0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Provinsen er med på bølgen: Økologi er ikke længere kun for byboere

Det er blevet lettere at finde økologi uden for landets større byer. Find din kommune i kortet.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Økologi er på vej til at blive allemandseje.

Salget af økologiske varer stiger og stiger, men udviklingen har indtil nu primært været drevet af økohungrende byboere. En tendens der dog i stigende grad ser ud til at være på retur, hvis man skal tro de seneste tal fra supermarkedskæden Coop.

»Vi ser vækst over hele landet, men den er størst uden for de større byer. Forskellen mellem økologisalg på landet og byerne er generelt blevet mindre de seneste år, så vi har en situation, hvor landet begynder at indhente byen«, forklarer Thomas Roland fra Coops afdeling for Udvikling og Ansvarlighed.

Mens forbrugerne i landets storbyer stadig er dem, der køber suverænt mest økologi, begynder flere og flere små byer at blande sig på listen. Blandt højdespringerne findes blandt andet den stolte ø Anholt, der har selskab af de sjællandske byer Jystrup, Lejre og Hornbæk samt Svaneke på Bornholm.

Økologi har været for svært at finde uden for byerne

Nye tal fra Danmarks statistik viste tidligere i dag, at danskerne i 2015 har købt økologiske varer for for syv milliarder kroner. Det er en stigning på 12 procent fra året før - den største, landet har set i syv år.

12 PROCENTS STIGNING:

Og i modsætning til normalt, er det altså denne gang folk på landet, der har bidraget mest til den store økovækst. Men hvorfor har det taget så lang tid, at få folk uden for landets større byer med på bølgen? Har byboerne bare mere lyst til at købe økologisk end folk på landet?

Formentlig ikke, vurderer professor John Thøgersen, der forsker i økologi og forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet. Ifølge ham er årsagen til det forsinkede økoboom på landet af langt mere lavpraktisk karakter.

»Den væsentligste årsag er udbud og tilgængelighed. Det har simpelthen været lettere at få økologiske varer i byerne. Det er der, de fleste kunder er, og der, de bedste muligheder for omsætning er. Derfor har det været det bedste marked at sigte efter for producenterne«, forklarer han.

Byerne har fået økologien ud på landet

Byboernes stigende efterspørgsel på økologiske varer - og det konventionelle landbrugs trængsler - har imidlertid fået flere og flere producenter til at omlægge til økologi, og det er man begyndt at kunne mærke på landet.

ØKOLOGISK LANDMAND:

»Vi har verdens højeste økologiske markedsandel. Når udbuddet af økologiske varer stiger så voldsomt, kan forhandlerne få dem længere og længere ud i deres net af butikker, og så begynder der at komme mere og mere økologi ud - også på landet«, fortæller John Thøgersen.

»På den måde kan man godt sige, at byerne har forbedret situationen på landet«.

Vi ser vækst over hele landet, men den er størst uden for de større byer.

De tal, Thomas Roland sidder med i Coops analyseafdeling, kan ifølge ham kun tolkes på en måde. Økologi er ikke længere et nichevalg, men bredt forankret i den danske befolkning. Han mener heller ikke, at den forsinkede stigning uden for byerne skyldes modvilje mod økologitanken.

»Udbuddet er bare blevet større helt generelt. Når salget af økologi begynder at stige uden for de større byer, så er det formentlig også et udtryk for, at vi har fået flere varer på hylderne derude«, forklarer han.

Svært at se udviklingen stoppe foreløbig

Det er især frugt og grøntsager, danske forbrugere i stigende grad vælger at købe økologisk. Efter en stigning på 28 procent fra 2014 til 2015 udgør frugt og grønt nu en fjerdedel af det samlede beløb, danskerne køber økologi for.

Det er i det hele taget de mindre forarbejdede basisvarer som mælk, grønt og havregryn, vi foretrækker at købe økologisk. Varer hvor prisforskellen fra ikke-økologi og til det økologiske alternativ er relativt begrænset.

Annonce

LÆS OGSÅ:

Men hos Coop ser man en tendens til, at folk er begyndt at kravle højere op på 'økotrappen', som Thomas Roland beskriver det. Foruden basisvarerne køber flere og flere forbrugere nu også forarbejdede varer som pålæg, juice og ost.

»Økomarkedet begynder mere og mere at ligne det generelle dagligvaremarked. Næste skridt bliver formentlig økologiske convenience-varer, der kan gøre madlavningen lidt lettere, så man ikke behøver bruge halvanden time på at lave økologisk mad, når man kan få færdiglavet pizzadej, tærtedej og lignende på de ikke-økologiske hylder«, fortæller Thomas Roland.

Både Coop og Dansk Supermarked har ifølge Økologisk Landsforening oplyst, at den øgede efterspørgsel indtil videre fortsætter i 2016. Og spørger man John Thøgersen er der ingen grund til, at udviklingen skulle stoppe foreløbig.

»Det er svært at se det stoppe - i hvert fald lige foreløbig. Flere og flere begynder, og det vi har fundet ud af er, at når man først er startet, så begynder man gradvist at købe mere og mere«, fortæller han.

»Det er i hvert fald de færreste, der stopper igen. Når man starter det bliver det en del af din identitet og selvopfattelse at du er ansvarlig og køber økologisk. Og når først man har demonstreret det i sin adfærd, er det rigtig svært at gå tilbage«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?