Foto: DALSGAARD MIRIAM
Indkøb

Irmas netsupermarked genfødes som coop.dk

Coop og Post Danmark vil levere mad og dagligvarer til hele Danmark. Politiken har prøvet den nye butik.

Indkøb

Den ene af de tre store onlinesupermarkeder med dagligvarer i Danmark, Irma.dk, er nu blot en nichebutik i et større Coop-univers på nettet.

Coop satser med sin onlinebutik Mad.coop.dk ikke alene på de traditionelle varer fra Irma.dk, men supplerer med 500 varer til discountpris og i alt 8.000 dagligvarer.

Dermed bliver den nye forretning en overbygning på Irma.dk., der fremover sammen med en række andre butikker vil fungere som en såkaldt shop-i-shop.

LÆS ARTIKEL

Det betyder blandt andet, at man som kunde ikke får del i de tilbud, Irma.dk giver, når man handler online. Tilbuddene gælder kun i de fysiske Irma-butikker, og alle nethandlende bliver fra nu af ledt ind på Mad.coop.dk.

Ifølge koncerndirektør Jan Madsen er der ikke tale om en nedprioritering af Irma.dk.

»Men vi ønsker at komme bredere ud med et koncept, der appellerer til en større del af befolkningen«, siger han.

Udover at introducere en række varer til discountpriser vil man ifølge Jan Madsen kunne købe omkring 8.000 forskellige dagligvarer, der blandt andet fordeler sig på 24 mindre nichebutikker som Meyers, Änglamark og butikker for vegetarer og butikker udelukkende med økologiske, laktosefrie og sukkerfrie varer.

Og bortset fra på øer uden broer kan alle få sendt fødevarer og dagligvarer købt på Mad.coop.dk

Onlinebutikken bruger Post Danmark, når varerne skal sendes ud til kunderne, og det betyder både forskellige priser og forskelligt serviceniveau afhængigt af, hvor man bor i landet. På den måde er der ikke ændret på servicen i forhold til, hvad Irma.dk har leveret de seneste par år.

I København er leveringen mest fleksibel med levering fra time til time og til priser på fragten på typisk 24 kroner og 29 kroner, og her blev varerne i Politikens prøvekøb leveret til tiden. Men bevæger man sig ud i landet, bliver det dyrere og mere besværligt.

Et tjek på postnumre viser, at allerede i byer som Hillerød, Roskilde, Holbæk, Frederiksværk, Hundested, Heksingør, Slagelse, Odense, Aarhus og Aalborg koster det 59 kroner at få varerne bragt.

Og bor man i lejlighed, kan det blive svært, for Post Danmark benytter sin såkaldte flexordning, der betyder, at buddet skal have et sted, hvor varerne kan stilles i perioden enten mellem 8 og 12 eller mellem 12 og 16 om eftermiddagen.

Længere ude i landet stiger fragtprisen til 79 kroner i byer som Vojens, Christiansfeld, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Nysted, Herning, Aars, Hirtshals, Brønderslev, Nakskov og Sjællands Odde, hvor Post Danmark betinger sig at kunne levere varerne i hele tidsrummet mellem 8 og 16. Som kunde skal man altså have et sted, hvor varerne kan stilles sikkert, så de er der, når man selv har mulighed for at hente dem.

I store provinsbyer som Esbjerg, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejle og Horsens koster fragten også 79 kroner.

Man skal også være lidt mere af en planlægningstype, hvis man vil handle i butikken fra et sted uden for København, for mens man kan bestille i storbyen inden midnat og få varerne bragt ud eftermiddagen efter, skal man tænke to dage frem i provinsen.

Coop er foreløbig alene blandt supermarkedskæderne med den nye satsning. Direktør i Dansk Supermarked, Per Bank, fortæller, at der ikke er planer i Dansk Supermarked om at konkurrere med Coop om salg af fødevarer på nettet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ekspert i detailhandel, Flemming Birch, fra konsulentfirmaet Birch & Birch, er også betinget skeptisk overfor, om Coops nye store online butik vil slå igennem hos forbrugerne.

»På den anden side har vi hele tiden i vores hus sagt, at hvis online-salg af fødevarer overhovedet skal have en fremtid i Danmark, skal en af de store gå helhjertet ind i det. Derfor kan det godt være, at det her kan gå hen og ændre spillet«, siger Flemming Birch til Berlingske.

Nemlg.com's direktør, Stefan Plenge er mere optimistisk og frygter ikke konkurrencen. Han siger til avisen, at Coops nye satsning er en blåstempling af, at dagligvarer på nettet er kommet for blive.

Returpant kræver printer

Fragtpriserne og servicen er ikke Coops eneste udfordring. Coop Mad's pantordning er en smule mere besværlig end for eksempel Nemlig.coms, idet man som kunde selv skal printe en pantreturseddel ud fra Coop Mad's hjemmeside og udfylde den og placere den sammen med posen med pantflasker.

Hos Nemlig.com foregår det ved, at buddet blot hæfter en stregkode med kundens data på posen med returpant, og så bliver det talt op senere og godskrevet regningen.

Foto: Charlotte Branner

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce