99kr. Onfone lover ikke mere, end de holder, siger direktør Morten Strunge.

99kr. Onfone lover ikke mere, end de holder, siger direktør Morten Strunge.

Forbrugersikkerhed

Onfone er ikke helt gebyrfri

På trods af lovning om nul gebyrer, koster det 99 kroner at oprette abonnement hos Onfone.

Forbrugersikkerhed

»Hos Onfone er der ingen gebyrer,« siger skuespilleren Lars Bom i den reklame for teleselskabet, der netop nu kører på tv.

Men det, der står med meget lille skrift i tv-reklamen, er, at der så alligevel kommer et gebyr oven i din første regning. Nemlig oprettelsen på 99 kroner, skriver 24timer.

Administrerende direktør i Onfone Morten Strunge kan dog ikke se problemet.

'Hos Onfone er der ingen gebyrer. Punktum', lyder reklamen. Men det koster da 99 kroner i oprettelsesgebyr?

»Når vi snakker gebyrer, snakker vi gebyrer på de abonnementer, kunderne opretter, og der er alt inkluderet: tale, sms’er, data med mere. Vi kender alle sammen til at blive overrasket, når man tager sin teleregning op af postkassen, for der kan både være tasteafgifter, opkaldsafgift og meget andet. Så vores kampagne går ud på, at man betaler en fast pris på abonnementet, og så er tale, data, sms og mms inkluderet - og ingen ekstra gebyrer som opkaldsafgift eller lignende. Men ja, så har vi en oprettelse for at komme i gang med abonnementet, men det vigtige for kunderne er, at man kun skal forholde sig til en fast pris om måneden,« siger Morten Strunge til 24timer.

Men oprettelsen er vel stadig et gebyr, man betaler?

»Det er to forskellige ting. Abonnementet er uden gebyrer, og så er der oprettelse, som koster 99 kroner.«

Kan du forstå, hvis nogle føler, at de alligevel bliver prakket et gebyr på?

»Vi har et abonnement uden gebyr, og det er det, der er interessant for kunderne. Oprettelse er en anden ting. Man betaler oprettelse for at komme i gang. Hvis vi ikke havde kommunikeret oprettelsen, ville det være et problem, men det har vi,« siger Morten Strunge til 24timer.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden