Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

vildledning. Netflix risikerer påtale eller bøde for at give kunderne indtryk af, at de er dårligere stillet end de er i virkeligheden.
Foto: skærmdump

vildledning. Netflix risikerer påtale eller bøde for at give kunderne indtryk af, at de er dårligere stillet end de er i virkeligheden.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerombudsmand: Vilkår som Netflix' gælder ikke i Danmark

Filmstreaming-tjenesten Netflix risikerer bøde for vildledning af danske kunder.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når film-streaming-tjenesten Netflix får sine danske kunder til at skrive under på, at de fraskriver sig retten til eventuelt at hive firmaet for en dansk dommer, er det ikke bare i uoverenstemmelse med dansk lov.

Det er også kritisabelt, fordi kunderne kan få det indtryk, at de er dårligere stillet, end de rent faktisk er. Det er vildledning, og det risikerer Netflix at få en påtale eller en bøde for.

Aftalen gælder ikke

Nye kunder hos Netflix kan nemlig roligt underskrive kravet om, at de ikke må hive Netflix i retten, og at de ikke kan sagsøge firmaet som en gruppe, for den underskrift vil alligevel aldrig gøre aftalen gældende i en dansk sammenhæng.

Sådan lyder det fra Forbrugerombudsmanden, efter at det er blevet klart, at film-streaming-tjenesten Netflix, der blev lanceret i Danmark i går, forsøger at få sine kunder til at fraskrive sig nogle af deres basale rettigheder som forbrugere.

LÆS ARTIKEL

For overhovedet at blive kunde skal man nemlig blandt andet skrive under på, at man ikke må slutte sig sammen om et kollektivt søgsmål, hvis for eksempel en større gruppe kunder føler sig dårligt behandlet eller er uenig med firmaet om noget principielt.

Man skal også som kunde med sin underskrift godkende, at man ikke som enkeltperson kan stævne Netflix i en dansk retssal og for en dansk dommer. Netflix kræver, at en strid afgøres af en voldgift, hvis afgørelser ikke kan ankes.

Specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, Andreas Weidemann, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men udtaler sig principielt og siger at »det er uheldigt, hvis et firma giver kunden indtryk af, at han er dårligere stillet retsligt end han er i virkeligheden«.

»Det kunne føre til konklusionen, at der er tale om vildledning af kunden, eller at det er i strid med god markedsføringsskik«, siger han.

Andreas Weidemann tilføjer at voldgiftslovens paragraf 7 stykke 2 siger, at kunden i et sådant tilfælde simpelthen ikke er bundet af vilkåret.

Hvad ville så være fornuftigt at gøre som kunde i en sådan butik? Skal man meddele firmaet, at man skriver under med det forbehold, at man ikke mener aftalen er rimelig?

»Det er ikke nødvendigt, men derfor kan det alligevel være en god ide at gøre virksomheden opmærksom på, at man ikke mener, aftalevilkåret gælder«, siger Andreas Weidemann, der ikke på nuværende tidspunkt vil sige, om Forbrugerombudsmanden vil tage skridt mod Netflix.

Det har ikke været muligt at få kontakt til Netflix.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden