Rummet er varmt, luftfortættet og så fyldt, at medarbejderne bevæger sig rundt på små stier – hvis de ikke ligefrem kravler rundt i bunkerne med firkantede baller. Og det er ikke halmballer, men tætpakkede tøjballer, som optager pladsen her hos Musiimtex Enterprises Limited i Kampalas Nabugabo-område i Uganda.
LÆS ARTIKEL
Der er godt gang i butikken. En efter bliver de 50 kilo tunge baller båret ud til ventende lastbiler, biler og motorcykler.
Ude på gaden er der en lang række andre firmaer med samme forretningsområde som Musiimtex.
Ballerne er alle steder i gadebilledet her. Dette er simpelthen epicenteret i den ugandiske tøjbranche.
Til forskel fra den danske og stort set alle ikkeafrikanske landes tøjbrancher er det bare ikke nyt tøj, der bliver fordelt herfra til Ugandas titusindvis af små butikker.
I Uganda består cirka 90 procent af tøjmarkedet nemlig af genbrugstøj fra Vesten, derunder Danmark. Det vurderer både de engrosforhandlere, butiksejere og kunder, som Lørdagsliv har talt med.
Det bliver skibet hertil via store europæiske og mellemøstlige mellemmænd og fordelt ud i disse baller, der ikke er væsensforskellige fra de mere kendte halmballer. På ballerne oplyser grønne A4-sedler bag plastikken, hvor tøjet er fra: Tyskland, Storbritannien og Canada er mest gennemgående, men mange andre lande, derunder Danmark, er også repræsenteret.
Danskernes aflagte tøj bliver opkøbt af mellemmænd i primært Tyskland og Belgien og ender rundt om i den tredje verden. Blandt andet her i Uganda.
»Ballerne fra Storbritannien er dyrest; det er meget lidt brugt tøj, og det er smart. Tøjet fra USA er billigst. Det er slidt, i dårlig kvalitet, og så er det for stort. De er fede derovre«, konstaterer engrosfirmaets direktør, Sulaiman Tumusiime, tørt og tilføjer, at der også er meget vintertøj i de nordamerikanske baller, hvilket ikke er så salgbart her i troperne.
Direktøren oplyser også, at branchen er »ret indbringende«, og at der i Kampala er i hvert fald 200 engrosfirmaer med genbrugstøj. Brugt tøj er nyt tøj her i landet.
Faktum er i hvert fald, at man kan købe vestligt genbrugstøj i den mindste lille flække i Uganda – og billedet er det samme i mange andre afrikanske lande.
Bjerge af brugt tøj
Tøjets rejse til markederne i Afrika begynder hjemme hos vestlige forbrugere, der synes, de har for meget tøj i skabe og skuffer. Det er der også mange danskere, der synes, og så afleverer de noget af det i enten indsamlingscontainere eller genbrugsbutikker.
Donationerne kommer da også i en lind strøm, den eftermiddag Lørdagsliv kigger forbi Frelsens Hærs butik i Holmbladsgade i København. Der kommer faktisk så meget, at de frivillige i butikken langtfra kan følge med.
Karin Holm viser således det mindre bjerg af sorte plastsække og tasker, der hober sig op i et lille aflukke i baglokalet. Det er resultatet af blot 2-3 dage, og når den ugentlige afhentning fra sorteringscentralen i Nakskov kommer, er der typisk helt fyldt op.
Sådan er det også globalt set. Selv om den samlede mængde er faldet lidt på grund af den økonomiske krise – der har fået danskerne til enten at beholde deres tøj længere eller lade det cirkulere mellem sig – så blev det ifølge Lørdagslivs beregninger til intet mindre end godt 25.000 ton afleveret tøj i 2012.
