kritik. Viasat fortalte ikke den hele sandhed i en tv-reklame for selskabets Danmarkspakke. Skræmdump fra en Viasat-reklame på nettet.

kritik. Viasat fortalte ikke den hele sandhed i en tv-reklame for selskabets Danmarkspakke. Skræmdump fra en Viasat-reklame på nettet.

Forbrugersikkerhed

Viasat får kritik for at skjule den dyre ende af prisen

Forbrugerombudsmanden: Den dyre del af prisen var skrevet med for småt.

Forbrugersikkerhed

Når en reklame løber over tv-skærmen, skal den snakke lige så højt om den dyre del af produktet som om den billige del, hvis kunden skal købe hele pakken.

Det har Forbrugerombudsmanden givet tv-selskabet Viasat en røffel for ikke at gøre.

Danmarkspakken billig? Viasat fortalte i en tv-reklame om sin såkaldte Danmarkspakke en masse om, hvor billig den var per måned de første seks måneder af abonnementet. 99 kroner per måned var også billigt i forhold til markedsprisen.

I en stor orange cirkel blev der oplyst: »Abo./md. første 6 mdr. 99,-«. Lidt længere nede på siden kunne man se den samlede mindstepris i perioden anført med fed skrift.

Viasat var dog på det tidspunkt i en situation, hvor selskabet lovligt kunne binde kunderne i 12 måneder, og det blev de. Men bemærkelsesværdigt nok var prisen per måned efter de første seks måneder ikke længere 99 kroner men 369 kroner per måned.

Det vil sige, at de nye kunder blev overrasket af en ekstraregning for den sidste halvdel af bindingsperioden, som var 1.620 kroner dyrere end forventet, medmindre de havde studeret det med småt.

Oplysningen om den månedlige pris i de sidste seks måneder kunne nemlig ses med mindre skrift i bunden af tv-reklamen.

Det er bare ikke i orden, mener Forbrugerombudsmanden, der nu har givet Viasat en røffel for ikke at oplyse lige så markant om prisen i den sidste del af perioden som om den i den første del, da nye kunder var bundet af aftalen i alle 12 måneder.

Forbrugerne skal kunne danne sig et klart indtryk af, hvad de løbende udgifter er i hele den periode, de er bundet af en aftale, lyder budskabet fra Forbrugerombudsmanden.

Den manglende fremhævelse af abonnementsprisen i de sidste 6 måneder på samme måde som omtalen af prisen de første seks måneder var simpelthen en overtrædelse af markedsføringslovens paragraf om vildledning, fremgår det af en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

»Den månedlige pris for et abonnement har stor betydning for forbrugernes vurdering af et tilbud. Hvis den månedlige pris stiger i løbet af en abonnementsperiode, skal der derfor oplyses klart og tydeligt herom i reklamen for abonnementet«, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Men da tv-reklamen på det tidspunkt allerede var stoppet, og fordi Viasat lovede ikke at gøre det igen, og fordi reglerne siden blev ændret, så tv-abonnementer ikke kan binde kunderne i mere end seks måneder, er sagen blevet afsluttet med en indskærpelse over for Viasat.

Sidste år på samme tid var Forbrugerombudsmanden ude efter en anden tv-distributør, Stofa, i samme ærinde.

Skjulte det vigtige bag lille skrift

Stofa blev meldt til politiet for at skrive med for små tekster i en tv-reklame. Forbrugerombudsmanden mente, at der må være grænser for, hvor småt det med småt må fremstå i den slags reklamer.

Og der måtte ifølge forbrugervagthunden også være grænser for, hvor kort tid teksten må stå på skærmen, hvis seeren skal have en chance for at kunne nå at læse den.

Stofa gemte nemlig i en reklame for et telefonabonnement de vigtigste oplysninger i en tekst, der, udover at den kun blev vist i ni sekunder, var så lille, at den var svær at læse.

LÆS ARTIKEL

Her kunne man, hvis man kunne nå det og havde de rigtige briller på, læse, at tilbuddet kun gælder i visse antenneforeninger, samt at man skal have bredbånd installeret i forvejen. Endelig stod der, at den såkaldte fri tale alligevel ikke gælder i en del tilfælde. Sagen blev afsluttet med et bødeforlæg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden