smittet. Målinger viste sidste år, at omkring 90 procent af kyllingebesætningerne fra de økologiske besætninger er smittet med bakterien campylobacter, mens det gælder for omkring 28 procent af kyllingerne fra de konventionelle besætninger.
Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD

smittet. Målinger viste sidste år, at omkring 90 procent af kyllingebesætningerne fra de økologiske besætninger er smittet med bakterien campylobacter, mens det gælder for omkring 28 procent af kyllingerne fra de konventionelle besætninger.

Forbrugersikkerhed

De fleste øko-kyllinger er fyldt med bakterier

Myndighederne har intet værn mod kampylobacter i øko-kylling.

Forbrugersikkerhed

Sværger du til kød fra økologiske kyllinger på grund af miljøpåvirkningen og dyrevelfærden, skal du vide, at der er en slange i paradiset.

Risikoen for, at mennesker får en infektion med den fødevarebårne bakterie campylobacter gennem økologisk kyllingekød er nemlig mere end tre gange større, end den er for kyllinger, der er opdrættet konventionelt.

Det viser målinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet. Ifølge målingerne var 90,3 procent af de økologiske slagtekyllinger i 2013 smittet med bakterien, mens det gjaldt for 28,2 procent af de konventionelt opdrættede kyllinger.

LÆS ARTIKEL

Mens der er en del initiativer i gang for at reducere forekomsten af bakterien i de konventionelle besætninger, foregår der for øjeblikket intet på den front, når det drejer sig om økologiske kyllingebesætninger, oplyser dyrlæge og specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Gudrun Sandø.

»Der er ikke rigtig nogen af de redskaber, vi har, der er effektive overfor campylobacter i økologiske flokke«, siger hun.

I de konventionelle besætninger arbejdes der med at sætte insektværn eller insektnet op, som forhindrer fluer i at få adgang til kyllingerne. Fluer er en af de værste spredere af campylobacter, idet de selv smittes og dermed bringer bakterien videre i kyllingeflokken.

Men i og med, at økologiske kyllinger - for at være økologiske - skal opdrættes i åbne staldanlæg og have adgang til at rende rundt i det fri, er det ikke muligt at opsætte insektværn omkring en økologisk kyllingebesætning, forklarer Gudrun Sandø.

Vil det sige, at jeres råd til forbrugerne er, at de skal være ekstra opmærksomme på køkkenhygiejnen, når de håndterer økologisk kyllingekød?

»Nej, det kan vi ikke gøre specifikt. Vi har nogle generelle råd om køkkenhygiejne, som man bør følge, uanset hvilken type kød der er tale om, men vi kan ikke gå ind og lave specialråd til økokyllinger eller udenlandske kyllinger, eller baseret på sæsonudsving i bakterieindholdet. Det vil blive alt for kompliceret«, siger hun.

Økologerne aner ikke, hvad de skal gøre

Hos Økologisk Landsforening er man også rådvild over for problemet med campylobacter. Man ved ganske enkelt for lidt til at sætte initiativer i gang.

»Økologiske kyllinger er mere udsatte for at få campylobacter i og med, at de er økologiske og dermed har adgang til det fri. Vi vil gerne reducere risikoen for at dyrene får campylobacter, men vi savner viden om, hvordan og hvornår de får campylobacter. Før vi ved det, kan vi ikke vide, om vi kan reducere forekomsten i de levende dyr«, siger Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent hos Økologisk Landsforening.

Meget tyder derfor på, at det er på slagterierne og ikke i opdrættet, problemet skal søges reduceret, og derfor sætter Sybille Kyed sin lid til forsøget med det danske system, Sono-Steam, der nu afprøves både på Danpos fjerkræslagteri og på et stort engelsk fjerkræslagteri.

»Vi ser meget gerne, at de får det forsøg gjort færdig med succes, for vi risikerer, at det er det eneste tiltag, der vil virke for økologiske producenter, der gerne vil opdrætte deres fjerkræ på en naturlig måde«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden