Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

forskrækket. Line Karlskov Jensen havde aldrig forestillet sig, at Hövding-hjelmen ville eksplodere så voldsomt, som den gjorde. Her har hun sin nye hjelm om halsen - hun har i den grad fået respekt for den.
Foto: PETER HOVE OLESEN

forskrækket. Line Karlskov Jensen havde aldrig forestillet sig, at Hövding-hjelmen ville eksplodere så voldsomt, som den gjorde. Her har hun sin nye hjelm om halsen - hun har i den grad fået respekt for den.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cykelhjelmen pustede sig op midt i frokosten: »Min første tanke er, at det er et terrorangreb«

Line Karlskov Jensen oplevede, at hendes Hövding-cykelhjelm eksploderede på en salatbar.

Forbrugersikkerhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en helt almindelig dag. Line Karlskov Jensen har lige været til et møde ude i byen, og på vej tilbage til sit arbejde stopper hun for at spise frokost på en salatbar i det indre København.

Da hun har fået sin salat ved disken, sætter hun sig i det lille kælderlokales hyggelige sofahjørne for at nyde frokosten. Aldrig så snart har hun sat sig, før der lyder et øredøvende brag.

»Jeg føler, at min ører eksploderer, og min første tanke er, at det er et terrorangreb. Jeg kan ikke få luft, der er røg i lokalet, og der lugter voldsomt af gas«, fortæller Line Karlskov Jensen, 37 år og specialkonsulent i Socialstyrelsen.

Hun ser sig forvildet rundt, mens det synger for ørerne. Flere af de andre gæster skriger. Midt i forvirringen får Line Karlskov Jensen øje på en af de andre gæster, en kvinde på hendes mors alder, der med rædsel i øjnene peger vedholdende på hende.

I det samme siger kvinden med skælvende stemme:

»Må jeg godt lige have lov at spørge - hvad ER det, du har på hovedet??!!«.

Epicentret for eksplosionen

Først da mærker Line Karlskov Jensen, at noget strammer »helt åndssvagt« om hendes hals. Hendes strube bliver trykket ind, og det er derfor, hun ikke rigtig kan få luft.

»Indtil da havde jeg overhovedet ikke fattet, at jeg var epicentret for den her eksplosion«, siger Line Karlskov Jensen og ser stadig overrasket ud, selv om det er flere dage siden.

Langsomt går det op for hende, at det er hendes 2.000 kroner dyre Hövding-cykelhjelm, der er gået af derinde midt i salatbaren. Hjelmen roses for at være markedets mest sikre løsning til at beskytte hovedet ved ulykker. Den sidder rundt om halsen som en krave med indbygget airbag og puster sig op i løbet af 0,1 sekund, hvis der sker uventede bevægelser, der kan føre til hovedskader ved en cykelulykke.

»Men jeg er jo overhovedet ikke i en ulykke. Jeg er bare ved at spise frokost«, konstaterer Line Karlskov Jensen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ikke alene den pegende kvinde, men også en hel flok turister, der står i kø i salatbaren, ser måbende på hende, efter deres umiddelbare skrig af forskrækkelse er forstummet. Alle ser de ud til at undre sig over, hvad det er for et gigantisk monstrum, der sidder på Line Karlskov Jensens hoved. En slags futuristisk, hvid rumhjelm med ledninger stikkende ud i nakken.

»Da jeg endelig får den lynet af, er jeg virkelig rystet. Jeg er så forskrækket. Det ringer for mine ører, det snurrer i hele min krop, og mine hænder ryster, mens jeg prøver at samle mig om at spise min salat«.

Forskrækkede gæster

Nicco Sørensen, bestyrer af Kælderen 96, som salatbaren i Valkendorfsgade hedder, husker tydeligt dagen, hvor Line Karlskov Jensens hjelm eksploderede i hans etablissement.

»Der lød et kæmpe brag. Det var enormt højt, og først troede jeg, at det var disken ovre i vinduet, der var faldet ned«, fortæller han og peger over mod en række høje barstole, hvor folk kan sidde og spise deres salat eller sandwich ved en disk, der er skruet op under kælderbarens vindue i fortovshøjde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kilde: Politiken / Christian Skylv

»Både jeg selv og alle kunderne var ret chokerede. Da vi fandt ud af, hvad der var sket, var jeg flere gange henne hos hende for at tjekke, at hun var okay. Det var et stort chok«.

Det bekræfter Line Karlskov Jensen, som havde hyletone for ørerne resten af dagen. Da det første chok havde lagt sig, begyndte hun at ærgre sig over, at den dyre hjelm nu var ødelagt - den duer kun én gang og havde jo slet ikke nået at beskytte hende i en ulykke.

Heldigvis var der god service i den butik, hvor hun havde købt den, og hun fik lov at bytte det oppustede Hövding til en ny, der nu sidder fint som en løs, sort krave om hendes hals. Fejlen var, at hun havde glemt at slukke hjelmen, da hun stod af cyklen og gik ind i salatbaren. Man tænder den på en lille knap på siden af kraven. Er hjelmen slukket, kan den ikke puste sig op - er den tændt, puster den sig op ved bevægelser, der ikke forventes hos en person, der sidder i en cykelsaddel.

»Hjelmen ved ikke, om du sidder på en cykel, eller om du for eksempel går på en trappe. Derfor påpeger vi blandt andet i brugervejledningen, hvor vigtigt det er, at du husker at aktivere hjelmen, når du sidder på cyklen og at deaktivere den, når du hopper af cyklen«, forklarer marketing director hos Hövding Anna Katarina Skogh.

Hvad bliver det næste?

Ifølge Line Karlskov Jensen er der ingen fare for, at hun kommer til at glemme at slukke hjelmen igen.

»Faktisk er jeg blevet lidt bange for min hjelm efter den her oplevelse, men den er for dyr at lægge på hylden, så jeg kører med den. Men jeg har virkelig fået respekt for den. Nu slukker jeg den straks, jeg holder stille, inden jeg begynder at stå af cyklen. Og jeg tænder den først, når jeg sidder i sadlen«, fortæller hun.

»Jeg kan ikke lade være med at være nervøs for, hvad der kan udløse den igen. Kan sommervarmen gøre, at gassen udvider sig, så den pludselig eksploderer, mens jeg kommer cyklende? Så vil jeg da helt sikkert vælte«, mener hun.

»Det gode ved det ville så være, at jeg i hvert fald havde cykelhjelm på, kan man sige«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge en stor crashtest fra det svenske forsikringsselskab Folksam beskytter Hövdingen hovedet tre gange bedre end en almindelig cykelhjelm.

En svenskproduceret cykelhjelm skal fungere som en airbag for cyklister. Kilde: Hövding

Som læser kan det være svært at forestille sig, hvordan airbaggen virker, men Hövding har selv lagt filmklip med crashtest (eksternt link) ud for at vise effekten.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden