Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: PEDERSEN RUNE
Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nespresso binder kunder med tilbagebetalings-tilbud

Nespresso-tilbud vil have kunder til at købe for mere, end rabatten lyder på.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På et billede af en gavepose med en rød sløjfe omkring kan man i øjeblikket læse Nespressos slagtilbud:

»Få 400 kroner tilbagebetalt eller overført til din Nespresso Club-konto ved køb af en automatisk Nespresso maskine«.

Men hvad mange kunder måske ikke opdager, er den lille detalje, der står med små bogstaver nederst i kampagne-betingelserne: at pengene »skal bruges til et køb på mere end det beløb, du får tilbage«. Og at »delbenyttelse af tilgodehavende desværre ikke er muligt«.

Ugennemsigtigt og urimeligt
Det betyder, at nogle kunder samlet set kommer til at bruge flere penge på Nespresso-produkter, end hvis de havde købt maskinen uden at benytte sig af det særlige tilbud. Det skriver 24timer. Forbrugerrådet kalder det et uigennemsigtig og urimeligt markedsføringsstunt:

»Jeg mener ikke, det er et rimeligt vilkår, at man på den måde binder folk til at købe et nyt produkt, der koster mere end 400 kroner. Forbrugerne vil blive frustrerede over, at der er en masse begrænsninger på deres penge,« siger jurist Tina Dhanda fra Forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ

Det er svært for forbrugerne at gennemskue, om det reelt er et godt tilbud, mener hun:

»Det kan jo være, at man kan købe denne her maskine billigere hos en anden forretning,« siger Tina Dhanda.
Først til udbetaling efter seks uger

Elgiganten er en af de forhandlere, som i øjeblikket kører Nespressos 'cashback-kampagne’. Elgiganten oplyser ikke direkte om de særlige betingelser på deres hjemmeside, men linker kun til et dokument med Nespressos kampagne-vilkår. Det er i strid med markedsføringsloven, mener Forbrugerrådet:

»Det skal stå helt klart og tydeligt i umiddelbar tilknytning til varen, at de her penge kun kan bruges, hvis de køber et nyt Nespresso-produkt til over 400 kroner. Ellers forleder man fejlagtigt folk til at tro, at de kan have gavn af de her penge,« siger Tina Dhanda til 24timer.

Kunder kan også vælge at få overført pengene til deres bankkonto uden krav om yderligere køb - men det tager hele seks uger - i modsætning til overførslen til Nespresso Club-kontoen, der kun tager fem dage.

Der er ikke nogen grund til, at det skal være så besværligt at få pengene overført til bankkontoen, mener Klaus Melvin Jensen, der er talsmand for Aktive Forbrugere:

»Man har sat et lille system op, som lokker kunder ind med et løfte om at få pengene tilbage. Men det er enten meget besværligt, eller også får man dem tilbage med det tvist, at man i virkeligheden skal bruge flere penge, end man havde planlagt. Det er helt åbenlyst, at man ikke umiddelbart kan gennemskue det, når man ser tilbuddet,« siger Klaus Melvin Jensen.

Nespresso oplyser til 24timer, at kravet om et køb på mere end det tilbagebetalte beløb skyldes ’praktiske hensyn’:

»Det er grundet en praktisk gennemføring af kampagnen og et relativt lille beløb på 400 kroner. Vi vil foreslå en tilbagebetaling af de 400 kroner til kundens bankkonto, hvis det opfattes frustrerende,« siger Kristen A. Hovland, Nespressos nordiske direktør.

Elgigantens presseafdeling oplyser, at deres salgsdirektør ikke kan udtale sig, da han er ude at rejse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden