Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Helmer mener der mangler undersøgelser der underbygger at zinkfodder er skadeligt. Kilde: politiken.tv / Foto og klip: Joachim Adrian

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

MRSA trives med populært zink-lægemiddel til svin

Medicinsk zink er mere populært end nogensinde, men øger fare for mennesker.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det hvide pulver kommer i grønne sække med skriften ’Zinkoxid 25 kg’. En sæk står ved siden af en maskine, hvor pulveret blandes med grisefoder, inden det via et rørsystem føres ud i grisestaldene på Søren Helmers gård.

»Man har fundet ud af, at zink kan forhindre vækst af colibakterier hos smågrise, så de ikke så tit får diarré«, siger han.

Overset problem

Og zink er populært blandt svineproducenterne. Forbruget af lægemidlet Zinkoxid er mere end tredoblet, siden Fødevarestyrelsen begyndte at registrere det i 2005. I 2014 steg forbruget til hidtil ukendte højder med 412,4 tons zink.

Det viser en ny opgørelse fra Fødevarestyrelsen, som Politiken er i besiddelse af.

Men det stigende zinkforbrug er ikke ufarligt for mennesker. Faktisk giver bakteriebekæmpelsen sågar bedre vilkår for den antibiotikaresistente bakterie svine-MRSA, der også er resistent over for zink.

»Når zinken hæmmer væksten af andre bakterier, giver det plads til, at MRSA-bakterien trives«, forklarer Henrik Westh, professor ved MRSA Videncenter.

Og det er et overset problem, siger professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos:

»Zinkforbruget til svin er et stort problem for mennesker, fordi det fremelsker MRSA hos grisene, som bliver overført til mennesker og giver sygdomme«.

Flere resistente bakterier

Smågrise risikerer at få diarré, fordi de efter blot fire uger bliver fjernet fra soen for at optimere produktionen. Det er i de første 14 dage derefter lovligt at blande foderet op med en begrænset mængde Zinkoxid, der forebygger diarré.

Tidligere brugte landmænd også antibiotika som flokmedicinering til at forebygge diarré. Det er forbudt i dag.

»Man har nedbragt antibiotikaforbruget, men skruet op for zinkforbruget. Så er vi lige vidt. Det er formentligt derfor, at vi sidder i den her fælde, hvor der bliver flere og flere resistente MRSA-bakterier«, siger Hans Jørn Kolmos.

I 2014 steg antallet af registrerede smittede danskere med svine-MRSA til 1.276, hvilket er tæt på en fordobling fra året før, viser tal fra Statens Serum Institut.

I sommer skønnede eksperter, at det reelle antal danskere med svine-MRSA var et sted mellem 6.000 og 12.000, da der kun bliver testet for den multiresistente bakterie, når der er begrundet mistanke eller er en infektion.

Hvis en infektion skyldes en MRSA-bakterie, »vil sygdomsforløbet blive mere langvarigt og risikoen for død være betragteligt forøget«, fremgår det af en rapport fra Fødevarestyrelsen.

Sidste år fik otte danskere blodforgiftning med svine-MRSA, to af dem døde.

Læger: Behandling bliver sværere

Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, advarer om, at det høje zinkforbrug kan medvirke til, at endnu flere bakterier bliver resistente, så det til sidst bliver svært at behandle helt normale sygdomme.

»Jeg beder til, at man på politisk niveau gør noget aktivt for at forhindre, at vi står i et sundhedsvæsen om 5 eller 10 år, hvor vi ikke kan behandle patienter for helt banale sygdomme, som eksempelvis lungebetændelse«, siger Mads Koch Hansen.

En reduktion af zinkforbruget er ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer en dårlig idé, så længe der ikke er et bedre alternativ end antibiotika, siger afdelingschef Poul Bækbo.

Den danske svineproduktion er fra 2005 til 2014 steget med cirka 16 procent, hvilket ifølge ham er en del af forklaringen på det stigende zinkforbrug. Han peger også på, at landmænd i starten af registreringsfasen havde uregistreret zink på lager, der ikke indgår i statistikken.

Svineproducent Søren Helmer ser MRSA som et problem. Men konventionel svineproduktion kræver behandling af grise, siger han: »En ting er sikkert, hvis jeg ikke må bruge zink, skal jeg bruge mere antibiotika. Jeg vil ikke lade være med at behandle mine grise, for så dør de sgu«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden