Hurtige lån er med til at forgælde unge, der søger en løsning på deres problemer.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Hurtige lån er med til at forgælde unge, der søger en løsning på deres problemer.

Forbrugersikkerhed

Livskriser sender unge på økonomisk katastrofekurs

Unge har ingen buffer og masser af små lån, så der er kort vej til bunden.

Forbrugersikkerhed

Unge med fornuftig økonomisk sans kan pludselig ende i alvorlige gældsproblemer, når de kommer i krise.

For der er historisk kort fra et almindeligt ungdomsliv til tilværelsen som overgældsat.

Det viser de foreløbige undersøgelser fra projektet ’På rette spor’, som Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag.

»Unge har altid levet omskiftelige liv. Men vi kan se fra vores interviews med unge gældsramte, at det tidspunkt, hvor deres gældsproblemer starter, ofte er knyttet til livsbegivenheder. Mange af dem har så lille en økonomisk buffer, at der ikke skal meget til at vælte økonomien«, siger projektleder Turf Böcker Jacobsen, som tidligere har forsket i udsatte unge ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

LÆS ARTIKEL

Før ville man som ung være tvunget til at søge hjælp hos familien eller i banken, når de økonomiske problemer meldte sig. Men nu er mulighederne for at søge lette, men meget dyre lån større end nogensinde, påpeger han:

»Det er ikke bare de unge, som er økonomisk ufornuftige. Hele ungdomskulturen drejer sig om forbrug, hele kulturen i samfundet animerer mere til at udskyde betalinger, og signalet er, at det ikke giver mening at spare op til svære tider«.

Forbrug viser faresignaler

Lånene tages til cyklen eller boligen, der tages kredit, når den nyeste mobiltelefon skal købes, og måske har man også et MasterCard, der lokker med ’køb nu, betal i næste måned’.

For mange unge rummer lånemulighederne frihed og fleksibilitet. Men de unge, der falder igennem, falder tungt. Faresignalerne er, at unge, der måske før har haft et stort rådighedsbeløb fordi de tjente penge og boede gratis eller billigt hjemme, flytter hjemmefra og fortsætter stilen med ny elektronik, byture og fede ferier.

LÆS ARTIKEL

I RKI-registret var der i januar i år registreret 53.777 unge mellem 18 og 30 år som dårlige betalere. Det er et lille fald i forhold til året før, men stadig mange flere end i 2009, da 49.122 unge i samme alder var registreret hos RKI.

»Antallet af registrerede er steget støt, dog med en nedgang blandt de helt unge det seneste års tid«, siger Jens Hjortflod, administrerende direktør i Experian, som driver RKI. Han peger på, at man skal lade stå til med sin gæld i lang tid, og får mange advarsler, før man ender i RKI-registret.

Det høje antal forgældede unge er bekymrende, mener forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

»Når du som ung har oparbejdet kæmpe forbrugslån, kan du ikke betale indskud på en bolig, og måske er det svært at få råd til at gennemføre en uddannelse. Det blokerer for en masse ting«, siger Ann Lehmann Erichsen og efterlyser, at forældre lærer deres børn at tackle en privatøkonomi, før de flytter hjemmefra.

Det kan ske for alle

Som myndig 18-årig og derover er det helt op til én selv at styre sin økonomi, et ansvar, som det altid har været en udfordring for en mindre gruppe unge at styre. Derfor tilbyder bankerne en uges undervisning i privatøkonomi i grundskolens store klasser.

LÆS ARTIKEL

Men holdningen til gæld har ændret sig meget, også i den voksne del af befolkningen. Det gør de unge sårbare, når de følger med, påpeger Turf Böcker Jakobsen, som er overrasket over, hvor mange ellers velfungerende unge der pludselig mister grebet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvor vi før har troet, at det primært skete for unge med svage netværk og uden uddannelse, kan vi nu se, at gæld rammer meget bredere. Typisk sker der noget i de unges liv, som slår dem ud af kurs. Det kan være, at de bliver arbejdsløse, kæresten går, eller at de selv eller en af forældrene bliver syge. Og så går det meget hurtigt nedad«, siger Turf Böcker Jakobsen.

Hvis den unge har spredte lån som kassekredit, flere kreditkort og måske afbetaling på mobiltelefon, tv, cykel eller andet, skal der ikke mange måneder med ringe økonomi til, før det halter med tilbagebetalingerne og med at betale huslejen, oplever han:

»Det er meget skamfuldt for dem, så de forsøger at klare det selv. Typisk kommer de to år for sent for at få hjælp, hører vi fra gældsrådgivningerne. Og så er det tæt på umuligt at blive gældfri«.

Nogle unge ender med ikke at have råd til uddannelse, og ofte følges gælden af depressioner og andre sygdomme, viser undersøgelser.

Kviklån for 430 millioner

At danskerne generelt tager mange lån på deres glatte ansigter, kan aflæses på finansieringsmarkederne. På ti år har medlemmerne af brancheorganisationen Finans og Leasing fordoblet deres udlån til forbrug fra 3,2 milliarder kroner i 2004 til 6,4 milliarder kroner sidste år.

Samtidig er de meget dyre og uoverskuelige kviklån, som især bruges af unge, boomet de seneste fem år, viser en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I 2010 blev der udlånt 37 millioner hurtige kroner, men sidste år steg kviklånene til 430 millioner kroner.

LÆS ARTIKEL

»Det giver god mening, at kviklånene er steget, i takt med at alle har smartphones eller iPads. Det går lynhurtigt og bruges typisk af unge. Men det er vejen til helvede, hvis du hele tiden forsøger at låne til det, du skylder, andre steder«, siger Ann Lehmann Erichsen. Hendes undersøgelser viser, at seks ud af ti unge venter længe med at tage forbrugslån, mens en mindre gruppe låner løs.

Kviklån udgør stadig kun en lille del af de samlede forbrugslån, men kommer let til at koste dyrt. De små lån på maks. 5.000 kroner tegnes typisk for en måned. Måske uden renter først, men når det forlænges, løber der gebyrer på. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslog i maj, at forbrugerne skal vente i 48 timer, før et kviklån går igennem. Så de når at tænke sig om.

»Der opstår hurtigt en automatik, hvor du er i minus hele tiden. De fleste forbrugere tænker ikke mere end en måned frem, og det lukrerer kviklån på. Hver den første siger de til dig: vil du betale tilbage nu, eller vil du forlænge? Og så bliver det først dyrt«, siger Turf Böcker Jakobsen, som dog påpeger, at de fleste unges gæld starter med en kassekredit i banken. Det undrer ham, at bankerne giver kreditterne til unge med lille indtægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Men bankerne gør sig umage med både kreditvurdering og tilpasser størrelsen på kassekreditten til den unges økonomi, svarer underdirektør i brancheorganisationen Finansrådet Susanne Dolberg.

»Vi stoler på vores kunder, men der kan pludselig ske noget, som får det til at løbe løbsk. De unge skal vide, at de skal passe på de spredte, dyre lån, og derfor tilbyder vi undervisning i skolerne med ’Pengeugen’. Men det er jo frivilligt. I stedet burde man indføre undervisning i privatøkonomi i skolerne«, siger Susanne Dolberg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden