Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Byttehandel. Man betaler 100 kr om måneden for et medlemsskab i genbrygsbutikken på Nørrebro, og så må man bytte alle de kjoler, man vil.
Foto: Martin Lehmann

Byttehandel. Man betaler 100 kr om måneden for et medlemsskab i genbrygsbutikken på Nørrebro, og så må man bytte alle de kjoler, man vil.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miljøvenligt klædeskab: Genbrug og yndlingstøj gør en forskel

Lang levetid for hvert stykke tøj er det mest bæredygtige.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er kun i kaffekassen, man kan finde en smule penge i den lille butik Resecond på Nørrebro i København. Et egentligt kasseapparat har butikken ikke, for her betaler man ikke med penge, men med kjoler. En kjole for en kjole, lyder det enkle koncept, og der er mange fine af slagsen. Derfor er der heller ikke prismærker på kjolerne, der i stedet er forsynet med en lille, håndskrevet hilsen.

»Leder efter et par nye, lækre stænger«, står der på en.

LÆS ARTIKEL

»Var med på en fin tur til Canada«, står der på en anden, mens en tredje fortæller, at den tidligere ejerkvinde var nødt til at skifte den ud:

»En dejlig basiskjole, der desværre er blevet for lille«, står der.

Der er kjoler til galla og til hverdag, og mange forskellige størrelser og mærker er repræsenteret, klar til at få et nyt liv. Hver gang et medlem af butikken kommer med en kjole, kan hun tage en anden med sig.

»Det er et idealistisk projekt«, fortæller Lene Marie Gotholdt, der er bestyrer i butikken og passer dagens åbningstid.

Butikken, der slog dørene op for et års tid siden, og som netop har åbnet en søsterbutik i Aarhus, drives under mottoet ’Fælles skab er bedre end ejerskab’. Tanken er, at planeten ikke har ressourcer nok til os alle sammen, og at vi derfor er nødt til at dele med hinanden. Det vil Resecond gøre muligt og let tilgængeligt. Et medlemskab koster 600 kroner for seks måneder, og så kan man bytte alle de kjoler, man har lyst til.

»Vi er filteret. Medlemmerne betaler for, at vi sørger for, at det her klædeskab er så fedt som overhovedet muligt. Derfor kigger vi efter kvalitet, når medlemmerne kommer herind med kjoler, de gerne vil aflevere«, siger Lene Marie Gotholdt.

Færre stykker tøj er bedst
Modeindustrien er en af verdens mest forurenende industrier, og danskerne er storforbrugere af det tøj, som den leverer. Men at være mere bæredygtig og miljøvenlig er ikke kun en udfordring, som industrien må kæmpe med.

Det er også en udfordring, når den enkelte forbruger står i en tøjbutik med en ambition om at tage hensyn til miljøet, for det er enormt svært at gennemskue, hvad det enkelte stykke tøj har kostet miljøet. Og det er utopi at tro, at man helt kan undgå at belaste miljøet, når man køber nyt tøj.

»Man kan kortlægge i alle mulige detaljer, hvad tøjet indeholder, men man må også indse, at nul forurening ikke er en mulighed, det findes simpelthen ikke«, siger Vibeke Riisberg, der som ph.d., tekstildesigner og lektor ved Designskolen Kolding beskæftiger sig med bæredygtighed i modebranchen.

»Der, hvor forbrugeren mest af alt kan gøre en forskel, er ved at begynde at spekulere over sit eget tøjforbrug. Hvis vi ikke laver vores forbrugsmønstre om, er det svært at tænke sig til en mere bæredygtig produktion«, siger Vibeke Riisberg.

Derfor er det bedste råd simpelthen at købe færre stykker tøj. Og gerne nogle af en god kvalitet, så de kan holde i mange år – hvis ikke i dit eget skab, så i et andet, hvor tøjet kan få et nyt liv, præcis som det er tilfældet i Resecond på Nørrebro.

Samme råd lyder fra Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. Jo længere levetid tøjet har, jo mere bæredygtigt et forbrug er der tale om, fortæller han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Når tøjet er blevet produceret, har det forvoldt en stor del af den skade, det skal forvolde. Så hvis hvert stykke tøj har en lang levetid, enten ved at blive solgt, byttet eller repareret, så er det helt entydigt mere bæredygtigt, for så tærer man ikke på ressourcerne med nye plastfibre eller belaster bomuldsmarkerne med mere gift«, siger han.

Grønne fordele, grimme ulemper

Hvis der endelig skal nyt tøj til, er der ikke nogen materialer, der entydigt er mere miljøvenlige end andre. Det er altså svært at pege på tommelfingerregler, der kan lagres i baghovedet til næste shoppetur.

Alle materialer har fordele og ulemper, og hvis noget belaster meget i produktionen, sætter det måske færre grimme aftryk på miljøet, når det er taget i brug og omvendt. Derfor er man nødt til at se på hele tøjets livscyklus, og den er ikke altid nem at gennemskue, fortæller Rasmus Nielsen, der er projektingeniør hos Force Technology.

»Hvis man kun ser på produktionen, er der meget stor forskel på, hvordan forskellige tekstiler belaster miljøet«, siger han.



»For eksempel har bomuld ofte et meget højt vandforbrug i produktionen, mens uld og nylon ofte har en meget høj CO2-udledning. De har så til gengæld nogle andre og mere miljøvenlige egenskaber i brugen. Nylon er meget holdbart og skal ikke udskiftes så tit, og uld skal i mange tilfælde ikke vaskes, men kan nøjes med at blive luftet«, siger han.

Et enkelt fraråd vil Vibeke Riisberg dog gerne komme med.

»Blandingsvarer med akryl skal man prøve at holde sig fra, og dem er der rigtig mange af. Du kan ikke genbruge akryl overhovedet, og det har nogle dårlige egenskaber i forhold til at absorbere varme, så generelt bruger man det som en slags fyldfiber for at gøre varen billigere«, siger hun.

Fint koncept på Nørrebro

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage på Nørrebro hænger alle tænkelige materialer på stativerne. Der er lyseblå blonder med en glimtende guldtråd, grønne tern og sort silke. Kjolerne er farveinddelt, så det er nemt at overskue udvalget. Mange kommer, fordi de har hørt om butikken, andre bliver lokket ind, når de ser de kjolerne gennem vinduet. Og generelt er folk begejstrede for den miljøvenlige idé, fortæller Lene Marie Gotholdt. En af dem, der jævnlig kigger forbi, er 31-årige Pernille Andersen.



LÆS OGSÅ »Det er et rigtig fint koncept. Jeg kan altid finde noget, der passer til den anledning, jeg nu skal bruge kjolen til«, siger hun. I dag er hun på udkig efter en kjole til en festlig anledning, og jagten har givet bonus. Hun køber også stadig nyt tøj, men det bliver til færre stykker, når hun indimellem bytter sig til noget. »Der er helt sikkert nogle anledninger, hvor jeg ellers ville have købt en ny kjole, hvis ikke jeg havde fundet en her«, fortæller hun. Det var da hun skulle flytte og derfor ryddede ud i sit tøjskab, at hun første gang afleverede en stak hos Resecond. »Jeg arbejder selv med miljø og bæredygtighed, så jeg hørte om projektet ad den vej. Der er jo i forvejen produceret vildt mange kjoler, så hvorfor skulle vi ikke kunne deles om dem, der allerede er lavet?«, siger hun.









Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden