nemt. Men også dyrt. Robotstøvsugerens batteri koster flere hundrede kroner, og det holder ofte under to år.
Foto: Ole Lind

nemt. Men også dyrt. Robotstøvsugerens batteri koster flere hundrede kroner, og det holder ofte under to år.

Forbrugersikkerhed

Batteriet i robotstøvsugeren afgik ved for tidlig død

Man kan klage over en vare i to år, men batterier holder ofte kortere.

Forbrugersikkerhed

Det kan være dyrt at holde robotstøvsugeren eller den selvkørende plæneklipper kørende, for et nyt batteri kan nemt koste flere hundrede kroner, og det er ikke sikkert, at det holder ret meget længere end et år.

Det viser en ny principiel afgørelse i Forbrugerklagenævnet, som gik klageren imod.

Batteri var ok men slidt

Den danske købelov har en grænse på to år, hvor man kan klage over produktet, og er der tale om en fabrikationsfejl, er det forhandleren, der skal reparere eller erstatte produktet.

LÆS ARTIKEL

Men i dette tilfælde, hvor batteriet døde efter halvandet år, afgjorde Forbrugerklagenævnet, at der ikke var noget galt med det.

Batterier til robotstøvsugere kan nemlig blive slidt op på mindre end to år efter støvsugeren er købt afhængigt af, hvor ofte det bliver brugt, og hvordan det behandles.

Forbrugerne skal derfor være indstillet på løbende at bruge flere hundrede kroner på nye batterier, når de for eksempel køber robotstøvsugere, viser afgørelsen.

»Afgørelsen viser, at batterierne er en sliddel, som forbrugerne må forvente, de selv skal bruge penge på at udskifte. Det kan blive nødvendigt allerede inden for de første to år«, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, jurist i Forbrugerklagenævnet.

»Sagen har principiel betydning, fordi fremtidige sager om batterier til robotstøvsugere i vid udstrækning kan afgøres allerede i Forbrugerklagenævnets sekretariat«, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Men I har også haft sager om batterier, hvor klageren har fået medhold?

»Det skyldes, at vores sagkyndige har kunnet konstatere, at batteriet har haft en fabrikationsfejl. Alle produkter har tilknyttet en to års reklamationsret, men en liter mælk holder jo heller ikke i to år. Det ved alle. Men selv om et batteri måske ikke kan holde i to år, kan det godt have en fejl, som kan dokumenteres bagefter, og i det tilfælde får klageren ret«, siger Henrik Sedenmark og nævner, at en forkert brugsanvisning kan være udslagsgivende.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce