Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR
Foto: PR

trek. Det kendte cykelmærke må nu tilbagekalde næsten to millioner solgte cykler. De har et defekt håndgreb på forhjulet, der kan føre til styrt.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten to millioner cykler med defekte forhjul trækkes tilbage

Trek-cykler kan have en defekt i forhjulet. Flere cyklister er sendt i asfalten.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det store amerikanske cykelfirma Trek tilbagekalder næsten en million cykler i USA og Canada og omkring 700.000 i Europa, efter at firmaet har opdaget en fejl, der har sendt flere cyklister i jorden og i et enkelt tilfælde har lammet en person.

Det er det amerikanske Consumer Product Safety Commission, der svarer til den danske Sikkerhedsstyrelsen, der advarer ejere af Trek-cykler mod en defekt i forhjulets konstruktion, der pludselig kan blokere forhjulet under kørslen.

LÆS ARTIKEL

Det amerikanske firma, Trek Bicycle Corporation, der får cyklerne lavet i Kina og Taiwan, har rapporteret om mindst tre ulykker. Én endte med en lammelse, én cyklist fik kvæstelser i ansigtet, og én hændelse resulterede i et brækket håndled.

Fejlen drejer sig om den låsemekanisme, der holder hjulet spændt fast til forgaflen. Låsens drejegreb, som man skruer fast med håndkraft, kan blive fanget i cyklens bremseskive på forhjulet og blokere hjulet, eller hjulet kan falde af.

Det kan ske, hvis håndgrebet ikke er rigtigt justeret, eller det ikke spændes fast, hedder det i en pressemeddelelse fra det amerikanske firma.

De defekte cykeldele sidder på cykler, der er blevet solgt hos amerikanske, canadiske og europæiske cykelhandlere fra 1999 til 2015.

Forbrugere opfordres til ikke at køre på cyklerne, men indlevere dem til forhandleren, hvor de er købt, hvor den defekte del vil blive skiftet ud på producentens regning.

Tilbagetrækningen omfatter ifølge Consumer Product Safety Commission alle Trek-modeller, som er udstyret med en skivebremse på forhjulet og en sort eller sølvfarvet såkaldt quick release til forhjulet.

Trek-modeller med et håndgreb, der ikke kan åbnes mere end 180 grader, er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.

Politiken har spurgt Trek Danmark, hvor mange cykler, der er involveret i tilbagetrækningen i Danmark, men firmaet er endnu ikke vendt tilbage.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden