Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FINTE. Det er vigtigt, at man er opmærksom, hvis netbutikker omregner til danske kroner.
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen (arkiv)

FINTE. Det er vigtigt, at man er opmærksom, hvis netbutikker omregner til danske kroner.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valutafinte kan koste dig dyrt på nettet

Når udenlandske netbutikker tilbyder betalingen i danske kroner, kan købet blive op til 25 procent dyrere. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er praksissen ofte ulovlig..

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du har købt tøj, bøger, tasker eller andet på udenlandske hjemmesider, kender du det sikkert: Varerne er lagt i den virtuelle indkøbskurv, og du klikker dig videre til kassen, hvor der betales i danske kroner i stedet for en udenlandsk valuta.

Det kan umiddelbart se ud som en god service, at du får prisen i danske kroner. Men de danske kroner på regningen betyder, at du risikerer at betale en solid overpris for varerne.

Tommelfingerreglen er, at det er billigst at betale i den lokale valuta

For der er stor forskel på den valutakurs, som kortudbyderen Nets bruger, og den, som netbutikkerne tilbyder. Så stor, at det i sidste ende kan give prisforskelle på helt op til næsten 25 procent, viser en undersøgelse, som sammenligningsportalen Mikonomi.dk har lavet.

Netbutikkerne udnytter nemlig en såkaldt valutafinte, siger Martin Jørgensen, der står bag undersøgelsen og er medstifter af Mikonomi.dk:

»Netbutikkerne vælger selv, hvilken valutakurs de vil bruge – og valutakursen fremgår ikke nødvendigvis nogen steder«.

Hvis den officielle kurs på dollars for eksempel er 6,55 kroner, kan netbutikken uden at fortælle det tage 7,00 kroner, for hver dollar varen koster, og eventuelt et gebyr oveni. På den måde stiger prisen.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke bare, at de skjulte valutaomregninger er problematiske og uigennemskuelige for forbrugerne – de er også i direkte strid med lovgivningen, der kræver, at køberen skal kunne se, hvilken valutakurs der bruges, forklarer Troels Holmberg, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk:

»Hvis netbutikkerne tilbyder at veksle beløbet, skal de oplyse om vekselkurs og gebyrer, inden kunden trykker på betalingsknappen«, siger han om EU-direktivet, der blev gjort til lov i alle EU-lande i 2009.

Hos Forbrugerrådet Tænk har man længe kendt til fænomenet fra danskere, der har rejst i udlandet. Her er det blevet mere og mere almindeligt, at man kan vælge at blive faktureret i danske kroner – til en langt ringere kurs, end hvis der betales i den lokale valuta:

»Det ser ud til, at problemstillingen nu er rykket ind i netbutikkerne. Derfor er det vigtigt, at forbrugeren ved, at det er en dårligere forretning«, siger Troels Holmberg.

Netbutik: Vi vildleder ikke

Undersøgelsen fra Mikonomi.dk er lavet på baggrund af en række stikprøver på udenlandske onlinebutikker, blandt andet den engelske tøjforretning Asos, der flere gange har været på listen over de netbutikker, hvor danskerne handler mest. Her kan man betale 6.489 kroner for en læderjakke fra Diesel, men vælger man at betale i engelske pund, koster den næsten 800 kroner mindre – en prisforskel på mere end 12 procent.

Ifølge undersøgelsen oplyses der på siden ikke, hvilken valutakurs der benyttes, når der handles i danske kroner. Det er heller ikke tilfældet hos den engelske modebutik Net-A-Porter, der dog handler med pund og euro i stedet for kroner – men prisforskellen er mærkbar og på helt op til 24,6 procent, afhængigt af om du vælger den ene eller den anden valuta.

Tøjforretningen Asos mener ikke, at det er vildledning af kunderne og tilkendegiver i en skriftlig kommentar til Politiken, at valutakursen ikke er vist på hjemmesiden. Ifølge butikken fordi det kun er nødvendigt, hvis kunden faktureres i en anden valuta, end den som prisen er angivet i på hjemmesiden:

»Prisen er altid klart vist, og det betyder, at vores kunder altid er opmærksomme på, hvor meget de vil blive opkrævet, før de foretager et køb«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sikring eller profit?

Men for Troels Holmberg fra Forbrugerrådet Tænk er loven klar: »Hvis man som forbruger selv kan vælge valuta på siden, tilbyder de omvekslingsservice, og så skal de oplyse kurs og gebyrer«, siger han og peger på, at det er en særlig forretningsmodel, som butikkerne benytter sig af:

»Det er en kendt model, som er bygget sådan op, at butikkerne skruer lidt op for valutakurserne, og så deler butikken og kortindløsningsselskabet fortjenesten«, siger han.

At det skulle være tilfældet, afvises dog af Foreningen for Dansk Internet Handel, der er en dansk organisation, der varetager netbutikkernes interesser både i Danmark og internationalt.

Kommunikationschef Henrik Theil forklarer her den forhøjede vekselkurs som en måde for netbutikkerne at dække deres vekselomkostninger til banken på: »Kursforskellen er en måde at dække sig ind på, så kursudsving ikke giver butikken tab«, siger han og peger på, at det er køberens eget ansvar at få produktet til den bedste pris:

»Hvis man er en klog forbruger, ved man, at der kan være prisforskelle. Derfor må man selv være opmærksom, og man kan let komme ud over det ved at regne det igennem«.

Find den bedste pris

Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor også ved større køb, at man selv regner priserne efter for at se, hvilken valuta der giver den bedste pris.

Netbutikkerne vælger selv, hvilken valutakurs de vil bruge - og valutakursen fremgår ikke nødvendigvis nogen steder

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad dagens valutakurser på ens betalingskort er, kan man se på Nets’ egen hjemmeside – her skal man dog huske et mindre kursomregningstillæg på 1 procent, hvis der handles inden for Europa – og 1,5 procent, hvis det er uden for Europas grænser.

»Tommelfingerreglen er, at det er billigst at betale i den lokale valuta – uanset om det er på nettet, eller om man får muligheden, når man skal betale i en butik i udlandet«, lyder rådet fra Troels Holmberg.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Nanna Martensen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden