Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: THOMAS BORBERG (arkivfoto)
Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

TV-pakker gør forbrugerne forvirrede

Danske forbrugere har også ringe tillid til banker, forsikrings- og teleselskaber.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man køber en bog, ved man, hvad man får.

Men når man bevæger sig ud i abonnementer på telefoni, internet eller tv-pakker, synes mange danske forbrugere, at tingene bliver indviklede.

Det viser den nyeste udgave af ForbrugerForholdsIndekset (FFI), som Forbrugerstyrelsen netop har offentliggjort.

Her er 11.000 forbrugere blevet interviewet om deres opfattelse af 49 markeder - nærmere bestemt er der målt på tillid til, at markedsføring og forbrugerbeskyttelse er i orden, samt på gennemsigtighed og klageforholdene.

Plads til forbedring Mens markederne for bøger, biograf, teater og charterrejser scorer højest, finder man i bunden udbyderne af fastnet- og mobilabonnementer samt tv-pakker og -kanaler.

Også el ligger lavt, og det betyder, at samtlige markeder inden for den sektor, der hedder forsyningsvirksomhed, er repræsenteret i bund 10.

»Det vidner om, at forbrugerne finder det særdeles vanskeligt at navigere på denne type af servicemarkeder«, skriver Forbrugerstyrelsen i redegørelsen.

Samme følelser har vi tilsyneladende over for den finansielle sektor. Både banker, forsikringsselskaber og pensionsbranchen ligger nemlig og roder blandt de ti markeder, der bedømmes dårligst.

Fornøjelsesmarked
Men især er forbrugerne utrygge, når de køber telefoni og tv-pakker:

»Dette vidner om et væsentligt potentiale i forhold til at forbedre forbrugerforholdene på netop disse markeder«, hedder det videre i redegørelsen.

I den anden ende af spektret finder man køb af bøger, biografbilleter og rejser - det, som ifølge Forbrugerstyrelsen kunne kaldes 'fornøjelsesmarkeder'. Her er vi generelt glade og fro, når vi handler. Disse markeder scorer højt i samlet bedømmelse, blandt andet fordi de efter forbrugernes mening er gennemsigtige.

Jagt den rigtige pris

»Der er tale om ”fornøjelsesmarkeder”, som typisk også er høj-interessemarkeder, hvilket sandsynligvis øger forbrugernes villighed til at bruge tid og ressourcer på at skabe sig et overblik. Dette bidrager til at forklare, hvorfor forbrugerne finder disse markeder lettere at gennemskue end fx andre servicemarkeder«, mener Forbrugerstyrelsen.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) hæfter sig ved, at danske forbrugere helt generelt er tilfredse og har tillid til de erhvervsdrivende. Men de skal stadig holde virksomheder og butikker til ilden:

»Forbrugerne er med til at udfordre de erhvervsdrivende ved at jagte den rigtige vare til den rigtige pris, stille spørgsmålstegn ved service og kvalitet, og i sidste ende være parate til at skifte til en konkurrent, hvis de ikke er tilfredse«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden