Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
skærmdump
Foto: skærmdump

aggressiv. »For mig indikerer nogle af de reaktioner i mails fra Forbrugerrådet Tænk, jeg har fået, at de kører en bevidst aggressiv strategi og accepterer, at mange 'bare' afmelder abonnementet igen«, siger en kritisk forældre.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerrådet Tænk sælger ulovligt abonnement til mindreårig

15-årigs far er forarget over Forbrugerrådets fremgangsmåde.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke lovligt at sælge økonomisk bindende tjenesteydelser som for eksempel abonnementer og medlemskaber til børn og unge under 18 år.

Men det var alligevel, hvad forbrugernes vagthund, Forbrugerrådet Tænk, forsøgte i sidste måned.

En sælger fra Forbrugerrådet Tænk ringede til 15-årige Magnus Hansen med et godt tilbud på medlemsbladet Tænk kombineret med et medlemskab af forbrugerorganisationen.

»Jamen, jeg er kun 15 år, så det er ikke noget for mig, svarede Magnus med overbevisning om, at han slet ikke er i stand til at købe abonnementet«, fortæller hans far, Søren Hansen og tilføjer, at Magnus klart sagde, at han ikke var interesseret.

LÆS ARTIKEL

Nå, men vil du ikke høre noget om vores tilbud alligevel, spurgte sælgeren, og som den høflige unge mand, han er, accepterede Magnus ifølge sin far at lytte et minut eller to og afsluttede så samtalen.

Og selv om Magnus Hansen lagde ud med at fortælle, at han kun var 15 år, blev han alligevel medlem, og nogle dage efter modtog han tre numre af magasinet Tænk sammen med en opkrævning på 298 kroner.

I alt fire numre af forbrugerbladet endte hjemme hos Magnus Hansen sammen med den første opkrævning suppleret med senere en rykker for manglende betaling.

Og bladene og rykkeren kom trods flere henvendelser fra Magnus Hansen far, der forgæves forsøgte at stoppe bladene og få sin søn meldt ud igen.

Magnus' far mener ikke, at forløbet er helt tilfældigt, men at det rækker længere end det at sælge et abonnement til en mindreårig. Andre risikerer også ufrivilligt at blive medlem af forbrugerorganisationen.

»Forbrugermagasinet Tænk er jo vogterne over forbrugernes interesser. Så meget desto mere betænkelig synes jeg, at fremgangsmåden er«, siger han.

»For mig indikerer nogle af de reaktioner i mails fra Forbrugerrådet Tænk, jeg har fået, at de kører en bevidst aggressiv strategi og accepterer, at mange ’bare’ afmelder abonnementet igen«, siger han.

Men det skulle viser sig, at der skulle mere til, før Magnus var ude af Forbrugerrådet Tænks medlemsregister.

20. april får Magnus opkaldet fra Forbrugerrådet Tænks sælger, og et par dage efter modtager han tre numre af Tænk samt en opkrævning.

23. april skriver Magnus' far til Forbrugerrådet Tænk og beder dem slette medlemskabet og abonnementet.

15. maj, tre uger senere, svarer en medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk: »Jeg beklager jeres oplevelse mange gange, og jeg vil straks lade det gå videre til rette vedkommende. Den fremsendte faktura kan blot smides ud. Jeg har naturligvis annulleret medlemskabet igen og skal endnu engang beklage din oplevelse.

21. maj modtager Magnus endnu et magasin og en rykker.

Samme dag skriver Magnus' far: »Nu er det ikke længere bare grotesk, men decideret pinligt - ikke for mig, men for en organisation, der påberåber sig at arbejde i forbrugernes tjeneste. Min søn har i går modtaget det nye nummer af magasinet OG en rykker på betaling af abonnement. Hvis ikke det stopper øjeblikkeligt, må jeg jo klage og bede om rådgivning hos… øhhh, Forbrugerrådet? Det er ganske enkelt for dårligt!

21. maj svarer medarbejderen fra Forbrugerrådet Tænk: »Medlemskabet er annulleret, som jeg skrev den anden dag. Dog var vores besked om forsendelse nået at blive sendt, og derfor nåede vi ikke at holde bladet tilbage. Vi beklager mange gange, men håber i kan bruge dette ene blad, som i bare skal se som en foræring«.

I Forbrugerrådet Tænk siger medlemschef Christian Wennevold, at en medlemshverver er gået over stregen og er blevet fyret.

»Det må ikke ske. Slet ikke, når vi er dem, vi er«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden