Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Regeringen: Forbrugerne skal betale 1.200 kroner for at klage

Nyt gebyr gør det alt for dyrt at tabe en klagesag, advarer Forbrugerrådet.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerne kommer til at betale en stor del af udgifterne i et helt nyt forbrugerklagesystem.

Hvis man vil klage over for eksempel en mobiltelefon til 2.000 kroner, kommer det til at koste 1.200 kroner bare at klage, og de 1.200 kroner mister man, hvis man taber klagesagen.

Det fremgår af et udkast til de kommende regler fra regeringen, som Politiken har fået adgang til.

LÆS ARTIKEL

Der er tale om initiativer, der vil føre til omfattende ændringer i lov om forbrugerklager, og forbrugerne kommer selv til at betale over syv millioner kroner i form af forhøjede gebyrer.

Virksomhederne skal bidrage betydeligt mindre til systemet, end de gør i dag. En virksomheds gebyr for at tabe en sag bliver 5.000 kroner i alle sager. I dag kan det koste virksomheden op til 13.600 kroner og ned til 4.800 kroner at tabe en sag i Forbrugerklagenævnet.

Kritikken af det nye forslag kommer især fra Forbrugerrådet Tænk, der også er utilfreds med, at beløbsgrænsen for de varer, man kan klage over, hæves fra i dag 800 kroner til 1.000 kroner. For tøj og sko vil beløbsgrænsen blive hævet fra 500 kroner til 650 kroner.

Men den største ændring er indførelsen af gebyret for at klage på op til 1.200 kroner. I dag koster det 160 kroner i gebyr for en klagesag. I første omgang skal forbrugeren ifølge det nye forslag betale 100 kroner for at sende sin klage ind, og hvis den realitetsbehandles, skal forbrugeren yderligere betale 1.100 kroner.

I dag betales de 160 kroner tilbage, hvis forbrugeren vinder sagen. Hvis forbrugeren taber sagen, betales de ikke tilbage.

I det nye system beholdes det princip, og det betyder, at forbrugeren risikerer at miste de i alt 1.200 kroner, hvis virksomheden vinder sagen.

Forbrugerrådet: Det bliver for dyrt at klage

I et notat fra forhandlingerne kaldes forslaget en modernisering af systemet, men i Forbrugerrådet Tænk mener man, at der er tale om en spareøvelse, der indeholder en række klare forringelser for forbrugerne.

Samtidig er det forbrugerorganisationens oplevelse, at regeringen i al hast forsøger at få landet en aftale om forringelserne uden først at tage en offentlig debat om sagen.

»Problemet er, at regeringen lægger op til en markant forringelse af et forbrugerklagesystem, som vi har været meget glade for. Forslaget vil ganske enkelt være ødelæggende«, siger Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

»Det bliver rigtigt dyrt at tabe en sag i Forbrugerklagenævnet. Står man med en fejlbehæftet vare til 2.000 kroner, så vil de fleste nok tænke sig om en ekstra gang, inden de vil risikere ikke alene at tabe værdien af varen men også de op til 1.200 kroner, man skal indbetale for at få lov til at klage«, siger Vagn Jelsøe.

Han forudser også, at mange klagere vil acceptere noget, der er dårligere end de ville have opnået, hvis de havde gennemført klagen. Men de vil tøve, når de får at vide, at de skal betale 1.200 kroner, som de mister, hvis de taber sagen.

»Det her får folk til at acceptere et rigtig dårligt forlig«, siger han om den mediation, der skal undersøge muligheden for et forlig, inden en klage realitetsbehandles.

Vagn Jelsøe giver ikke meget for forslagsstillernes argumenter om, at et forsøg på at forlige forbrugeren og virksomheden er en central nyskabelse i forslaget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sagsbehandlerne i Forbrugerklagenævnet forliger i dag halvdelen af alle de klagesager, de får ind, inden de kommer til behandling i nævnet. Så der er slet ikke noget nyt i den ide«, siger han.

Relevante organisationer er ikke blevet hørt

Venstres forbrugerpolitiske ordfører, Jan E. Jørgensen, har været med til forhandlingerne om lovændringen og undrer sig nu over, at aftalen åbenbart har skulle klares af bag nærmest lukkede døre.

»Jeg havde ikke drømt om, at det var nødvendigt at spørge ministeren, om de mest oplagte organisationer som Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk havde været med i diskussionerne fra starten. Nu viser det sig, at det har de ikke været. Og det vil sige, at jeg bliver forhindret i at høre holdningerne hos dem, der ved noget om det her, inden jeg på vegne af Venstre siger ja til det«, siger han.

Jan E. Jørgensen undrer sig også over, at regeringen vil hæve gebyret for forbrugerne til ialt 1.200 kroner, når det fremgår af det EU-direktiv, Danmark skal følge, at forbrugerne skal kunne klage over stort set hvad som helst for noget i retning af et symbolsk gebyr.

»I direktivet fremgår det, at det stort set ikke skal koste noget at klage, og jeg vil da gerne vide, om regeringens forslag lever op til direktivets ordlyd på gebyrsiden«, siger Jan E. Jørgensen.

Han undrer sig også over, at regeringen ikke vil indføre en tidsgrænse for, hvornår Forbrugerklagenævnet skal have behandlet en klagesag, når den samtidigt vil bestemme, at alle de private ankenævn skal have færdigbehandlet klagesagerne på 90 dage.

Dansk Erhverv: Lad det offentlige betale

I Dansk Erhverv er man godt tilfreds med, at udgifterne for virksomhederne i forbindelse med Forbrugerklagenævnet bliver sænket, samt at der indføres en seriøs mediationsordning inden en klage realitetsbehandles.

Dansk Erhverv mener desuden, at klagesystemet skal være offentligt finansieret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi mener, at god klagebehandling er en del af et velfungerende marked, men for os er det meget vigtigt at få de helt uproportionalt høje omkostninger til virksomhederne sat ned«, siger Lone Rasmussen, der er markedschef i Dansk Erhverv.

»Vi mener gebyret for forbrugeren skal have en adfærdsregulerende effekt og at det er alt for lavt i dag. Men der er sager, der vil kræve en grundigere behandling end mediation. Her skal gebyret være rimeligt og ikke være så højt at det afskærer forbrugerne fra at bringe en reel klage videre«, siger Lone Rasmussen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S)

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden