Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Elektronik. Fona er blandt de elektronikforhandlere, der troligt spørger deres kunder ved hvert køb, om de vil tegne en elektronikforsikring til deres produkt.
Foto: Lars Just

Elektronik. Fona er blandt de elektronikforhandlere, der troligt spørger deres kunder ved hvert køb, om de vil tegne en elektronikforsikring til deres produkt.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsikringer gør dine varer unødigt dyre

Eksperter: Forsikringer kan være både overflødige og svære at få noget ud af.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fona på Trianglen i København følges ethvert køb af musik, film eller spil med spørgsmålet: Vil du ikke købe en forsikring?

De koster i alle Fonas butikker 15 eller 25 kroner, og lægger op til fem procent oven i varens pris. Til gengæld forsikrer du dig det første år mod at ridser eller andre skader forhindrer dig i at høre musikken, afspille filmen eller bruge computerspillet.

LÆS ARTIKEL

Men den slags forsikringer er med til at fordyre varerne unødigt, mener Forbrugerrådet Tænk.

»Det bliver hurtigt en dyr fornøjelse, hvis du skal til at forsikre hver cd og film eller spil, som du køber. Du skal ikke købe mange forsikringer, før det er billigere at spare sammen og købe en ny, hvis noget bliver ridset eller ødelagt«, siger Jakob Steenstrup, som er jurist i Forbrugerrådet Tænk.

Andre tillægsforsikringer, for eksempel til en Apple computer, lægger helt op til en tredjedel ekstra oven i varens pris. Også køb af koncertbilletter følges stadig oftere med en opfordring til at købe afbestillingsforsikring, hvis man skulle blive syg på koncertdagen.

Professor i forsikringsmatematik, Mogens Steffensen, mener, at forbrugerne spilder deres penge, når de har en samling tillægsforsikringer liggende.

»Det er ikke en god forretning for dig at sidde med en række små forsikringer for alle mulige produkter. Så hellere klare de små bølgeskvulp selv, og nøjes med at forsikre dig mod økonomiske katastrofer«, siger Mogens Steffensen, og peger på, at hver lille forsikring koster penge at administrere. Penge, som ikke samtidig kan gå til at dække skader.

Regnestykket for de små forsikringer viser, at kun en helt lille del af pengene går til erstatninger. Ud af beløbet skal både Fona og forsikringsselskabet tjene penge, og ekspedienten have bonus.

»Ekspedienten bruger fem minutter af sin egen og din tid til at sælge dig forsikringen. Allerede de to gange fem minutter er mere end femten kroner værd«, siger Mogens Steffensen. Han opfordrer til, at man i stedet passer på sine ting, og selvforsikrer ved at sørge for at have lidt luft i sin privatøkonomi. Hvis man endelig vil forsikre sin elektronik kan man gøre det i en samlet elektronikforsikring.

Men især for en gruppe spilglade unge, som går op i playstation, x-box eller pc-spil, er det godt med små forsikringer, vurderer Fonas økonomidirektør, Martin Wiingaard.

»Min søn på 14 har det med at smide spillene i en bunke, og så bliver de ridsede og ødelagte, men med en forsikring kan du komme ind og få det ødelagte spil erstattet med et andet. Jeg synes, det er glimrende, at jeg slipper for at bruge 500 kroner på et nyt spil«, siger Martin Wiingaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indboforsikring dækker en del
I 2010 solgte detailhandlen tillægsforsikringer for 230 millioner viser tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Fona oplyser, at cirka 40 procent af forsikringskunderne gør brug af deres forsikringer. Mens Tryg, hvis datterselskab sælger tillægsforsikringer via Elgiganten, oplyser, at det er 40 procent for nogle produkter, men mindre for andre.



Under navne som Tryghedsforsikring, Fona Care eller Eple Tryghed kan du som forbruger få repareret skader eller erstattet varer, også selv om du har tabt mobilen eller spildt cola i computerens tastatur.

Men butikkerne tager sig godt betalt for den ekstra tryghed. Går du ind i Eplehuset og køber en Mac computer til 10.000 kroner, koster en tre års forsikring inkl. support 2.899 kroner. Forsikring af en opvaskemaskine står dig i 799 kroner hos Expert, og Fona tager 1.099 for at forsikre et tv til 4.000 kroner i fem år.

»Når du betaler en meget høj pris for at forsikre et produkt, som i virkeligheden ikke er specielt dyrt, så får du meget lidt ekstra sikkerhed for de penge, som du giver«, fastslår Jakob Steenstrup, der er jurist i Forbrugerrådet Tænk.

»Mange skader er dækket af husstandsforsikringen, og flere har tilmed en elektronikforsikring, der dækker alle husstandens elektroniske produkter. Det er typisk meget billigere end at forsikre produkterne et for et«, siger Jakob Steenstrup.



Alle varer er i forvejen omfattet af købeloven de første to år efter købet. Går vaskemaskinen i stykker eller tv’et i sort indenfor de to år, har butikken pligt til at undersøge om det skyldes en mangel ved varen og rette op på den.

Desuden har ni ud af ti danske husstande en indboforsikring. Dengang den blev tegnet, har man valgt, om den skulle dække for eksempel elektronik, eller på andre måder være udvidet. Derfor er det smart at tjekke, hvad indboforsikringen dækker, så man slipper for at betale for dobbelt dækning.

Faktisk kan forbrugeren nå at fortryde sit køb af tillægsforsikring, hvis det viser sig, at sikkerheden er fint dækket ind via andre forsikringer.

»Har du tegnet en tillægsforsikring i butikken, så har du 14 dage til at fortryde det. Det håber jeg, at butiksekspedienterne husker at informere om«, siger Jakob Steenstrup. Forsikringer skuffer

I Forbrugerrådet Tænks rådgivning ringer frustrerede forbrugere jævnligt for at klage over tillægsforsikringer. »Sælgerne får jo provision for at sælge tillægsforsikringer, så der er en fare for, at det kommer til at stå i et lidt for rosenrødt skær, hvad de dækker. Forsikringsselskabet og sælgeren deler gevinsten i porten«, siger Jakob Steenstrup.

LÆS OGSÅ Når folks apparater går i stykker, forventer de, at det går hurtigt med reparation eller med at få et erstatningsprodukt. Men det sker langt fra altid. Forbrugerne undrer sig også over, at ikke alle tillægsforsikringer dækker pludselig skade. Endelig er forbrugerne trætte af, at den dyre forsikring, som de købte til deres fladskærm, ikke gælder den nye fladskærm de får, fordi den gamle gik i stykker. Der er gode grunde til at forsikringsselskaber og butikker opretter nye smarte forsikringer løbende, påpeger Laurel Austin, forsker i forsikringer ved handelshøjskolen CBS i København. »Tillægsforsikringer har det med at give forretningerne en større fortjeneste, end dem, de sælges til. For forbrugerne er sandsynligheden for at varerne går i stykker er ofte meget mindre, end de tror«, siger Laurel Austin. Hendes undersøgelser viser, at folk overvejer, om de har råd til at erstatte varen, hvis den går i stykker, og om de råd til at betale forsikringen her og nu.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det smarte ved de helt små forsikringer er, at beløbet er så lille, at folk næsten altid vil have råd, Og så tænker de, at de hellere vil være på den sikre side«, siger Laurel Austin.

Men det er ikke den rette strategi, hvis man vil undgå at betale for unødvendige forsikringer, vurderer hun.

»Tænk i stedet: hvornår stod jeg sidst og ærgrede mig over, at jeg ikke havde forsikret en eller anden mindre ting? Hvis du ikke kan komme i tanke om det, så er en forsikring ikke nødvendig«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden