Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nok af Mac. Da Applecomputeren gik i stykker for tredje gang,  ville Daniel Feddersen med købe- loven i hånden  have sine penge tilbage. Forretningen sagde nej, og sagen endte i Forbrugerklagenævnet. Nu har Daniel Feddersen købt en bærbar fra Lenovo.
Foto: Tobias Selnæs Markussen

Nok af Mac. Da Applecomputeren gik i stykker for tredje gang, ville Daniel Feddersen med købe- loven i hånden have sine penge tilbage. Forretningen sagde nej, og sagen endte i Forbrugerklagenævnet. Nu har Daniel Feddersen købt en bærbar fra Lenovo.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Defekt Applebærbar kostede tre års kamp

Daniel Feddersen måtte inddrage Forbrugerklagenævnet, før han kunne bevise, at hans Applecomputer led af fabrikationsfejl.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad være med at gå ud fra, at to års reklamationsret automatisk garanterer en reparation eller erstatning, hvis varen har en fejl eller mangel.

At det ikke altid er så enkelt, har blandt andre 24-årige Daniel Feddersen måttet sande.

Tre års helvede
Hen over næsten tre år måtte han tage adskillige diskussioner med elektronikkæden Humac, sende sin mangelfulde Applecomputer frem og tilbage og til sidst inddrage Forbrugerklagenævnet, før han endelig fik sine penge tilbage.

LÆS ARTIKEL

»Det har været et helvede. Først skulle jeg igennem et langt forløb med Humac, der ikke ville opfylde mine krav. Så var det en lang bureaukratisk proces at komme gennem Forbrugerstyrelsen«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Som studerende på CBS, Handelshøjskolen i København har han hver dag brug for en bærbar computer. Da Humac på Vesterbro i København reklamerede for en MacBook til 6.999 kroner som et åbningstilbud 10. oktober 2006, slog han til.

Men kort efter købet begyndte computeren for første gang at opføre sig mærkeligt. Tastaturet reagerede ikke, der var knækket plastik af den såkaldte topcase omkring tastaturet, og strømforsyningen fejlede.

Reklamationsret med forbehold
Købeloven siger, at forbrugeren kan påberåbe sig en mangel de første to år efter købet. Sker det inden for de første seks måneder, må det ifølge loven formodes at være en fejl, der var til stede ved købet.

Sker det efter seks måneder, kan forretningen kræve, at forbrugeren beviser, at fejlen var til stede ved købet.

LÆS ARTIKEL

I Daniel Feddersens tilfælde var der gået syv måneder. Humac ville godt betale for at udskifte topcasen, men forretningen sagde, at han selv havde ødelagt strømforsyningen og derfor skulle betale 922 kroner for en ny. Det afviste den studerende, og skaden blev ikke udbedret.

»Det var da for ringe, tænkte jeg. Jeg troede, at når man får solgt et produkt, som ikke har den ønskede kvalitet, så træder reklamationsretten ind. Sådan var det ikke, og det var det første slag i hovedet«.

Defekt for tredje gang
Det næste slag kom bare to måneder senere, da tastaturet igen begyndte at drille. Endnu en gang måtte han undvære sin bærbare computer i tre uger, mens Humacs reparatører udskiftede topcasen.

Så fik han den atter retur, men tre måneder senere var tastaturet defekt for tredje gang. Nu gik han ned til Humac for at få sine penge tilbage.

Daniel Feddersen henviste til købeloven, der siger, at man kan hæve købet, hvis der er tale om en væsentlig mangel. Det afviste forretningen.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Daniel Feddersen indbragte derfor sin sag for Forbrugerstyrelsen og videre til Forbrugerklagenævnet. Det er han ikke den eneste Humackunde, der har gjort.

Styrelsen oplyser, at 55 sager om Humackæden er blevet afgjort i 2008 og 2009. 27 er faldet ud til forbrugerens fordel, i 19 sager har Humac fået medhold, mens 9 er blevet afvist eller trukket tilbage.

Jurist Martine Kiding fra Forbrugerstyrelsen oplyser, at butikkernes afvisning af en reklamation er et tilbagevendende stridspunkt.

»Vi oplever i nogle sager, at spørgsmålet om bevisbyrden er gået i hårdknude. Kunden indleverer et defekt produkt under reklamationsretten, men sælgeren afviser kravet om pengene tilbage, ombytning eller omlevering. Med henvisning til formodningsreglen beder de forbrugeren om at bevise, at fejlen var til stede på købstidspunktet, men det kan være svært med et så komplekst produkt«, siger Martine Kiding.
Stå ved din ret

I Forbrugerrådet finder man det problematisk, at der tilsyneladende er nogle forretninger, der bøjer formodningsreglen og dermed fratager kunden sine rettigheder.

»Som forbruger skal man holde på sin to års reklamationsret i købeloven. Butikkerne kan ikke vælte bevisbyrden over og forlange, at forbrugeren skal skille computeren ad og forklare, hvorfor den er gået i stykker. De er forpligtet til at tage imod den reklamerede vare og undersøge den på en ordentlig måde«, siger forsikringsjurist Mads Mølgaard Braüner.

Halvandet års sagsbehandling
Efter halvandet års sagsbehandling og inddragelse af to uvildige eksperter fik Daniel Feddersen klagenævnets ord for, at han skulle have sine penge tilbage.

Ifølge sagsakterne kom det afgørende udsagn fra en plastsagkyndig, som slog fast, at computermodellen har en konstruktionsmæssig fejl.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I juli – næsten tre år efter købet – kunne Daniel Feddersen derfor gå ned til Humac og få sin berettigede check på 8.000 kroner i erstatning med renter.

Uoverskuelig kamp

»Jeg kender mange med de samme problemer, men de kan ikke overskue at gå videre med sagen. Og hvis bare 80 procent af en butiks kunder accepterer afslaget, så kan forretningen blive ved med at afvise reklamationerne. Men man skal presse dem og sige fra, for de skal vide, at forbrugerne ikke bare kan trynes«, siger Daniel Feddersen. I hans tilfælde har den tre år lange fægtekamp med købelovens paragraffer ikke fået ham til at overveje at tegne en elektronikforsikring fremover. Elektronikforsikringer tilbyder kunder en dækning, der går ud over købelovens bestemmelser. »Det er en kamp at få noget igennem med købeloven. Men jeg går meget målrettet efter produkter til lave priser, så hvis de går i stykker, vil selvrisikoen æde det hele op alligevel«, siger Daniel Feddersen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Humac.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden