Foto: ROALD ALS /Politiken-Tegning
Forbrugersikkerhed

Nu går en ny jagt på svine-MRSA ind

Forskerne skal både ud på gårde, slagterier, lastbiler - helt ned til spyfluerne.

Forbrugersikkerhed

Hvad sker der, når en rotte piler fra én gård, hvor svinene har svine-MRSA-bakterien i sig, til en anden gård?

Kan en flue transportere bakterien, der er modstandsdygtig over for det meste antibiotika og derfor en trussel mod folkesundheden?

Og når en lastbilchauffør henter smågrise eller slagtesvin hos en dansk landmand, i hvilken grad er han med til at sprede MRSA til dyr eller mennesker?

LÆS ARTIKEL

Mens fødevareeksperter nu foreslår, at der igen, efter tre års pause, foretages nationale test af kød for svine-MRSA på grund af den bekymrende udvikling, skal forskere i et nyt flerårigt projekt til også at kigge helt andre steder hen for at følge bakteriens vej rundt i det danske samfund. Og rundt kommer den.

MRSA med nummeret 398 frygtes at have smittet mellem 6.000 og 12.000 danskere.

Foreløbig er 4 mennesker døde af svine-MRSA herhjemme siden 2012. Mange bærer smitten uden at vide det, og den kan forsvinde hurtigt igen, men den kan i nogle tilfælde give raske og sunde personer børnesår og bylder. Og svækkede mennesker kan få alvorlige infektioner i form af lungebetændelse og blodforgiftning, der skal behandles med antibiotika.

Den arbejdsgruppe, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) har nedsat til at følge smittevejene, skal ikke kun fokusere på svinebrugene, men også på eksempelvis slagteriarbejdere, lastbilchauffører og andre, der arbejder med svineproduktion.

Det forklarer Robert Skov, overlæge og områdechef i Statens Serum Institut.

»Vi skal i høj grad se på, hvorfor en gård bliver MRSA-positiv. Her spiller handel med grise en kæmperolle. Måske den vigtigste.

For når du køber dyr fra et andet sted, og de er MRSA-positive, så flytter du bakterien ind«, siger Robert Skov.

Langt de fleste smittede er tilknyttet landbruget, men også for resten af befolkningen er der tale om en trussel. Fødevareminister Dan Jørgensen har oplyst i Folketinget, at ud af 561 undersøgte smittede sidste år havde 87 procent haft direkte eller indirekte kontakt med svin.

Men for 13 procent, 82 personer, var det sværere at se, hvordan de var blevet ramt.

Statens Serum Institut har kun formodninger om smitteveje for 29 af dem.

17 kan have fået smitten fra en anden i husstanden. En enkelt kan være blevet in-ficeret ved udskæring af kød, to som følge af arbejde med staldinventar eller anden kontakt med landbrug. Og nogle få som følge af arbejde i sundhedssektoren.

For restens vedkommende, 53 personer, er smittevejen helt uoplyst, og det kan ifølge Statens Serum Institut »ikke udelukkes, at smitte er sket som følge af miljøforurening, herunder håndtering af inficeret kød«.

MRSA sidder ofte i næsen

Robert Skov beskriver det felt af smittekilder, der nu skal udforskes, som en trappe: »I det oplæg, vi har fået, er der ingen tvivl om, at vi især skal prøve at begrænse smitten ude ved kilden hos dyrene, som er første trin«. Her vil forskerne også se på, hvordan smitte kan spredes mellem nærliggende svinebrug.

»Smitte gennem luften er meget usandsynligt, da MRSA kun kan spores i en afstand på 300 meter fra en smittet besætning.

Men der er jo andre veje som skadedyr, mus og rotter, katte. Indtil videre er det hele teoretiske muligheder, for det er et kæmpestort felt«, siger Robert Skov.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det næste trin er, hvordan mennesker, der arbejder med dyr, bliver smittet.

»Selv om du tager alle forholdsregler og vasker hænder og skifter tøj, er der stadig en risiko. Blandt andet ved vi, at MRSAbakterier ofte sidder i næsen, som du nok rører 37 gange om dagen. Det er en af de gåder, vi skal prøve at løse: Hvordan bliver den enkelte gård MRSA-positiv igen, hvis den er blevet saneret for MRSA«, forklarer Robert Skov.

Tredje trin er det led, hvor personer, der selv er smittet, sender smitten videre til andre mennesker. I den forbindelse vil Statens Serum Institut foreslå, at slagteriarbejdere og andre, der arbejder med svinekød uden for gårdene, screenes. 100-200 slagteriarbejdere vil være passende.

Det kontroversielle kød

Smitte via kød har hidtil fyldt meget i medierne.

Alle forskere er enige om, at det langtfra kan være den væsentligste smittespreder, hvis bare man sikrer en god køkkenhygiejne - men den hidtidige officielle holdning om, at kødet nærmest er aldeles ufarligt, udfordres af eksperter.

En af dem er professor på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos, der er glad for udsigten til, at kød nu skal stikprøvetestes:

»Det er jo klart, at kød, der indeholder en type bakterier, som på sygehusene får os til at isolere smittede patienter, også er et problem, der skal tages alvorligt, når bakterien havner ude hos forbrugerne«.

Professor Karl Pedersen fra DTU Veterinærinstituttet deler ikke Kolmos' opfattelse af, at forbrugerne skal frygte MRSA, og han er bekymret over, at svine-MRSA nærmest ses i offentligheden som »den sorte døds tilbagekomst«.

Karl Pedersen peger på, at mange svineproducenter på grund af den store opmærksomhed oplever en slags stigmatisering.

»Selv landmændenes børn i børnehave og skole kan opleve en vis frygt og mistænkeliggørelse«. Karl Pedersen anerkender, at MRSA er et samfundsmæssigt problem, »der skal tages hånd om nu«. Men der er ikke nogen nemme udveje som i Norge, hvor man har valgt den radikale løsning at slå de smittede besætninger ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I Norge betyder svineproduktionen væsentligt mindre økonomisk. Det vil simpelthen blive for dyrt, hvis man skal sanere på den måde hos os. Så det er en anden model, vi skal gå efter. Vi skal i de besætninger, der er smittet, undersøge, hvordan man kan reducere smittepresset ved at ændre på arbejdsrutiner, hygiejnen, behandling. Og de besætninger, der er fri for MRSA, skal fortsat holdes fri ved, at indkøb af grise kun foregår fra besætninger, der også er MRSA-fri«, siger Karl Pedersen.

Hvordan MRSA-smitten kommer videre ud i samfundet, bliver endnu et emne for forskerne, og det detektivarbejde vil føre dem vidt omkring:

»Kan der også ske en vis spredning på andre måder, såsom med gylle, der spredes på marken, eller kommer det ud med støvet i udluftningsventilerne? Alene at kunne udelukke nogle muligheder er en vigtig information. Men det bliver et træk, der vil tage en årrække«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden