Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

GENBRUG. En barbermaskine, som allerede har været brugt, er nok ikke lige det, man har lyst til at købe i den tro, at den er ny. (Arkivfoto - personen på billeder har intet med den aktuelle sag at gøre).

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver fjerde ung har returneret en vare, selvom de havde brugt den

Danskerne risikerer ulækre oplevelser, når de køber varer, de tror er nye.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er okay at købe en festkjole om fredagen, tage den på i byen og så få pengene igen for den i forretningen ugen efter.

Eller at købe en barbermaskine og returnere den til butikken i lettere brugt tilstand.

Det mener en del forbrugere, især de unge, viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv.

Heraf fremgår det, at næsten hver fjerde ung i alderen 18-29 år en eller flere gange har købt en vare, brugt den og efterfølgende forsøgt at bytte den i en butik. De unge er længst fremme i de let brugte sko - til sammenligning har 16 procent i undersøgelsens samlede aldersgruppe på 18-70 år prøvet at returnere brugte varer.

Men det er ikke kun butikkerne, der bliver snydt af den slags byttehandler - det er også det store flertal af ærlige forbrugere, som risikerer ulækre oplevelser, stigende priser og ringere bytteservice.

LÆS ARTIKEL

»Det er ulækkert, at nogen forsøger at bytte deres svedige tøj eller brugte køkkenmaskiner«, mener markedschef Lone Rasmussen fra Dansk Erhverv.

Konstitueret direktør i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe er enig:

»Ingen ved deres fulde fem kan vist være uenig i, at det ikke er i orden,« siger han.

Hår i shaveren
Det er især tøj, sko, elektronik og isenkram, der bliver forsøgt returneret i brugt tilstand.

I dametøjsbutikken West House i Tårnby oplever de blandt andet kunder, som køber noget pænt tøj og fortæller, at de skal til fest eller på ferie. Ugen efter tropper de så op for at bytte tøjet og forklarer, at størrelsen alligevel ikke passer, eller at manden ikke kunne lide tøjet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at tøjet har været brugt, men jeg kan jo ikke bevise det«, siger butiksbestyrer Kirsten Mortensen, som ærgrer sig over returvarerne, der ofte lugter af parfume og røg og ikke kan sælges i butikken igen.

LÆS ARTIKEL

»Det sker tit, at vi får brugte varer retur, og det er blevet mere udbredt de senere år - måske på grund af krisen«, siger hun.

Der er også eksempler på køkkenredskaber og -maskiner, som bliver brugt og returneret. Opdager butikken ikke, at de har været i brug, risikerer den næste kunde, som køber varen, at blive syg:

»Der er en stor risiko for, at der kan overføres uønskede sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra en brugt køkkenmaskine til næste kunde« advarer Michael René, fødevareingeniør og kandidat i fødevarevidenskab og teknologi og lektor på Professionshøjskolen Metropol i København.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Produkter inden for personlig pleje skal typisk skilles ad for at afsløre, om varen har været brugt, så det kan være svært for forhandleren at opdage at varen har været brugt. I en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv rapporterer butikker om eksempler på brugte barbermaskiner, hårklippere og ladyshavere, som er blevet returneret.

Når butikken ikke opdager det, bliver varerne solgt videre til nye kunder, som så kan undre sig - og væmmes - over, at der allerede er små hår i maskinen, når den åbnes. Retur-konflikt


Mænd bytter brugte varer med større flid end kvinder, viser Norstat-undersøgelsen. 21 procent af mændene i alderen 18-70 år har gjort forsøget en eller flere gange - det samme gælder kun 11 procent af kvinderne.

At unges byttemoral er lavere end gennemsnittets gør Lone Rasmussen bekymret for fremtiden:

»Det er overraskende, at så mange synes, det er i orden at købe en vare, bruge den og derefter prøve at bytte den. Det tyder på et voldsomt holdningsskred, og det er bekymrende. Jeg synes, man skal tænke over, om man selv har lyst til at købe en ny vare, der i virkeligheden er brugt af andre«, opfordrer Lone Rasmussen.

LÆS ARTIKEL

Dansk Erhverv repræsenterer størstedelen af detailhandelen i Danmark — lige fra den lille, uafhængige specialforretning til de store butikskæder.

Hos forretninger med fortrydelsesret svarede 83 procent i en tidligere undersøgelse, at de har oplevet at få varer retur, som så ud til at være brugte.

Men ifølge Vagn Jelsøe skal butikkerne også selv stramme op.

»Butikkerne må bliver bedre til at undersøge de varer, der kommer tilbage. Det er de jo i deres fulde ret til«. Tjek tøjet i butikken


Varer, der lugter, afklippede mærker og ødelagt emballage er noget af det, som gør, at i gennemsnit 4 procent af alle returvarer ikke kan sælges på ny. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv.

»Hvis en vare fremstår som værende ny, må butikken sælge den som ny«, fastslår Henrik Lundgaard Sedenmark, jurist og specialkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Han henviser til en tidligere afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor det blev slået fast, at forudsat at varen ikke har været beskadiget, og at den ikke fremtræder som brugspåvirket, når den sælges igen, kan den ikke anses for mangelfuld, blot fordi den tidligere har været overgivet kortvarigt til en anden kunde.



Men dermed ikke sagt, at det er i orden at tage en vare i brug og siden returnere den som ubrugt:

»Man kan prøve varen hjemme på samme måde, som man kan gøre i butikken. Altså kigge nærmere på den og f.eks. se, om størrelsen og farven passer, men ikke tage den i brug«, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Hvis en tidligere kunde f.eks. har lavet huller i tøjet, smurt læbestift på reversen eller svedt voldsomt, kan det også være svært at bevise, at det er den tidligere kunde, som har brugt tøjet, når først man selv har købt det og haft det med ud af butikken.

»Den situation kan man undgå ved at tjekke tøjet grundigt, inden man køber det«, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Hvad køkkengrej angår, lyder den generelle anbefaling ifølge Michael René, at man aldrig anvender nyindkøbt køkkenudstyr, maskiner, service o.lign. uden at vaske det meget grundigt med varmt vand og sæbe. Bytte-præciseringer

Modsat hvad mange tror, har man som udgangspunkt ikke fortrydelsesret, når man køber en vare i en fysisk butik, men mange forretninger tilbyder, at kunderne kan fortryde deres køb inden for en bestemt tidsfrist. »På samme måde kan butikken også præcisere, at varen f.eks. skal returneres i ubrugt stand eller i uåbnet emballage. Er det ikke præciseret, skal varen være i væsentlig samme stand som ved købet. Det er dog en konkret vurdering fra gang til gang, hvad det betyder«, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Lone Rasmussen fra Dansk Erhverv er bekymret over konsekvenserne af den øgede tendens til at bruge og bytte. »Når virksomhederne får et økonomisk tab, er der er kun et sted at hente det, nemlig i højere priser«, advarer hun. Og så sætter hun bytteservicen under pres: »Det er frivilligt for butikkerne at yde den service at bytte. Det vil være utrolig ærgerligt, hvis snyderiet breder sig, for det kan føre til, at butikkerne bliver nødt til at opgive bytteservicen«, siger Lone Rasmussen. Men den tanke undrer de sig over i Forbrugerrådet. Netbutikker skal ifølge loven altid give 14 dages fuld fortrydelsesret, så hvis servicen bliver dårligere i de fysiske butikker, vil det gøre det endnu sværere for dem at få kunder mener Vagn Jelsøe. »Hvis de virkelig gør alvor af det, så skyder de sig selv i foden,« siger han.











Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden