0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opfindsomme hackere lokker net-brugere med skønlitteratur

It-kriminelle bliver mere professionelle, og hackerværktøjer bliver farligere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LASSE KOFOD
Foto: LASSE KOFOD

Sikkerhed. En ny rapport viser, at hackere bliver hurtigere og mere kreative. IT-virksomheder har svært ved at følge med, og forbrugerne skal passe ekstra på, hvis de vil undgå angreb. (Arkiv)

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bliver der ved med at poppe et lille ikon frem på din computerskærm om, at det er tid til at opdatere din version af Flash? Så bør du klikke på ikonet og få det gjort med det samme. Ellers risikerer du at blive udsat for et hackerangreb.

Det viser en ny rapport fra it-virksomheden Cisco, der konkluderer, at hackere er blevet både hurtigere og mere professionelle i deres angrebsmetoder.

LÆS OGSÅ

Den første halvdel af 2015 har budt på en række nye hackermetoder og værktøjer, og mest effektivt er angrebsværktøjet 'Angler'. Angler betyder på dansk lystfisker, og det er én af de mest udbredte trusler mod forbrugernes it-sikkerhed. Angler udnytter, at forbrugerne ikke opdaterer programmer som eksempelvis Flash og Java, og hackerne er blevet hurtigere end nogensinde.

»Der vil altid være fejl i programmerne, såkaldte sikkerhedshuller, og de skal lukkes, før hackerne når at finde en måde at udnytte dem. Når man opdaterer sine programmer, bliver hullerne lukket, og så er man immun, og det er ekstremt vigtigt at gøre, for rapporten viser, at hackerne formår at udnytte hullerne væsentligt hurtigere end tidligere. De går straks i gang, og gennemsnitstiden for, hvornår de kan begynde at udnytte sikkerhedshullet, er nu helt nede på få dage«, forklarer Christian Heinel, Security Systems Engineer hos Cisco i Danmark.

Lokker med 'Stolthed og Fordom'

Rapporten, 'Mid Year Security Report', er en halvårlig rapport udarbejdet af sikkerhedseksperter hos Cisco. I rapporten bruges indsamlet data til at identificere de nyeste internettrusler og tendenser i forhold til it-sikkerhed. Det bliver i rapporten beskrevet, hvordan it-kriminelle konstant finder på nye måder at snige sig uden om de digitale sikkerhedsmure, og de kriminelles succesrate er steget betydeligt.

»Det særlige ved eksempelvis angrebsværktøjet Angler er, at det kombinerer en masse angreb på for eksempel både Flash, Java og Internet Explorer. Og hackernes succesrate med det værktøj er fordoblet siden sidste år. Hele 40 procent af de personer, hackerne får lokket til at besøge deres hjemmeside, bliver kompromitteret, så hackerne får fuld adgang til de oplysninger, de søger«, siger Christian Heinel.

Og hackerne er samtidig blevet mere kreative i deres måder at snyde forbrugerne. Udover at udnytte sikkerhedshuller i programmer som Java, som blandt andet er blevet brugt til NemID, er hackerne også begyndt at bruge skønlitteratur til at lokke forbrugerne ind på skadelige websites. Det kan for eksempel være med tekst fra Jane Austins roman fra 1800-tallet, 'Stolthed og Fordom'.