Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OVERSKUDSAGTIG. Anne-Sophie Villumsen (stående), der driver Zenz, en kæde af bæredygtige saloner, giver 10 procent af sin indtægt på økologiske produkter til genbrugsjul på Kgs. Nytorv.
Foto: Jan Juel / Als fotografi/JAN JUEL

OVERSKUDSAGTIG. Anne-Sophie Villumsen (stående), der driver Zenz, en kæde af bæredygtige saloner, giver 10 procent af sin indtægt på økologiske produkter til genbrugsjul på Kgs. Nytorv.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan kan du boykotte dagens store forbrugsfest

Byt dit tøj. Giv dit hår væk. Støt genbrugsjul. Bæredygtige firmaer og Alternativet går mod forbrugsstrømmen med Green Friday.

Indkøb
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En lille standhaftig skare af bæredygtige firmaer og politiske forbrugere prøver at holde stand mod den amerikanske forbrugsfest Black Friday, der på fredag skyller ind over Danmarks storcentre med fladskærme, juicepressere og timetilbud.

Håbet er, at Green Friday kan blive et mindre sort og mere klodevenligt alternativ.

GoGreen-netværket har lokket en del af deres firmaer med på GoGreen Friday, hvor man donerer en del af fredagens indtægt til genbrugsjulemarkedet på Kongens Nytorv i København, Remake Christmas, hvor folk sammen med kunstneren Thomas Dambo kan lave gaver og pynt af genbrugsmaterialer fra 1. december.

Byt dig glad

Partiet Alternativet holder byttemarked fire steder i Danmark, og Aktive Forbrugere opfordrer endnu engang til, at man dropper rabatterne og går med på 'Buy Nothing Day' sammen med 60 andre nationer. Se detaljer i faktaboksen.

»Black Friday er totalt overforbrug, fredagen begynder at brede sig til hele ugen, og der er salgsrekord hver eneste år. Det er helt modsat alt, hvad jeg står for«, siger Anne-Sophie Villumsen, der har grundlagt Zenz, en kæde på syv frisørsaloner i København, hvor man bruger naturlige produkter og undgår kemi.

Salonerne er medlem af GoGreen, og initiativet flugter fint med, at man i forvejen holder tøjbyttedage, næste gang er på lørdag i den nyeste af salonerne på Nørrebro, og at man opfordrer kunder med mindst 28 cm langt hår til at give overskydende lokker videre til parykker til kræftpatienter.

»Vi prøver at opfordre vores kunder til bæredygtigt forbrug og til at tænke over deres livsstil i et større perspektiv. Jeg synes, Black Friday gør præcis det modsatte«, siger Anne-Sophie Villumsen, der har klippet med et bæredygtigt perspektiv i 17 år.

Vi ønsker fokus på bæredygtighed, forbrug og genbrug. VI har brugt 4,5 jordklode allerede, det skal vi se at få styr på

Fredag uden friske tilbud

På fredag vil kunderne ikke kunne møde en eneste rabat, »det ville jo være helt mod vores principper at lægge op til øget forbrug«, men til gengæld giver salonen 10 procent af salgsprisen på deres bæredygtige hårprodukter videre til GoGreen Friday og emake Christmas på Kongens Nytorv. Og hvis man donerer hår videre til parykbrug, får man 100 kroner i rabat på selve klipningen.

Også tøjfirmaet Ecouture går imod Black Friday-tanken og holder priserne fast, men vil donere 10 procent af fredagens indtægt til et formål, som kunderne synes er værdigt. Lige nu tyder folkestemningen på Facebook på, at det bliver damerne på syværkstedet i Bulgarien, der får et ekstra julegratiale.

Partiet Alternativet bryder sig heller ikke om ideen om Black Friday og tvangsmæssig overshopping som disciplin. I år har de derfor lavet fire genbrugs- og byttemarkeder over hele Danmark. Længst mod vest foran Rådhuset i Struer kan man på fredag møde Liselotte Tarlev, der er en aktiv del af den lille lokalforening Struer/Lemvig.

»Selv om vi kun er 35 medlemmer, så synes vi, det er vigtigt at få lavet noget politisk aktivisme, i stedet for bare at tale om alt det, der burde laves om«, fortæller Liselotte Tarlev, der til dagligt gør rent på gymnasiet.

»Vi ønsker fokus på bæredygtighed, forbrug og genbrug. VI har brugt 4,5 jordklode allerede, det skal vi se at få styr på. Vi kan ikke bare fortsætte med det sanseløse forbrug og vækst. Vi vil have fokus på generøsitet, og det gør vi med et byttemarked, hvor man bare kan tage noget med hjem«, siger hun.

Derudover vil de gøre opmærksom på giftdepotet Høfde 42, der stadig ligger og tikker som en bombe under økosystemet med 250 ton gift. Og så vil der være vegetarisk suppe til gæsterne, da Alternativets politik er at få kødforbruget ned.

»Det synes vi er vigtigt, at folk får lov at prøve. For herovre er der ikke vegetarrestauranter på alle gadehjørner«, siger Liselotte Tarlev, der vil være at finde på byttemarkedet på Rådhuspladsen i Struer fredag fra klokken 16 til 21.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden