Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Almindelige kundekort må gerne gemme oplysninger om dine købevaner, men når det gælder betalingskort, må man ikke indsamle oplysninger om den enkelte forbruger. FOTO: MIRIAM DALSGAARD

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerrådet Tænk: Du skal ikke kunne sælge dit privatliv for rabat på et par tennissokker

Dansk Erhverv frygter, at for stramme regler vil bremse kundefordele.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nethandel, loyalitetsprogrammer, medlemsordninger, cookies og Big Data.

Forbrugerne er i takt med nye teknologiske muligheder blevet mål for en massiv kommerciel overvågning. Men nu er der med Forbrugerombudsmandens indgriben overfor datahøst på betalingskortet sat en vigtig grænse.

Forbrugerombudsmandens indgriben består i en nytolkning af forbuddet mod at registrere kundeprofiler ved brug af betalingskort. Hidtil har forbuddet kun været gældende for bankerne, men forbuddet er nu skærpet, så det gælder alle erhvervsdrivende.

Det glæder Forbrugerrådet Tænk's førende persondata-'haj', seniorjurist Anette Høyrup, som har arbejdet med persondatabeskyttelse gennem de seneste 10 år.

»Forbrugerombudsmanden har med sin afgørelse sat en stopper for de nyeste metoder, så det ikke er muligt at følge den enkeltes adfærd ved at følge med i alt, hvad der sker på Dankortet«, siger Anette Høyrup.

»Hvad jeg bruger mit Dankort til, hvor jeg handler og hvornår er min helt egen sag, det er stærkt private oplysninger. Det vejer tungere end virksomhedernes kommercielle interesser«, siger hun.

Anette Høyrup anerkender, at nogle forbrugere er glade for fordelsordninger, som giver dem særlige rabatter eller ekstra god service. Og den slags kan butikkerne stadig levere med de almindelige loyalitetsaftaler.

Men netop derfor er hun særlig glad for, at forbrugeren ikke selv kan tillade en handlende at registrere betalinsgoplysningerne.

»Privatlivsbeskyttelse er så vigtig. Du skal ikke kunne sælge dit privatliv ud for rabat på et par tennissokker«.

Spænder ben for innovation

Men hos Dansk Erhverv, der organiserer dansk detailhandel, frygter man, at de stramme regler kan spænde ben for smarte betalingsløsninger og fordelsordninger, som også kommer kunderne til gode.

»Det virker umiddelbart meget omsiggribende, hvis man ikke vil lade de handlende bruge betalingsdata til at lave gode målrettede tilbud til kunden - selv hvis det er noget kunden selv har accepteret. Hvis en forretning kan se, hvad jeg har shoppet, så kan jeg måske få målrettede tilbud, når jeg vender tilbage«, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Sofie Findling, der kalder det formynderisk, at forbrugeren ikke selv kan bestemme over sine data.

Hun understreger, at organisationen først har hørt om Forbrugerombudsmandens afgørelse i dag, og derfor ikke kender detaljerne. Men da forslaget handler om betalingsoplysninger, er Dansk Erhverv bekymret for, at det kan gå ud over nye betalingsløsninger.

»Afgørelsen fremstår som et stort tilbageskridt for muligheden for at udvikle nye intelligente betalingsløsninger, som kunder rent faktisk efterspørger. Den innovation på betalingsmarkedet, som vi har været glade for, ville det være ærgerligt at bremse. Så risikerer vi bare, at der kommer aktører udefra og skaber de nye betalingsformer i stedet«, siger Sofie Findling.

Også Lone Rasmussen, der er forbrugerpolitiskk chef i Dansk Erhverv, undrer sig.

»Personprofilering er fremtiden. Hvis danske butikker ikke kan være en del af den udvikling, så taber de tærræn til deres udenlandske konkurrenter«, siger Lone Rasmussen.

Registrering kan koste kunderne penge

Set med forbrugerbriller er det imidlertid ikke altid en fordel, når en handlende kender dig for godt, påpeger Anette Høyrup.

»Vi ved ikke præcis, hvad de oplysninger vi giver, bliver brugt til. Vi har jo set eksempler på, at priserne bliver sat højere for nogle forbrugere i netbutikker, der har spottet en interesse for deres produkt. Ser en butik et mønster i, at du ser efter dyre sko, tasker eller andet, så får du måske aldrig de gode tilbud og bliver aldrig præsenteret for de lave priser«, siger seniorjuristen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun mener grundlæggende ikke, at loyalitetsprogrammerne er til for forbrugernes skyld. De er sat i verden for at styrke virksomhedernes indtjening.

Ofte læser forbrugerne ikke vilkårene for de fordelsaftaler, de går ind i. På den måde opdager de ikke, at et fordelskort indsamler oplysninger, som bliver delt med 200 andre virksomheder.

»Det er betryggende, at virksomhederne ikke kan give oplysninger fra betalingskortet videre til andre parter«, siger Anette Høyrup.

Dansk Erhverv er enig i, at oplysninger, som er delt med en bestemt erhvervsdrivende, ikke må deles med andre.

»Det er fuldstændig centralt, at man ikke må videresælge den information, som jeg som kunde har givet lov til at en enkelt virksomhed må bruge. Vi bør slå hårdt ned på virksomheder, der uden samtykke sælger informationer til tredje part«, siger Sofie Findling.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden