Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: LEHMANN MARTIN
Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kæmpe pristjek afslører: For lidt konkurrence koster kunderne dyrt

Danske fødevarepriser er EU's dyreste. Butikkerne kopierer hinandens priser.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugernes valg er let, men alt for dyrt, når de skal finde ud af, hvor de skal handle.

Priserne hos de fem store discountmarkeder er nemlig rystende ens.

Det viser tjeks årlige pristjek af discountsupermarkederne Aldi, Lidl, Rema 1000, Fakta og Netto. Over halvdelen af varerne koster det samme i alle fem butikker.

»Meget tyder på, at de danske butikker har en dårlig konkurrencekultur. De vil hellere bare finde et prisleje, hvor man ikke udfordrer hinanden«, siger konstitueret direktør i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe og kalder det »imponerende«, hvor dygtige butikkerne er til at ramme hinandens priser.

LÆS ARTIKEL

Typiske varer med ens priser er de grundprodukter, som forbrugerne køber meget af: mælk, æg, rugbrød, yoghurt, smør, øl. Når letmælken sættes op til 5,50 kroner literen, sker det på øre i alle butikker.

»Butikkerne vogter meget nøje over hinandens prisniveau, og så snart den ene ændrer priserne, følger den anden trop. En anden mulig fortolkning er grimmere, nemlig at der kan være tale om deciderede ulovligheder, men det har jeg ingen baggrund for at konkludere«, siger Vagn Jelsøe, som opfordrer konkurrencemyndighederne til at interessere sig for forklaringerne bag de ens priser.

Ifølge Aldi sker det ofte, at konkurrenterne er lige i hælene, når butikskæden sætter priserne ned.

»Senest så vi det på en kampagne, hvor vi satte prisen ned på sodavand, en måned før afgifterne blev sat ned på varen. Der gik kun få dage, så fulgte vores konkurrenter med ned i pris«, siger vicedirektør for indkøb i Aldi Thomas Bang.

»På den måde er det umuligt at skille sig ud på prisen i bund og grund«, siger han og understreger, at selv om Aldi holder øje med konkurrenterne, fastsætter kæden selv sine priser, samtidig med at kæden lægger vægt på, at varerne skal være af høj kvalitet.

De ens priser er til forbrugernes fordel, mener Nettos adm. direktør, Claus Juel-Jensen.

»Kunderne ved altid, at varerne i det faste sortiment ikke er dyrere i vores butikker, fordi vi holder øje med vores konkurrenter. Og samtidig kan de finde spotvarer til gode priser«, siger Claus Juel-Jensen.

Kaffepriser faldt aldrig igen
Mens grundvarer som brød, pasta og toiletpapir holdes stramt i ørerne, får prisen på andre varer lov at tage et hop opad.

Det skete blandt andet med kaffen, som efter sigende blev dyrere, fordi råvareprisen steg i foråret 2011 efter en fejlslagen høst i Sydamerika. Siden er råvareprisen raslet ned, så kaffens indkøbspris fra maj 2012 til maj 2013 faldt med 6,7 procent. Alligevel er prisen i alle discountbutikker steget fra 18,95 til 19,95 i samme periode.



»Det kan se ud, som om nogle markeder fungerer som en skralde, der kun kan køre én vej. Priserne kan kun stige, ikke gå den anden vej«, siger økonom i Danske Bank Las Olsen.

En rapport fra Det Socioøkonomiske Råd (Sopec) slog i december fast, at de højere kaffepriser gav detail- og importørled en ekstra indtjening på 700 millioner kroner i Danmark fra foråret 2011 til december 2012.

Også prisen på 1 liter is har bevæget sig op mod 30 procent op fra 2011 til 2012, men falder kun med under 3 procent frem til 2013, selv om fedtskatten er faldet bort. En øget afgift på is kan dog være en del af forklaringen.

Bortset fra isen er prisen på de varer, der blev dyrere med fedtskatten, faldet igen til deres gamle prisleje. Afgifterne trådte i kraft i november 2011 og blev fjernet igen 1. januar i år.

»Både forbrugerne og medierne har haft så stor opmærksomhed på netop de priser, at det har gjort det vigtigt for butikkerne at fjerne aftgifterne fra varerne«, siger Vagn Jelsøe. Konkurrencemyndighederne har gennemgået pristal fra Danmarks Statistik og konkluderer, at de højere priser, som kom med fedtskatten, er så godt som rullet tilbage igen siden nytår.

Europarekord i høje priser
Men selv når varerne er blevet dyrere, ligger priserne ens. Faktisk er supermarkederne så dygtige til at spotte priser, at den samlede bon efter indkøb af 38 varer kun svinger med 13 kroner fra den billigste butik til den dyreste i pristjekket.



Så ens priser kan ifølge Las Olsen betyde en ud af to ting:

»Man siger i lærebøgerne, at når et marked fungerer perfekt, er der kun én pris. Men når det fungerer perfekt dårligt, er der også kun én pris«, siger Las Olsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At konkurrencen på det danske dagligvaremarked fungerer elendigt, blev blandt andet slået fast i en rapport fra Eurostat i sidste uge. Den viste, at danske dagligvarer er de dyreste i EU.

Hver enkelt dansker bruger mellem 887 og 1.306 kroner for meget om året på dagligvarer alene på grund af den ringe konkurrence, viser en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Selv når udgifterne til skat, moms, høje lønninger og andre fordyrende led er trukket fra, er priserne således 4-6 procent højere, end de burde være.

Få store spillere på markedet
At der er meget få kæder og leverandører på det danske marked, gør det svært at få konkurrencen til at fungere. Der er to store supermarkedskæder, Coop, som ejer Fakta, og Dansk Supermarked, som ejer Netto. De er suppleret med discountkæderne Rema 1000, Lidl og Aldi.

»Det er meget let for butikkerne at holde øje med hinandens priser. Havde der været flere forskellige butikker, ville det være en umulig opgave«, siger Søren Bo Rasmussen, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.



Men den påstand afviser Nettos adm. direktør, som kender markederne i Polen, Tyskland og Sverige, hvor discountkæden også opererer.

»Danskerne har lige så mange discountkæder som Tyskland, men en meget mindre befolkning, og det gør konkurrencen hård i Danmark. Det er omkostninger til afgifter, løn og andre forhold, der gør varerne dyrere i Danmark«, siger Claus Juel-Jensen.

Men også i leddet bag butikkerne er der få om at producere og sælge varer. Der er ét stort dansk mejeri, ét slagteri og ét bageri, der dominerer vareleverancerne til alle butikker.

»Den tætte koncentration af butikker og leverandører bærer en stor del af skylden for, at konkurrencen er svag. Når der er få på et marked, er det lettere at lurepasse på hinanden. Derfor arbejder vi på at gøre det lettere for udenlandske konkurrenter og aktører at komme ind«, siger Søren Bo Rasmussen.

At leverandørleddet spiller en stor rolle for priserne, viser en sag fra maj, hvor fødevaregiganten Unilever fik en bøde på halvanden million kroner for ulovlige prisaftaler.

Frisko Is, som ejes af Unilever, havde aftalt med Coop og Netto, at firmaets vejledende priser skulle være den gældende pris i butikkerne. På den måde forhindrede leverandøren, at butikskæderne kunne konkurrere om kunderne ved at underbyde ispriserne. Og stoppet for de ulovlige aftaler ser ud til at have en effekt.



»Så vidt vi kan se, er ispriserne begyndt at falde lidt«, siger Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen.

Kontorchefen opfordrer forbrugerne til stadig at holde øje med priserne.

»Hvis forbrugerne bruger tid på at handle der, hvor det er billigst, holder det gang i konkurrencen. Hvis forbrugerne er ligeglade med prisen, kan butikkerne ikke vinde kunder ved at sætte priserne ned«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Discountpriser stikker af

De seneste år er discountpriserne steget mere end de gennemsnitlige priser på markedet, viser tal fra Fødevareøkonomisk Institut. Fra 2010 til 2011 var stigningen i discountvarerne på 7,2 procent, mens de gennemsnitlige dagligvarepriser steg med det halve, 3,6 procent. Året efter var stigningen på discount 6,2 procent mod de generelle forbrugerpriser på 4,3 procent. »Discountbegrebet er blevet udvandet, fordi prisforskellene bliver mindre. Det giver forbrugerne dårligere værdi i forhold til de samlede udgifter«, siger fødevareøkonom Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut.

LÆS OGSÅ Fra 2012 til 2013 er discountpriserne samlet faldet 0,4 procent, og det retter en smule op på regnestykket. »Men generelt ser vi, at discountbutikkerne går mere op i at have et større vareudbud og andre kvaliteter. Det er ikke kun priserne, der tæller«, siger Henning Otte Hansen.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden