Autionshuset på nettet, Lauritz.com, sælger et billede, som ikke er ægte, mener ekspert.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Autionshuset på nettet, Lauritz.com, sælger et billede, som ikke er ægte, mener ekspert.

Forbrugersikkerhed

Lauritz.com beskyldes for fusk

Et billede på netauktionen er en forfalskning, mener ekspert. Alligevel er det vurderet til 70.000 kroner.

Forbrugersikkerhed

I morgen udløber netauktionen på Edvard Weies maleri ’Tre kvinder på en skovvej’.

Lauritz.com har vurderet det usignerede billede til 70.000 kroner. Der er bare det problem, at billedet ikke er malet af Weie.

Det mener i hvert fald landets førende Weie-ekspert, kunsthistorikeren Lennart Gottlieb, ifølge 24timer.

Han tror, at maleriet er malet af en elev.

Lauritz.com afviser kritikken

Da Lennart Gottlieb så, at billedet var til salg, tog han kontakt til Lauritz.com for at gøre opmærksom på, at billedet var uægte. Lauritz fortsatte dog auktionen - selv om Lennart Gottlieb har henvendt sig tre gange. Det forarger kunsthistorikeren.

»Det er jo uhæderligt,« siger han.

Det afviser Johan Hage, produktchef i Lauritz.com. Lauritz.com har benyttet sig af eksterne eksperter, som alle siger god for, at det er Edvard Weie, der har malet billedet.

Det drejer sig om Peter Meyer, direktør for Stavanger Kunstmuseum og tidligere direktør på Esbjerg Kunstmuseum og Trapholt.

Derudover har kunsthistoriker Poul Vad og tidligere inspektør på Statens Museum for Kunst Bente Skovgaard i sin tid verificeret maleriet som en Weie

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden