Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARTIN LEHMANN
Foto: MARTIN LEHMANN

UPOPULÆR. Rullepølsen står ikke alene om af og til at udgøre en potentiel sundhedsfare. Hver fjerde dag trækkes der fødevarer tilbage fra markedet.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fødevarestyrelsen trækker madvarer tilbage hver 4. dag

En del tilbagekaldt mad er for længst blevet spist, når advarslerne mod den når frem.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fødevarestyrelsen trækker i gennemsnit forskellige madvarer tilbage hver fjerde dag året rundt.

Det viser en gennemgang af samtlige tilbagekaldelser i 2013 og 2014, som Politiken har foretaget, efter at 13 mennesker er døde og langt flere smittet med bakterien listeria fundet i kød fra den nu lukkede virksomhed Jørn A. Rullepølser.

Tilbagetrækningerne sker på baggrund af alt fra plastikstykker i hakket oksekød, insekter i brune ris, eksplosiv caesar-dressing med for mange mælkesyrebakterier og til, at et parti aioli på glas kan indeholde potentielt allergifremkaldende soja og sulfit.

Den seneste tilbagekaldelse skete så sent som i går eftermiddags, hvor grødris solgt i Kvickly, Dagli’Brugsen og Superbrugsen blev kaldt tilbage med begrundelsen »forekomst af snudebiller i varen gør, at produktet er erklæret uegnet til menneskeføde«.

Men også sygdomsfremkaldende bakterier som den aktuelle sag med listeria i rullepølse, campylobacter i champignon og salmonella i kyllingebryst optræder på Fødevarestyrelsens lange liste over tilbagetrukne fødevarer i 2014.

Maden er allerede spist

I 13 procent af de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen indtil nu har kaldt fødevarer tilbage i år, er tilbagekaldelsen sket enten på dagen for sidste udløbsdato eller senere - altså så sent, at maden formentlig for længst er spist. Her er sagerne med sygdomsfremkaldende bakterier overrepræsenterede, og det er naturligvis et problem, mener Forbrugerrådet Tænks fødevarepolitiske medarbejder Camilla Udsen.

»Det sætter forbrugerne i den kedelige situation, at de risikerer at blive syge af noget mad, som de ikke har haft en chance for at vide var inficeret«, siger hun.

»Tilbagekaldelsen skal ske så hurtigt som overhovedet muligt. Det er oplagt at se på, om der er nogle skridt i analysen af en fødevare, der er mistænkt for at indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, der kan tages hurtigere. For det er klart, at forbrugeren ikke kan bruge det til ret meget, hvis fødevaren først kaldes tilbage længe efter, den er spist«.

Man bliver ikke nødvendigvis syg af bakterier i kød

I Fødevarestyrelsen er fødevarechef Bjørn Wirlander bevidst om det paradoksale i, at en hel del fødevarer for længst er fortæret, når advarslen mod dem går ud.

»Vi gør det så hurtigt, vi overhovedet kan. Problemet er, at det tager mindst tre-fem dage at lave de nødvendige analyser i laboratoriet, og når vi har med ferske madvarer som for eksempel kød at gøre, så er det ofte blevet spist, inden vi når at trække det tilbage«, forklarer han.

»Men forhåbentlig når vi at advare dem, der har lagt kødet i fryseren for at spise det senere«.

Bjørn Wirlander understreger samtidig, at god køkkenhygiejne kan gøre hele forskellen, hvis man er så uheldig at have købt en bakteriebefængt kylling eller kotelet.

»Så længe, man sørger for ikke at få stænk af rå kødsaft på salaten og gennemsteger kødet, så bliver man ikke syg, selv om kødet er inficeret med salmonella eller campylobacter. Men det er klart, at jo flere bakterier, der er, jo mindre et stænk skal der til, før man bliver syg af det«.

Frekvensen af tilbagetrukne fødevarer har ifølge Bjørn Wirlander været mere eller mindre konstant i de syv år, han har været fødevarechef.

»Det ændrer sig ikke ret meget, selv om vi gør, hvad vi kan, for at opdrage på virksomhederne. Vi må erkende, at vi ikke lever i en ufejlbarlig verden. Der sker fejl ude på fødevarevirksomhederne, og heldigvis har vi i Danmark et system, hvor vi opdager dem«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden