Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
CHRISTOFFER REGILD
Foto: CHRISTOFFER REGILD

RABATTER. Når kunden stikker Dankortet i terminalen, registreres det, om det også er et Meny-fordelskort, og så trækkes rabatten fra de tilbudsvarer, kunden har klikket på i appen. Her er rabatten på ikke mindre end 50 procent på grønt og vin. Den vil Meny ikke love holder i alle tilfælde.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dankortet bliver supermarkedskædes nye rabatkort

Dagligvarekæden Meny lancerer kunderabatter direkte på Dankort, Visa Dankort og Mastercard.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er du en af dem, der har pungen fuld af loyalitetskort, medlemskort, rabatkort og klubkort, skal du måske til at anskaffe dig en mindre pung.

Dagligvarekæden Meny introducerer nu et kundefordelskort, der er gratis og direkte integreret i Dankort, Visa Dankort og Mastercard, og som fungerer med kontante rabatter, som trækkes fra den samlede pris, når man betaler ved kassen.

Og Nets, som administrerer de tre typer betalingskort fortæller, at produktet nu er en hyldevare, og at alle landets dagligvarekæder er potentielle samarbejdspartnere.

LÆS ARTIKEL

I første omgang er det altså Meny-kæden, der ejes af norske Dagrofa samt en række selvstændige købmænd, der fra på søndag vil tilbyde kunderne kontante rabatter i forhold til, hvad de køber mest i butikken.

Dog lyder startkampagnen på søndag på 15 procent rabat på alle varer hele dagen, hvis man køber som fordelskunde med den nye app, som også hører til modellen.

Tiltaget er ifølge marketing- & onlinedirektør i Meny, Christian Higraff, delvist et opgør med de husstandsomdelte tilbudsaviser, som kun 40 procent af danskerne i dag vil have ind af brevsprækken.

»I en tilbudsavis er du måske kun interesseret i to af de tilbud, der er i hele avisen. Med det nye fordelsprogram kan du være sikker på at få tilbud på de varer, du i forvejen køber oftest«, siger han.

Og det foregår ved, at kunderne via deres køb i butikken fortæller Meny, hvad de køber mest af, og de personlige tilbud og rabatter bliver så udformet ud fra det.

Fordelsprogrammet har Meny udviklet, mens Nets har udviklet den tekniske løsning fortæller Christian Higraff.

»Dankortet bliver nu fordelskort i Meny. Dermed gør vi op med de mange klubkort, som i dag fylder op i pungen. Vi får nu helt nye muligheder for at skræddersy tilbud, der er relevante i forhold til kundernes personlige interesser - uanset om det er mælk eller økologisk frugt. Endelig gør vi det sikkert, nemt og gennemskueligt for kunderne, som hverken skal huske at få scannet et klubkort eller gennemskue pointtrapper for at få reelle fordele. Og så er det tilmed gratis at komme med ombord«, siger Christian Higraff.

Begrænsningen i fordelsprogrammet er dog, at for at få rabat, skal man have sin smartphone frem i butikken og aktivt klikke ja til de tilbud, der popper op.

Har man accepteret tilbuddet for eksempel på frugt eller vin, så trækkes rabatten automatisk fra, når man stikker sit dankort i terminalen ved kassen, og på bonen fremgår det, hvad man har fået i rabat i kroner og øre.

Tilbuddene kan dog også anvendes uden en smartphone og appen. Det foregår så på computeren, men det kræver, at man hjemmefra går ind på sin konto og accepterer tilbuddene der, inden man går hjemmefra.

Fordelstilbuddene er en procentrabat på varens hyldepris og sendes til forbrugerens app eller via hans eller hendes profil på meny.dk.

Vil det så sige, at Nets nu også kan følge med i, hvad vi køber i Meny-butikkerne?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, det eneste, Nets får at vide, er det, vi hele tiden har fået at vide, når kunden betaler med sit kort. Nemlig det beløb, der står på bundlinjen på bonen, og som skal trækkes på kontoen«, siger Majken Thanning, der er product manager i Nets.

Hun fortæller, at når kunden stikker Dankort, Visa Dankort eller sit Mastercard i terminalen, er det i virkeligheden to forskellige kort, der sættes ind, hvis det er registreret hos Meny.

»Nets får de sædvanlige oplysninger, men desuden registreres en krypteret nøgle, som peger på Meny's fordelsprogram, og her hentes kundens køb og rabatvalg frem, så rabatten kan trækkes fra. Men de oplysninger sendes ikke til Nets«, siger hun.

Og i følge Christian Higraff fra Meny er der ikke noget hokus pokus i forhold til de oplysninger, kunderne kommer til at give Meny i det nye fordelsprogram.

»Forbrugerne vil måske spørge, er det farligt at afgive disse oplysninger? Men det er det samme, der sker, når vi tilmelder os Google Play eller App Store for at købe apps eller andre produkter. Vi er efterhånden vant til, at når vi tilmelder os et fordelsprogram, så indgår vi en byttehandel med butikken. Hvis butikken skal give dig superrelevante rabatter og tilbud, er du også nødt til at give os nogle oplysninger om dine indkøb«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden