Klik. Nethandel er populært, men klager over køb på udenlandske sider er en jungle. Det bliver muligvis lettere i fremtiden.
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS

Klik. Nethandel er populært, men klager over køb på udenlandske sider er en jungle. Det bliver muligvis lettere i fremtiden.

Forbrugersikkerhed

Nu skal det være lettere at klage på tværs af lande

Ny klage-instans skal hjælpe europæiske forbrugere.

Forbrugersikkerhed

Selv om nethandel er en smart måde at få gjort sine indkøb på, kan det enkle hurtigt blive vendt til uoverskueligt. Det kan ske, hvis man er utilfreds med den vare, man har købt i et andet EU-land.

Hvem klager man eksempelvis til, hvis man har købt et kamera over nettet af en italiensk virksomhed, og kameraet nu er gået i stykker, men firmaet afviser at ville reparere det?

Det er lidt af en jungle, men det kan blive lettere i fremtiden. EU-kommissionen er nemlig kommet med et nyt forslag om alternativ tvistbilæggelse (ATB). Det betyder, at europæiske forbrugere får mulighed for at løse deres problemer med en købt vare uden at gå rettens vej - til domstolene.

LÆS ARTIKEL

Forbrugerrådet, der er en uafhængig medlemsorganisation, som blandt andet arbejder for at sikre forbrugernes rettigheder i Danmark, hilsen forslaget velkomment:

»For forbrugerne er problemet, hvad søren man gør, hvis der er noget i vejen med det produkt, man har købt. I det tilfælde har EU haft meget lidt styring på, hvad der sker. Derfor er vi som udgangspunktet positive overfor det. Siger man ikke ja til det her, har vi slet ingenting«, siger Benedicte Federspiel, chefkonsulent i Forbrugerrådet.

Hun understreger, at forslaget er så nyt, at hun endnu ikke har haft mulighed for at læse det, og det er derfor med forbehold, at hun udtaler sig om ATB.

Klager over online-køb skal løses indenfor 30 dage
Benedicte Federspiel forklarer, at nogle lande har klagenævn svarende til eksempelvis Forbrugerklagenævnet, mens andre lande slet ikke har klagenævn. Der er derfor på nuværende tidspunkt slet ikke en ensretning af klagegange i Europa, og det afholder mange fra at købe varer udenfor Danmarks grænser.

Samtidig fravælger mange at gå til domstolene, hvis en strid om en vare kommer så langt, fordi det ganske enkelt er for dyrt. Netop derfor kan ATB være den rigtige vej at gå.

Forslaget vil dække alle slags købte varer, inklusiv pakkerejser og flybilletter. Hvis man køber en vare på nettet i et andet EU-land, vil Kommissionen desuden oprette en klageplatform på nettet, hvor man kan få løst uenigheden i løbet af 30 dage.

LÆS ARTIKEL

Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet mener, det er en god idé, at man kan få mulighed for at klage på nettet, men:

»Hvordan løses det? Kommissionen skal forpligte sig til, at der er et sted på nettet, man kan klage, men resultatet vil afhænge af, hvilke klagesteder der er til at behandle dem«.

Forslaget om alternativ tvistbilæggelse lægger dog ikke op til sanktionsmuligheder. Det vil sige, at hvis en sag er endt med alternativ tvistbilæggelse, vil det ikke være muligt at give bøde eller anden straf, hvis den erhvervsdrivende ikke vil rette sig efter afgørelsen.

Tidligst en realitet i 2014

Og det er da også ATB's svage punkt, medgiver Europa-Kommissionens pressechef i Danmark, Michael Vedsø:

»I sidste ende kan kun domstolen træffe afgørelser, og det er et blivende problem i det her. ATB er først interessant, hvis der er en høj grad af forpligtelse fra begge parter. Begge skal se en fordel i at løse det med ATB frem for, at det skal ende med en retssag.

LÆS ARTIKEL

Michael Vedsø fortæller, at der enten vil blive et lavt gebyr, eller også vil det være helt gratis at benytte ATB. Forslaget bliver først til virkelighed, hvis ministerrådet og parliamentet i EU godkender det. Det vil formentlig ske inden udgangen af 2012, og herefter har EU-landene 18 måneder til at gennemføre ATB-direktivet.

Ifølge Europa-Kommissionen stødte hver femte europæiske forbruger i 2010 på problemer ved køb af varer og lignende. Den nye klage-instans skal øge forbrugernes tillid til at handle i EU, og det skal bidrage til den samlede økonomiske vækst i unionen, skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden