Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overvågning. Teleselskaber og internetudbydere gemte sidste år 900 milliarder forskellige informationer om deres danske brugere. (arkivfoto)
Foto: JOACHIM ADRIAN

Overvågning. Teleselskaber og internetudbydere gemte sidste år 900 milliarder forskellige informationer om deres danske brugere. (arkivfoto)

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

397 gange dagligt gemmes din net- og telefonbrug

Teleselskaber registrerer alt, men en dommer skal godkende brug af informationerne.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen grund til, at danskerne føler sig mindre overvågede end amerikanerne, når det gælder brugen af telefoner, sms og internet.

Siden 15. september 2007 har teleselskaberne haft pligt til i et år at gemme alle oplysninger om, hvorfra danskerne ringer, hvem de snakker med eller sender sms’er til, og hvad de laver på internettet.

Den såkaldte logningsbekendtgørelse er en del af terrorpakke 2, der blev gennemført efter terrorangrebene i London på en bus og flere metrotog.

Logningen dækker ikke over, at teleselskaberne gemmer samtaler, e-mail og andre indholdsmæssige oplysninger, det er alene de rå data om, hvordan man bruger net og telefon, der skal opbevares i et år.

LÆS OGSÅ

Sidste år betød det, at teleselskaber og internetudbydere ifølge brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien i Danmark gemte 900 milliarder forskellige informationer om danskerne. I gennemsnit giver det 145.000 årlige registreringer per dansker eller 397 registreringer om dagen - året rundt.

Men her hører lighederne med den hemmelige amerikanske overvågning tilsyneladende også op. For det første er logningsbekendtgørelsen offentligt kendt, og den bliver med mellemrum genstand for hidsige diskussioner og spørgsmål i Folketinget. For det andet skal en dommer godkende, at oplysningerne bliver udleveret til Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller det almindelige politi. Det kræver, at politiet præsenterer dommeren for en konkret begrundet mistanke mod navngivne personer.

»Efterretningstjenester og politi kan ikke bare bede om alle informationer fra en bestemt teleudbyder, de skal identificere den konkrete person, som der er en begrundet mistanke imod«, forklarer chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos.

LÆS OGSÅ

Han anerkender, at overvågning er en del af prisen for sikkerhed i et moderne samfund, men spørgsmålet er, om proportionerne er i orden. En gennemgang foretaget af Justitsministeriet viser nemlig, at den enorme datamængde bruges forsvindende sjældent, og i øvrigt i hovedparten af tilfælde til opklaring af forbrydelser, der ikke har noget med terror at gøre.

»Alt tyder på, at de fleste danskere føler, at denne registrering er ret uproblematisk. Ingen tænker over det, når de sender en sms. Vi reagerer først, når skandalerne har været der. Men når noget er teknisk muligt, er der en tilbøjelighed til, at det også bliver brugt«.

Mchangama nævner f.eks. muligheden for, at kommunerne på et tidspunkt vil bruge oplysninger om datatrafik til at afsløre social svindel. F.eks. hvis en mand sender mistænkeligt mange sms-beskeder fra ekskonens bopæl.

Teleselskaber bruger millioner

Teleselskaberne er heller ikke tilfredse med den omfattende registrering, der årligt koster et tocifret millionbeløb.

»Bekendtgørelsen betyder, at vi registrerer i nogenlunde samme omfang, som man åbenbart gør i USA. Det er dyrt, og det er ikke proportionalt med omfanget af brugen af disse oplysninger«, siger direktør Jacob Willer fra Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han tilføjer, at han ikke kender til opsamling af informationer om danskeres adfærd på f.eks. Google og Facebook. Det fremgår imidlertid af Facebooks betingelser, at selskabets data samles på en måde, så de er omfattet af amerikansk lovgivning.

Da Facebook sammen med Google og andre store sociale medier angiveligt har aftaler med de amerikanske sikkerhedstjenester, betyder det, at amerikansk efterretningsvæsen har adgang til disse oplysninger.

LÆS OGSÅ

Da det blev kendt, hvor stort omfang registreringerne har, og hvor lidt de bliver brugt, skabte det betydelig politisk debat, og en bred vifte af partier har efterlyst en revision af systemet, der ifølge kritikerne er langt mere omfattende, end det kræves i det EU-direktiv, der er afsættet for bekendtgørelsen.

Den aftalte revision er senest blevet udskudt to år af Justitsministeriet. Begrundelsen er, at EU er forsinket med sin evaluering, fordi en række lande – men ikke Danmark – har tøvet med at indføre den omfattende registrering af frygt for at krænke borgernes rettigheder.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden