Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

DETALJER. Gabende knapper og ribkanter samt lommer i forskellige størrelser skriger til himlen for en fagmand som skrædder Lasse Spangenberg. I Politikens stikprøve af dyrt og billigt tøj glæder han sig også over lækre finesser som en firkantet gylp og skjulte hægter.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skræddermester: Dyrt tøj har for mange sjuskefejl til prisen

Politikens stikprøver viser, at dyrt tøj ofte skuffer i forarbejdning og finish.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad betaler du for, når du køber en skjorte til 2.199 kroner fra Archetipo i stedet for en fra H&M til 249 kroner? Er det stoffet, syningerne eller looket? Lørdagsliv satte sig for at teste, om dyrt tøjs kvalitet er markant bedre, så det kan være med til at forklare den store forskel i pris på meget tøj.

»Jeg synes, at man som forbruger generelt kan forvente, at pris og kvalitet går hånd i hånd«, siger moderedaktør Melissa Bech fra magasinet Cover.

Politiken valgte seks stykker tøj. To skjorter, to cardiganer og to par bukser – en af hver slags i hver sin priskategori.

LÆS ARTIKEL

Vi lod den selvstændige skræddermester Lasse Spangenberg se nærmere på tøjet, og han er ikke imponeret.

»Der er for meget sjusk og for lidt kvalitetskontrol af industrifremstillet tøj«, mener han, der selv er kendt for at skabe store skrud til den røde løber.

Han mener især, at forarbejdningen på de dyre mærker lader meget tilbage at ønske.

»Generelt kan vi sige, at det dyre tøj har en lidt bedre pasform og flere kreative detaljer. Men ambitionen burde være større, når det handler om bukser og bluser til flere tusinde kroner«, lyder det fra skræddermesteren.

Han er blandt andet skuffet over den 2.199 kroner dyre Archetipo-skjorte, som han finder skæve syninger på, og som han mener bliver for slap og slasket. Og så er lommerne på den 1.999 kroner dyre cardigan fra Villao syet skævt på.

»Til så høj en pris burde lommerne ikke være skæve og af forskellig størrelse, som det er tilfældet«, siger han.

Han kan godt forstå, at der kan ske smuttere i en produktion, men de burde sorteres fra i fabrikkernes kvalitetskontrol. Hvad enten disse findes i Europa eller i Fjernøsten:

»Mit råd må være: Vær bevidst om kvalitet frem for at namedroppe mærker. Og hvis du endelig vil investere ti gange så meget for en dyr skjorte eller cardigan frem for at købe en billig, kan du med rette være krakilsk omkring detaljerne i syninger og finish. Flere af manglerne behøver man ikke at være fagmand for at spotte«.

Sten Golman, som importerer den 2.199 kr. dyre Archetipo silkeskjorte fra Italien til sin herretøjsbutik i Vester Voldgade, København, forklarer, at der er en grund til, at modellen er syet uden afstivende fliseline i manchetter med mere, som skrædder Lasse Spangenberg savner:

»Skjorten er del af en kollektion med historisk inspiration fra victoriansk stil. Den skal derfor være mere loose og afslappet med en ultrablød fornemmelse i den bløde, behagelige silke«, forklarer Sten Golman.

Ifølge Elisabeth Villao, som importerer kashmir-cardiganen, er der foreløbig tale om en prototype, som Politiken har lånt. Hvis modellen sættes i produktion, vil hun sørge for, at alle detaljer er korrekte og præcise, lover hun.

Vi har også selv et ansvar

Man kan ifølge senior fashion director hos Euroman og Eurowoman Frederik Lentz Andersen ikke automatisk forvente bedre kvalitet hos dyre produkter.

»Det handler primært om coolness-faktor. Signalværdien i at have den dyre trøje på med de rigtige detaljer, er vigtigere for mange kunder end kvaliteten«, siger han.

Han overvejede selv for nylig at købe en skjorte til 4.500 kroner, men lod dog være, fordi den farverige hawaiiskjorte kun havde print på den ene side af stoffet, og kvaliteten virkede for dårlig.

»Jeg synes nu godt, at man generelt kan sige, at kvaliteten er bedre i mange dyre mærker. Jeg har skjorter fra Comme des Garçons, som ser nye ud efter ti år. Men de fleste af os har prøvet at købe noget i en lavprisbutik, og så gik det hurtigt ud af form. Det oplever man ikke så tit med et dyrt produkt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Moderedaktør Melissa Bech fra magasinet Cover mener ikke, at man kan forvente en langtidsholdbar bluse, hvis man betaler 200 kroner hos H&M, Zara, Uniqlo eller TopShop.

»Med den pris kan vi ikke forvente, at pasformen holder, at farven ikke falmer efter et vist antal vaske, eller at tøjet ikke går op i syningerne«.

Det er dog noget lidt andet med det dyre tøj, pointerer Melissa Bech:

»Hvis vi derimod vælger at købe en dyr designertrøje, betaler vi også en prisbonus for designet og håndværket. Vi stoler i højere grad på, at kvaliteten er i top. Men det er vigtigt – og ikke mindst vores eget ansvar – at tjekke, om materialet og kvaliteten lever op til vores forventninger«.

Lasse Spangenberg synes, at vi som forbrugere skal være mere kritiske og kigge forarbejdning og detaljer efter i sømmene, før vi svinger dankortet. Frem for at lade os forblinde af mærkevarer, som signalerer, at man går i det ’rigtige’ tøj:

»Navnet betaler man for. Men så bør man også forvente et bedre håndværk, hvor ribkanter ikke er af forskellig højde, hvor stolpen med knapper ikke danner uklædelige ottetaller, og hvor blusens lommer ikke er i to forskellige størrelser«, siger Lasse Spangenberg.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden