DÅSEMAD. Man skal både holde øje med mængden af tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer, når man køber tun på dåse.
Foto: THOMAS BORBERG

DÅSEMAD. Man skal både holde øje med mængden af tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer, når man køber tun på dåse.

Forbrugersikkerhed

En type dåsetun indeholder mere kviksølv end de andre

Det er ikke ligegyldigt, hvilken dåse med tun du vælger, hvis du vil skåne din krop mest muligt mod tungmetaller og skadelig kemi.

Forbrugersikkerhed

Det kan være en udfordring at navigere i de mange valgmuligheder, når man står foran supermarkedets hylder med dåsetun. For hvilken dåse skal man vælge, hvis man vil undgå at skade sin krop med tungmetaller og uønsket kemi?

Det har Forbrugerrådet Tænk Kemi undersøgt i en test af 14 forskellige typer dåsetun (eksternt link), som kan købes i de danske supermarkeder.

Testen undersøger tunens indhold af tungmetaller, som kan være skadelige for hjernens udvikling hos fostre og små børn. Derudover skal man som forbruger være opmærksom på at undgå de dåser, der indeholder stoffet bisphenol A, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Testen tjekker både tundåserne for bisphenoler og stoffet BADGE, som bisphenol A indgår i.

Én dåsetun skiller sig dårligt udDer kan spores tungmetaller i alle testens dåsetun, som dog alle holder sig på den gode side af den anbefalede grænseværdi.

Men én type dåsetun i testen indeholder en markant større mængde af tungmetallet kviksølv sammenlignet med de andre dåser. Det er Tun i vand fra mærket Havets Fristelser, som Forbrugerrådet Tænk Kemi derfor ikke anbefaler forbrugere at købe. Mængden af kviksølv er stadig under den gældende grænseværdi for tun, men over grænseværdien for kvivsølv i andre fisk end rovfisk, fremgår det af testen.

Blandt de øvrige dåsetun, hvor der spores enkelte problematiske stoffer, er Albacore Hvid Tun fra Irmas Udvalgte. Dåsetunen indeholder en lidt mindre grad af tungmetaller end tunen fra Havets Fristelser - men til gengæld spores der stoffet BADGE i både dåsen og tunen.

En af de seks dåser med tun, som Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler, er Levevis Tun i vand, der ligesom Levevis Tun i olie hverken indeholder betydelige mængder af tungmetaller eller bisphenol A.

Smagen og bæredygtighed er en anden sag

Mængden af tungmetaller og kemi i dåsetun afgør dog ikke, hvilken tun der giver den bedste smagsoplevelse. Politiken har tidligere udført en test af dåsetun hvor tunens smag og konsistens, der var i fokus.

TEST:

Her rangerer eksempelvis Irmas Udvalgte Albacore hvid tun, som testens næstbedste smagsoplevelse.

Er man derimod optaget af bæredygtighed, er det MSC-mærket, man skal holde øje med. MSC-mærket viser nemlig, at tunen er certifikeret bæredygtig. Er der ikke MSC-mærket tun på hylderne, er det næstbedste valg at gå efter skipjack eller albacore tun. Det fremgår normalt på tundåsen, hvilken tun der er tale om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce