgangen fra den IP-adresse, kunden bruger.

»Lauritz.com har selvsagt ingen interesse i at tillade falske bydere at presse priserne op. Det er imod vores moral. Derudover besværliggør det vores kundeservice overfor sælger, når en vare skal omsælges, og det betyder dobbelte logistiske og administrative udgifter«, siger Anders Jensen.

tjek@pol.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden