Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Janus Engell
Foto: Janus Engell

VANE. »Hver tredje måned«, lyder det svar, som Politiken får fra danske grænsehandlere i Puttgarden. Ligesom 69-årige René Ebenau vender de tilbage en gang i kvartalet for at fylde hjemmelageret op til det daglige forbrug.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er de velstillede, der kører til grænsen efter alkohol

Hver anden dansker handler syd for grænsen. Politiken er taget til Puttgarden.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Urszula Hansen peger på en lyserød papkarton:

»Jeg skal smage den der«.

Hun står for enden af en gigantisk indkøbsvogn. Den fungerer som en planet. Manden, Leif, den voksne søn og de to børnebørn Mikkel og Emil er måner i kredsløb om vognen.

65-årige Urszula Hansen tager et lille plastikglas ned fra toppen af en køledisk. Hun hiver i en hane og lader to centiliter rosé løbe. Den vin, hun har valgt, er nøje udvalgt blandt en lang række af afkølede papvine.

»Jeg skal finde lidt til kolonihaven. Det forventer mine gæster, når de kommer«, fortæller hun.

Et andet sted i den 8.000 kvadratmeter store grænseshop står et ældre hvidhåret og velklædt par. Manden, der ikke vil have sit navn frem, fortæller, at de begge er pensionerede lærere, mens han fylder indkøbsvognen sirligt op med 20 ens rødvine af druen shiraz i sorte papkartoner à tre liter.

»Vi køber 20 hver gang. Det er præcis, hvad vi drikker på tre måneder. Og så tager vi herned igen«, siger han.

»Herned« er Puttgarden. Den tyske havneby, der destillerer den danske alkoholkultur bedre end noget sted inden for Danmarks egne grænser. Her står det nemlig krystalklart, at den danske alkoholkultur er særlig. Præcis som alkoholforskere over en bred kam påpeger.

»I Danmark blander vi to kulturer sammen. Vi drikker både ofte og meget«, siger sociolog Lars Fynbo fra Københavns Universitet.

Det dokumenteres også i rapporten ’Alkoholstatistik 2015’, som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut offentliggør i dag. Hver femte dansker drikker mere om ugen end de henholdsvis syv og 14 genstande, som er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kvinder og mænd. Hver 12. drikker endda over den absolut øvre tilrådelige grænse på 14 og 21 genstande for kvinder og mænd. Dertil kommer den ekstra dimension, at tæt på hver tredje dansker jævnligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed.

Dermed rummer den danske alkoholkultur både Nordens ’tørre’ kultur, hvor man drikker meget i weekenderne, og Sydeuropas ’våde’ kultur, hvor man drikker lidt hele ugen.

»Den danske alkoholkultur er en radikal kultur, der i højere grad ligner den engelske end vores egne broderlandes«, forklarer Lars Fynbo.

Ved grænsen står det klart, at det netop er sådan, det er fat i Danmark. Vi drikker både til hverdag og fest, og ved grænsen køber vi selvfølgelig ind derefter.

»Lige denne gang køber vi ind til min 70-årsfødselsdag«, siger 69-årige René Ebenau, der har fyldt den ene af sine to indkøbsvogne godt op med ølrammer. Halvdelen af tårnet er alkoholfrie øl, den anden er grønne Tuborg-dåser.

»Men normalt er vi her bare for at fylde lageret op, så vi har lidt til hverdagen«, fortæller han.

René Ebenau og konen, Lone, er flyttet ind i en ældreandelsbolig i Vordingborg, hvor de hver dag mødes og hygger med de andre beboere »og så ryger der en bajer ned«, som René Ebenau siger det.

Velstillede handler ved grænsen

Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og cirka hver tredje husstand får dækket mindst halvdelen af deres forbrug af sodavand og øl via grænsehandel. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra 2013.

Spørger man grænsehandelsforsker Susanne Bygvrå fra Syddansk Universitet i Sønderborg om en karakteristik af den typisk danske grænsehandler, siger hun:

»Det er meget enkelt. Det er hr. og fru Danmark. Fra alle samfundslag«.

Det passer også på den virkelighed, der møder Politiken i Puttgarden. Børsmægleren. Det pensionerede skolelærerpar. Den tidligere smed. De er her alle sammen. I den fire etager store grænsehandelsbutik.

Men kigger man dybere ned i de bagagerum, der forlader grænsen primært med alkohol, bliver karakteristikken mere afgrænset, viser forskning. Den typisk danske alkoholgrænsehandler er nemlig en mand. Han er 25-34 eller 45-54 år. Har en videregående uddannelse og en middel til høj indkomst.

»De, der handler alkohol ved grænsen, svarer meget godt til dem, der i øvrigt drikker meget i Danmark. Det er de velstillede og veluddannede«, siger professor og social epidemiolog Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Hun er en af hovedkræfterne bag en rapport fra 2014, som tegner et billede af den private alkoholimportør i Danmark og Norden.

Det billede passer det ældre lærerpar med forkærligheden for den sorte shiraz på. Og det passer børsmægleren Jesper Tinggaard også på. Han er ved den tyske grænse som en »hyggetur« sammen med sin kone og to små drenge.

»Ungerne har glædet sig i ugevis«, fortæller konen, Marie Tinggaard, med henvisning til de mange rammer sodavand, de har tænkt sig at fylde stationcaren op med, mens hendes mand finder nogle nøje udvalgte flasker spiritus og lægger i indkøbsvognen.

Alkohol er en basisvare

Den flydende grænsehandelsbutik, der ligger i selve havnen i Puttgarden, er indrettet praktisk og kvadratisk. På øverste etage er der slik. På tredje etage er der spiritus. På anden etage vin. Og i stuen øl. Mange går to runder i butikken. De gemmer det bedste til sidst, nemlig oseriet på spiritus- og sliketagerne øverst. Første tur ud til bilens bagagerum er med de mange liter sodavand, øl og vin.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det skal overstås«, er den vending, flere bruger om de våde nydelsesmidler med henvisning til, at de er en basisvare. Det gælder også Dorte Stenkvist og Pernille Krog, der fast tager til Puttgarden hver tredje måned.

»Vi begynder med øllene. Dem skal vi jo have med, for så bliver vores mænd så glade. Så er det overstået, og så handler vi alt det usunde bagefter«, forklarer de med henvisning til sliketagen.

At alkohol opfattes som en basisvare, genkender sociolog Lars Fynbo.

»Vi har jo tradition for at drikke i Danmark. Ikke bare i moderne tid, vi har altid drukket. Alkohol er ikke kun en kulturel ting, det er også en fundamental del af livet. Det har været en ernæringsgivende fødevare i årtusinder. Det forklarer, hvorfor vi stadig har alkohol med ind over vores helt basale hverdag«, siger Lars Fynbo og folder ud, hvor basal en dagligvare alkohol egentlig er for danskerne.

»Vi drikker, når vi er på date, er sammen med kollegerne, til fødselsdage og bryllupper, i fodboldklubben og til alle højtider. Der er en helvedes masse situationer i vores liv, hvor alkohol står helt centralt. Tilsammen kommer alle de situationer til at skabe den danske alkoholkultur«, fortæller Lars Fynbo.

Rapporten om den typisk danske alkoholgrænsehandler viser, at han ud over at være godt uddannet og godt lønnet også har et problematisk forhold til alkohol.

»Der er en klar sammenhæng mellem grænsehandel og drikkemønster. De, der handler alkohol ved grænsen, er mere tilbøjelige til at drikke over lavrisikogrænsen og binge-drikke«, siger Kim Bloomfield.

Alkoholkultur uden stopklods

Binge-drinking er det nye modeord i alkoholforskning. Det betyder, at man drikker mindst fem genstande på en gang ved samme lejlighed. Et drikkemønster, der ifølge Sundhedsstyrelsen, er den mest usunde måde, man kan drikke alkohol på. Oven i hatten kommer, at den typiske alkoholgrænsehandler drikker over lavrisikogrænsen på syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, som ifølge Sundhedsstyrelsen også giver øget helbredsrisiko.

»Men kulturen omkring alkohol i Danmark gør, at forbruget ikke bliver opfattet som farligt. Den selvoplevede opfattelse er, at det går godt, det er hyggeligt. Derfor har man ikke en stopklods«, siger alkoholhistoriker Sidsel Eriksen fra Københavns Universitet.

Et ældre ægtepar har købt stort ind af øl. Men sodavandene har de med årerne købt færre og færre af.

»Dem får de jo ikke mere, de små«, fortæller kvinden, der ikke vil have sit navn frem, men er fra Ringsted.

»Det er jo mest forældrene, der ikke vil have det. Børnene skal jo have postevand i dag«, forklarer hun.

Derfor nøjes hun og manden med at købe øl og vin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lise Nørgaard drikker en halv flaske vin hver dag, og hun er snart 100 år. Når hun kan, kan vi også«, siger hun.

69-årige René Ebenau og hans kone, Lone Ebenau, der er i Puttgarden for at købe ind til både hverdag og Renés runde fødselsdag, har opdelt indkøbene i to indkøbsvogne. Den ene er fyldt med rigtig mange chipsposer.

»I skal helst ikke få alle chipsene med på billederne«, siger Lone Ebenau og peger i stedet over på René.

»I skal fotografere den anden vogn«.

Den med tårnet af ølrammer i.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden